Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Mario & Luigi: Dream Team Bros

Mario & Luigi: Dream Team Bros.

Mario og Luigi er klar til at tage på eventyr sammen igen, og denne gang er destinationen en drømmeverden fuld af magi.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er ofte meget nemt at klassificere Nintendo som den japanske gigant, der har det bedst med at lave brede spil, der gerne appellerer til hele familien, hvilket kunne få det til at lyde som om den japanske udvikler har det bedst med at gå den sikre og nemme vej.

Hvorvidt Mario & Luigi er ment som Nintendos altoverskyggende nedskydning af den holdning, ved jeg ikke, men på ny er det denne serie der viser hvordan, der er få ting i Nintendo-universet, der enten ikke kan vendes på hovedet eller gøres grin med.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at historien endnu en gang starter med kidnapningen af Prinsesse Peach, og det virker da heller ikke som om det famøse makkepar eller prinsessens nærmeste, er synderligt forbavsede over situationen. Forundret er de i stedet over den mærkværdige ø Pi'illo Island, dens mindst ligeså mærkværdige indbyggere og det faktum, at både Mario og hele banden, samt Bowser og alle hans undersåtter alle er blevet inviteret på samme tid.

Mario & Luigi: Dream Team BrosMario & Luigi: Dream Team Bros
Dette er en annonce:

Foruden de firkantende indbyggere, der næsten alle snakker med forskellige accenter, er Pi'illo Island mest kendt for sin fortid, hvor øens beboere var et folk, der frit kunne rejse mellem øen og en drømmeverden, hvor alt kunne ske. De tidligere beboere er dog ikke blevet set i årevis, og det er først da Luigi snubler over, hvad der skal vise sig at være en magisk pude, at man så småt begynder at finde ud af hvad der helt præcist skete med det glemte folk. Før du kan nå at sige "mystiske Mario mysterium", er det hele blevet blandet sammen til en hyggelig sammenskruet historie, med blikkenslager-brødrene som hovedrolleindehavere.

Magiske puder og drømmeverdener lyder måske lidt skævt, men faktisk viser det sig hurtigt at være et originalt udgangspunkt for historien, som Nintendo til fulde formår at udnytte.

De der før har begivet sig på eventyr med serien, vil fra start nikke genkendende til de forskellige spilmekanikker, hvor der både skal tages kontrol over Mario og Luigi, mens man begiver sig rundt i en verden bestående af både platform- og rollespil. Mario og Luigi er placeret på hver sin knap på den håndholdte konsol, og med et enkelt tryk hopper de eller bruger et af de bonusobjekter som man løbende finder på sin vej.

Mario & Luigi: Dream Team BrosMario & Luigi: Dream Team Bros
Dette er en annonce:

Kampene foregår på turbaseret vis, men som andetsteds i spillet har man heller ikke her glemt, at brødrene har en fortid som platformspilshelte. Derfor består et standardangreb stadig af at hoppe på fjenderne, samt tilføje lidt ekstra skade med god timing. Brugen af bonusobjekter som skildpaddeskjold, ildkugler eller hamre leder til andre minispil, og alt sammen handler det om timing, samt at aflure fjendernes angreb for bedre at kunne undvige eller parere dem.

Krydsningen af rollespil og alle de traditionelle Mario-temaer er stadig ligeså stærk, som den altid har været, men alligevel har Nintendo denne gang tilføjet langt mere originalitet til opskriften end tidligere set.

De føromtalte drømmeverdener kan således besøges, hver gang man finder en magisk pude, som Luigi naturligvis ikke kan modstå og prompte bruger til at tage sig en "morfar". Den nederste skærm bruges herefter til at vise en sovende Luigi, mens Mario selv trylles til en 2D-verden, der minder mere om de traditionelle platformspil end noget tidligere set i serien. Luigi repræsenteres her via en drømme-version af sig selv, hvilket i kampene betyder at han smelter sammen med Mario og giver sin broder alle sine kræfter. Super Mario kan derfor benytte sig af langt kraftigere angreb, men kan til gengæld kun angribe en gang.

Mario & Luigi: Dream Team BrosMario & Luigi: Dream Team Bros

Mængden af originalitet som Nintendo har kunnet hive ud af Luigis drømmeform, er dog langt større end blot et par ekstra angreb. Bruger man eksempelvis den nederste skærm til at hive den sovende Luigi lidt i skægget, vil man i drømmeverdenen kunne bruge hans skæg som slangebøsse og sende Mario til helt nye steder. Andetsteds kan man få Luigi til at nyse og derved blæse alt omkuld i drømmeverdenen.

Ligeså originale er også de såkaldte Luiginary Attacks, hvor den ellers så klodsede broder og hundredvis af hans kloner, forvandler sig til en kæmpe kugle der skal styres ved at tilte konsollen, og kan bruges til at rulle over fjenderne. Andetsteds forvandler han og klonerne sig til en tornado der kan bruges til at fjerne alt på sin vej, mens et særlig sjovt angreb på det nærmeste føles som at styre et bombefly.

På trods af at der denne gang er forskellige minispil og grafiske effekter, der gør brug af konsollens 3D-egenskaber, er her ikke tale om et eventyr som pinedød skal opleves med den ekstra dybde i billedet. Det betyder dog på ingen måde at den japanske mastodont har slappet af på den tekniske front, og med masser af farver, former og figurer, beviser udvikleren igen, at der ikke er nogen der har ligeså godt styr på deres hardware som dem selv.

Mario & Luigi: Dream Team BrosMario & Luigi: Dream Team Bros

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes det hele var begyndt at føles en smule for velkendt, i den ellers glimrende forgænger Mario & Luigi: Bowser's Inside Story. Derfor er det også ekstra positivt at opleve hvordan Nintendo har fyldt på med den ene originale ide efter den anden, og konstant sørger for at byde på friske opgaver i Dream Team Bros. Bemærkelsesværdigt er det dog samtidigt at der også har været overskud til at sammensætte et eventyr, der selv uden dets mange nye ideer, hænger bedre sammen og ganske simpelt er mere fornøjeligt end tidligere.

Brødrenes nyeste eventyr viser både Nintendo og deres håndholdte konsol i topform, og indeholder meget af den samme magi, overraskelse og humor som det originale Mario & Luigi: Superstar Saga. Det er milevidt bedre end Marios sidste bud på et rollespil Paper Mario: Sticker Star og en perfekt kandidat til titlen som sommerens bedste 3DS-spil.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Mange originale ideer, hyggelig historie, stort eventyr, flot grafik.
-
Starten er en smule langsommelig.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold