Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Elder Scrolls V: Skyrim

The Elder Scrolls V: Skyrim - Dragonborn

Sidste års bedste spil får yderligere en udvidelse, og Jonas "Wood Elf" Elfving forklarer dig hvorfor Dragonborn er det bedste ekstramateriale til Skyrim hidtil...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det var en meget venlig sjæl, der blev min vejviser i forbindelse med min nye færd. "Travel to the Windhelm docks and locate Gjalund Salt-Sage, a sea captain that will take you to Solstheim for a small fee," skrev hun i et brev. Jeg nikkede for mig selv. Pakkede min taske, lagde brevet fra mig og påbegyndte mit eventyr. Vejviseren var ikke en spilfigur, bør jeg måske nævne, men en Bethesda-ansat der mailede mig instrukser for udvidelsen Dragonborn. Det er nok bare Skyrim-ånden, der får mig til at romantisere sådan.

Det er ret sigende for Skyrims storhed, at det er nødvendigt med relativt udførlige instruktioner bare for overhovedet at finde hen til udvidelsens jagtmarker. Hvem som helst (der kan finde den ovennævnte kaptajn) kan give sig i kast med indholdet i Dragonborn, men for at aktivere udvidelsens hovedopgave kræver det, at du har klaret opgaven "The Horn of Jurgen Windcaller" i grundspillet. Herefter dukker der en gruppe kultmedlemmer, der diskuterer Dragonborns hovedhistorie, op i verdenen.

The Elder Scrolls V: Skyrim

Så jeg tager mig en bådtur fra det østlige Skyrim, og da jeg når mit mål Solstheim er det ikke en særligt gæstfri oplevelse - i det mindste ikke for min figur. "Jeg holder øje med dig", er de første ord min Wood Elf hører fra en gnaven vagt, da han ankommer, og selv naturen lader til at række mig fingeren. Alt er brungråt fra asken på den vulkanske ø, og områdets specialitet hvad angår mad er tilsyneladende lavet på... aske.

Dette er en annonce:

Samtidigt bygges der intensivt, eller snarere manisk, på et alter ved strandkanten, og når jeg spørger til det, ved ingen tilsyneladende hvorfor. Alle har glemt det. Nogle tror det er noget, de har drømt. Men det var tydeligvis noget vigtigt...

Der går ikke længe, før det står klart at Bethesdas løfter om den bedste Elder Scrolls V: Skyrim-udvidelse hidtil faktisk holder. Solstheim er ikke nogen lille miniput-ø som mange måske har frygtet, men en reel landmasse med skiftende terræn og, vigtigst af alt, masser at lave. Der går ikke lang tid før min quest-log er proppet med varierede opgaver, alt fra bagateller som at samle naturressourcer og lede efter udlånte mineøkser til at rense et spøgelsesinfesteret tempel og gravkældre. For mit vedkommende er det bagatellerne, der underholder mest, som når jeg hjælper en kroejer med at reklamere for dennes nye ækle drik, Sujamma.

Nye fjender og venner er her rigeligt af. Riekling for eksempel, de blågrønne små skiderikker vi sidst så i Morrowind-udvidelsen Bloodmoon, er et kært gensyn. Denne gang de faktisk lært sig at tale på en vældigt underholdende ujævn og mærkelig måde. De fjerprydede Rieklinger giver mig småopgaver, som at lokke en orne til mig med lidt kød, samle urter og så videre, og at aflevere disse opgaver, når de er udført, er altid sjov - om ikke andet for at høre deres yderst mærkelige tale endnu en gang. Hvordan denne quest-kæde slutter vil jeg ikke afslører, men det er anstrengelsen værd.

The Elder Scrolls V: Skyrim
Dette er en annonce:

Hvad angår designet af fjender er de vulkaniske Ash Spawns spændende, og det er fedt at dræbe disse pulvernisser og se dem forvandles til en bunke loot-venlig kakaopulver. At stå foran en gigantisk Lurker og fundere over, hvordan pokker man skal få bæstet dræbt, er en herlig følelse. og mit første møde med en "varbjørn" var også mindeværdigt. Man kan også interagerer med drager på nye måder, og at lære et nyt shout til rent faktisk at tæmme og flyve på vidunderne er mægtigt, selvom man ikke har så stor frihed på flyveturene som jeg havde håbet.

Der er ganske enkelt tonsvis af ting at give sig til, og denne friheds- og tagselvbords-følelse er præcis som den, grundspillet gav os. At regne ud hvorfor alle disse altre bliver bygget overalt, at komme tættere på ens dragefødte antagonist, eller bare bladre gennem bøger og papirsedler er rigtig sjovt, og giver reel valuta for pengene. Man kan komme gennem hovedhistorien på 10 timer, hvis man skynder sig, men vil du se det hele, kan du fordoble eller måske endda tredoble det tal.

The Elder Scrolls V: Skyrim

Nogle af de negative sider, vi allerede kender fra grundspillet, er her stadig, og pop-ups samt haltende skærmopdatering under visse hektiske kampe sker nu og da, i det mindste i Xbox 360-udgaven jeg har testet. Indlæsningstiderne slipper vi ikke uden om, og heller ikke det lige lovligt tredimensionelle kort som jeg stadig synes er et skridt tilbage i forhold til The Elder Scrolls IV: Oblivion.

De tidligere udvidelser havde meget at skulle bevise, da de trods alt skulle udvide sidste års bedste spil. Man kan diskutere om de levede op til ambitionerne, men i Dragonborns tilfælde er der ingen diskussion. Det her er en rig, underholdende og værdig udvidelse til Bethesdas verden, som du kan spille frem til juleaften og sikkert længere endnu.

Du finder alle Skyrim-udvidelserne anmeldt på vores anmeldelsessider.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Masser at lave, varierede opgaver, veldesignet nyt område, interessante nye fjender, samme gamle Skyrim-magi
-
En del teknisk halten, visse fyld-missioner
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • ChrilleMeister
    The Elder Scrolls V: Skyrim var et af de spil, som der blev reklameret meget med. Alle gik rundt og snakkede om, hvordan de gik, og glædede sig til... 10/10
  • Oull
    To mindre imødekommende giganter, en strømmende flod, en aggressiv ulveflok, to forladte skibsvrag på bunden af et hav, kraftige snestorme, tre... 10/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold