Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Jacob Jones and the Bigfoot Mystery

Jacob Jones and the Bigfoot Mystery

Layton-ånden lever videre i Lucid Games' hyggelige puzzler til PS Vita og iPad. Lee anmelder.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jacob Jones er ikke tilfreds. Hans forældre har besluttet sig for at sende ham på sommerlejr, så han kan få frisk luft og møde andre børn på samme alder. Det er naturligvis ikke den generte knægts største drøm om en ferie.

Camp Eagle Feather er hvor Jacob skal tilbringe sin tid, og hvad der tegner til at blive et kedeligt ophold involverer selvfølgelig, som titlen antyder, pludselig en Bigfoot og en masse problemer.

Jacob Jones and the Bigfoot Mystery

Ikke bare er der den sadistiske lejr-træner eller den sure kok, der er også en masse unger med hver deres særheder (og særheder er der nok af), men der er også et eller andet skummelt ved lejren. Måske. Jacob Jones and the Bigfoot Mystery: Episode 1 er nemlig et spil, der sælges i småbidder til både Sonys PS Vita og Apples iPad. Og kun første del er tilgængelig lige nu. Og den føles kun som opvarmning.

Dette er en annonce:
Jacob Jones and the Bigfoot Mystery

Men lad os kigge på selve spillet. Har du hørt om eller spillet med på Professor Laytons mange eventyr til Nintendos håndholdte maskiner, så ved du også, hvad du har i vente med Jacob Jones. Aner du intet om serien, så spids ører. Du får typisk en historie, hvor du undervejs skal løse mindre puzzles for at komme videre. Det vil sige, at du skal tælle grisefødder, flytte træstammer på en plade, regne flyruter ud og løse typiske hvor-mange-paver-kan-der-være-i-en-folkevogn-gåder (måske ikke, men du forstår pointen). Det er små puzzles af den slags man i gamle dage fandt i støvede boghandlere. Jacob Jones and the Bigfoot Mystery: Episode 1 er nøjagtig som Level-5's eventyr.

Jacob Jones and the Bigfoot MysteryJacob Jones and the Bigfoot Mystery
Jacob Jones and the Bigfoot MysteryJacob Jones and the Bigfoot Mystery
Dette er en annonce:

Dog er det her præsenteret som en skøn tegnefilm i bedste animerede Pixar-stil, med fuldt stemmeskuespil hele vejen gennem det tre timer lange eventyr. Nu siger jeg ganske vist tre timer, da det var tiden jeg brugte, men man kan måske skøjte gennem den første del, som serveres her, på to. Eller strække det til fire, hvis man drøner rundt i og omkring lejren for at finde alle de ekstra puzzles der er. Der er dog ikke overvældende mange af slagsen, faktisk kun omkring 25 i alt.

Desværre er de også lige en tand for meget som dem i Laytons eventyr, da flere af gåderne går igen fra den japanske duos historier. Dog i en ny form ofte krydret med gal humor. Bevares, det er sikkert svært at finde på nye, men alligevel gør det, at Layton-fanatikere ikke skal købe dette ind for andet end anderledes udgaver af velkendte puzzles, den hyggelige historie eller nogle timers sjov.

Jacob Jones and the Bigfoot MysteryJacob Jones and the Bigfoot Mystery

Men Jacob Jones skal nu heller ikke sælges på mængden af indhold. Det skal sælges på at det er hamrende hyggeligt, velfortalt og til tider rigtigt morsomt. For det er et yderst nydeligt lille puzzle-adventure med masser af charme og løfter om mere.

Jacob Jones and the Bigfoot Mystery

Humoren er til tider rigtig skøn, og selv når man "ringer til vennerne" for at få ledetråde, er det til tider ikke af nød, men udelukkende for at høre deres tåbelige svar. Du optjener i øvrigt point til at ringe for ved at samle gemte sodavandsdåser på banerne. Oftest findes disse ved at tilte enheden og dermed flytte rundt på perspektivet i de flotte 3D-omgivelser. Vil du helt skippe et puzzle, så sker det på iPad ved at betale et par kroner som IAP. Men så svære er de altså ikke. Og har du brug for at lave noter undervejs, kan det ske med touchskærmen.

Har du lyst til at prøve kræfter med genren, og er du i besiddelse af en PS Vita eller en iPad, er prisen på adgangsbilletten under en tyver, så det er billigt. Valget er ligeledes ganske let, da eventyret er absolut anbefalelsesværdigt. Jacob Jones er så godt skruet sammen, at man kun kan glædes. Også selvom man måske kender til Laytons eskapader.

Jacob Jones and the Bigfoot Mystery
Jacob Jones and the Bigfoot MysteryJacob Jones and the Bigfoot MysteryJacob Jones and the Bigfoot Mystery

Billederne i denne anmeldelse er fra iPad Mini, men du kan se PS Vita-gameplay herunder.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Utroligt charmerende, herlige puzzles, fuldt stemmeskuespil
-
Genbrug af puzzles fra Layton, kort, kun episode et tilgængelig
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

2
Jacob Jones and the Bigfoot Mystery ude nu

Jacob Jones and the Bigfoot Mystery ude nu

NYHED. Skrevet af Lee West

Jacob Jones and the Bigfoot Mystery byder på en hyggelig blanding af Professor Layton og klassiske Telltale-spil. Om ikke andet er det, hvad vi forventer af Lucid Games'...



Indlæser mere indhold