Hotline Miami

Det er ikke så længe siden, nærmere bestemt oktober 2012, at svenske Dennaton Games udgav deres syrede og voldelige indiespil Hotline Miami. Nu er turen så kommet til både Playstation 3 og PS Vita, og jeg har kastet mig over den håndholdte udgave af dette psykedeliske spil.

Selve spillet virker af udseende ikke til at være noget særligt, i hvert fald ikke grafikmæssigt. Fugleperspektivet, og den primitive 8-bit stil minder om noget man måske havde forestillet sig hørte hjemme i en spillehal i slut 80'erne. En ganske passende stil, da spillet finder sted i netop denne tidsperiode i Miami, der nok var et af de steder der var hårdest ramt af neon flamingoer og prangende tøj.

Selve historien vil jeg ikke ødelægge for jer, da den bedst opleves fortalt på udviklernes egen syrede måde. Spillets gameplay er til gengæld simpelt. Dræb alle i banen ved hjælp af de våben du kan finde, eller de bare næver. Et simpelt koncept der er til at forstå. Det er til gengæld ikke helt nemt, da fjenderne er lynhurtige til at reagere på ens tilstedeværelse, og spilleren kun er udstyret med et enkelt liv. Dette bevirker at man skal tænke sig om, før man kaster sig ind i et rum med flere fjender, og sommetider må man finde sig i at dø en del i sine forsøg, for på den måde at lære af sine fejl. Det er sjovt, vanedannende, og til tider frustrerende, men dog på den gode måde. Jeg fandt det sværest at lægge spillet fra mig, når jeg kæmpede mest med at gennemføre en bane.

Ud over våben og bare næver, har spillets antihelt også et es i ærmet. I starten af hver bane skal man nemlig påføre sig en af de mange dyremasker, man kan samle gennem spillet. Hver af disse masker, med en enkelt undtagelse, giver spilleren en ekstra fordel. Bruger man masken, der gør at fjenden dør af at få en dør i hovedet, eller den der gør at hunde pænt ignorerer en? Disse masker gør at man hurtigt får lyst til at gennemspille banerne på ny for at afprøve en anden strategi, og for at slå en tidligere sat high score.

Som noget nyt i Vita-versionen, er det muligt at benytte sig af touch skærmen til at låse sig fast på fjender, og kigge rundt på sine omgivelser. På papiret lyder det som en perfekt løsning på den begrænsede mængde knapper Vitaen besidder, men det er desværre ikke helt uden problemer. Jeg fandt det ofte svært at låse mig fast på en fjende, der stormede mod mig, på trods af flere forsøg på at ramme ham på touch skærmen. Det var heller ikke altid helt nemt at flytte kameraet og låse sig fast på en fjende samtidigt, da man ofte skulle bruge flere fingre på skærmen på en gang, for at låse sig fast på en patruljerende vagt. Ikke det mest behagelige system, og man undrer sig over hvorfor udvikleren ikke giver spilleren mulighed for at styre kameraet med Vitaens yderst fornemme back touch. Ud over touch funktionerne understøtter spillet også synkronisering af sit gemte spil med en fjernserver, så man hurtigt kan skifte mellem PS3 og Vita-versionerne, hvilket jo er perfekt, da spillet hører under Cross-buy kategorien, og man får begge spil til en pris.

Spillet er i sig selv fantastisk, med vanedannende og sjovt gameplay, god musik, og en fængende historie. Styringen er god, på trods af enkelte problemer med berøringsfunktionerne, og visuelt egner det sig perfekt til Vitaens skærm. Også banemæssigt er spillet yderst velegnet, da banerne ofte ikke er længere end de kan nås på en enkelt tur med bussen, eller mens man venter på toget, og den store genspilningsværdi man finder i de forskellige masker og high scores gør, at man kan få rigtigt meget tid til at gå med denne titel på sin Vita.

Læs også vores anmeldelse af Hotline Miami til PC.