Tiny Thief

Kan du huske dengang The Secret of Monkey Island regerede? Har du moret dig over Zack og Wikis eventyr? Grublet over puzzles i Maniac Mansion? Eller bare sneget dig rundt som Solid i Metal Gear? Og har du nydt det? Så bør du spidse ører, for det er ingen underdrivelse at konstatere, at med Tiny Thief genopfindes eventyr-genren og blandes med en masse nyt.

Folkene hos Rovio er mest kendte for de farveladeglade Angry Birds, som hånden på hjertet også er nogle forrygende fysik-puzzlere, uanset hvor irriterende man finder grisene og fuglene i den omgang. Nu er studiet tilbage, og det sker med et spil, der ved første øjekast ligner mere af samme skuffe. Altså lige indtil man starter spillet op.

Vi følger den lille finurlige Tiny Thief, som er en slags moderne Robin Hood. Om ikke andet finder hun stor fornøjelse i at irritere magthavere, stjæle fra pirater og på andre måder sikre retfærdighed (eller et festmåltid) for middelalderbyens befolkning. Det sker i en række enkelte skærme fyldt til randen med detaljer (senere udvides spillets baner til at bestå af flere enkelte skærme kædet sammen).

Lad dig ikke narre, selvom et stillestående billede får spillet til at se enkelt ud, er det langt fra tilfældet. Hver en detalje kan endevendes i jagten på gådeløsninger og tre stjerner. Som sædvanligt for Rovios spil er der en stjerne-rating. Du har et hovedmål, så har du bonusgenstande, der kan samles, og endelig skal du forsøge at finde en ilder, der gør sit for at holde sig skjult. Det hele sker ved at trykke med en enkelt finger på skærmen. Om du vil gemme dig i en tønde, kravle op af stiger, fylde karafler med sovemiddel, skydes ud af en kanon eller på andre måder foretage dig noget, er alt det kræver et enkelt tryk.

Det lyder som sagt simpelt, men det er det absolut ikke. Lad mig give dig et eksempel. Kig på nedenstående billeder (fra spillets hint-bog, der kan benyttes én gang hver fjerde time), og du har en ide om, hvor meget der gemmer sig i bare en enkelt skærm på de 30 baner. I denne bane er dit ypperste mål at befri en gris. Først skal du dog have hønen til at løbe løbsk, så landmanden bliver distraheret. Derefter kan du hente en krukke med mad, mens han jagter hønen. Denne krukke skal du stille på en træstub, så du kan komme forbi et hidsigt kravl og derved nå ballonen, der sidder fast i træet. Og så skal du naturligvis huske at gemme dig i tønden, så landmanden ikke ser dig under patruljeringen. Fik jeg nævnt, at der også er en vandmelon, der skal skubbes henover et af to huller i jorden, så du derved lokker muldvarpen til at kigge op af det ene hul, og nu kan stå på hovedet af den, så du kan nå buret på banen? Ballonen skal naturligvis fastgøres til kaninen på banen, så kaninen kan svæve op og befri den indespærrede gås, der så kan falde ned og skræmme landmanden ind i laden, så du kan løbe hen og befri grisen. Sådan. Og så har jeg ikke engang røbet hvor du finder de hemmelige genstande eller ilderen. Det er bare én bane, og ikke den sværeste af slagsen.

Det er kort sagt hovedbrud af den sjove slags. Og så er det så hamrende charmerende, at man ikke kan undgå at storsmile, mens man nyder de utroligt detaljerede animationer, de finurlige situationer og mængden af kreativitet.

Tiny Thief blander på rigtig dygtig vis stealth med puzzle-opgaver og serverer det så lettilgængeligt, at man næsten må undres over, hvordan det lykkedes RovioStars at levere. Men det gør de. Ganske vist er spillet ikke langt, og de fleste vil nok kunne gennemføre det på en tre-fire timer, mens kompletionisten kan fordoble antallet af spiltimer med jagten på spillets hemmeligheder.

Anbefalingen er ganske enkelt let at give. Har du øjne i hovedet, en enkelt finger, et par velfungerende hjerneceller og en lyst til at smile, mens du spiller, så bør du investere i Tiny Thief.