Animal Crossing: New Leaf

Animal Crossing er et spil, der kræver at man forpligter sig. Eller, "kræver" er måske et lige lovlig stærkt ord at bruge om et spil, der har så afslappet en tilgang til det sociale og bysimulationsgenren. Men Animal Crossing beder dig, i højere grad end nogen anden serie derude for tiden, om at dedikere en mængde tid, der måles i måneder snarere end dage. Hvis du har det svært med langvarige forhold, er det nok ikke noget for dig.

Ganske som i seriens øvrige spil, starter du som en nyankommet i en by fyldt med dyrefolk, anskaffer dig et lille hus, og går ud og udforsker byen for at finde indbyggere at snakke med og aktiviteter at involvere dig i. Spillets døgnrytme følger 3DS'ens ur, og den holder butikkerne og naboernes rutiner sig til.

Det er et spil, der ikke direkte kræver noget af dig, og alligevel føler du dig draget til at vende tilbage adskillige gange om dagen. Du føler dig skyldig, hvis du ikke gør det - og bekymrer dig for om du mon går glip af noget.

Der er rejsende, der kun dukker op i byen på visse dage, insekter og fisk du kun kan fange inden for visse årstider. Kalenderen skalerer op fra indiviudelle møder til begivenheder, der dækker hele byen, såsom festivaler, DJ-aftener, endda eksotiske udflugter. Hvis du ikke checker ind dagligt, udforsker og snakker, går du glip af en af de mest tillokkende funktioner, spillet har. Det er en titel, der svælger i sin stramme tidsplan, uanset hvor tilfældige nogle af disse begivenheder virker udadtil.

Bliver du ved med at tale med dine naboer, vil jeres forhold gradvist udvikle sig, og det er sjældent at replikker gentager sig, da spillet er læsset med massive mængder dialog og let humor. Indbyggerne vil kunne huske dine svar i tidligere samtaler flere uger senere.

Stemningen er tilbagelænet. Her er klare primærfarver, brisende musik og rigeligt med ordspil og one-linere. Intet bliver nogensinde tvunget på dig - selv det første lån, du tager for at bygge dit første hus, kan betales tilbage når du har lyst. En række af simple opgaver fylder dig dag - fiskeri, graven efter fossiler, insektfangst, indsamling af frugter eller genstande, der er skyllet op på stranden. Tag dem med til den lokale butik og tjen lidt penge. Doner fossiler til museet. Brug dine penge på nyt tøj eller genstande til hjemmet.

Og et eller andet sted midt i alt det her vil du opdage, at New Leaf har gravet sig ind i din hjerne, i dine tanker. Ganske som sociale medier har fået os til at være alt for afhængige af folk, vi måske aldrig møder, så vil du jævnligt tænde for din 3DS i løbet af dagen. Som det første om morgenen, under frokosten, inden du går i seng, bare for at tjekke op på alle. Læse et par beskeder, hurtigt rydde byen for ukrudt. Og modsat sociale medier, så er alle høflige over for dig uanset hvad. Det er sikkert den indbydende atmosfære, der forhindrer dig i at sige fra og bruge tiden på noget andet.

New Leaf tilføjer borgmesteransvar (der igen er helt valgfrit), der lader dig vælge at gøre din by til en aftenåben shopping-himmel, bygge den om med offentlige værker, eller få den til at summe som tilholdssted for de morgenfriske. Selvom du i starten vælger en tilfældigt genereret by, kan du fælde træer og plante nye andetsted. Smide beboere ud, der irriterer dig. Denne fleksibilitet, både hvad angår byens udseende og din kalender i virkeligheden, er meget velkommen. Du kan selvfølgelig rode med 3DS'ens ur, men så ville du misse hele pointen med spillet. Det daglige ur sætter rammer om din tid i spillet, og den venlige stemning giver en stadig fornemmelse af afslappede bedrifter, uanset hvad du foretager dig.

Tænd for systemets wifi, og du kan invitere venner på besøg for at udforske og se hvad du har bygget, og der er en Happy Home Showcase ved byens hovedgade, hvor du kan se andre spilleres hjemmeindretning via StreetPass.

Når du har tilbagebetalt dit lån, kan du tage et nyt for at udvide dit domicil. Pumper du penge i byen og forretningerne, vil dit hjem og dine omgivelser vokse og tiltrække nye forretninger og ansigter. Spillet bliver ved med at skalere op, men du ser aldrig den harske grind, som du ved gemmer sig bag den sukkersøde overflade. I stedet pukler du bare smilende derudaf.

Se på det som mere af et livsvalg end et spil. Det er et nuttet spil, men tro ikke at det er barnligt. Det er en vanedannende, hjertevarm titel, der fortjener at være på din 3DS (og taget i betragtning hvor ofte du vil spille det, når du først bliver grebet, er det den første titel til formatet vi anbefaler at du køber digitalt, så du altid har det på maskinen).