Skylanders Giants

I lang tid så det rigtig skidt ud for Spyro. Dragen der engang havde mænget sig med spilikoner som Mario, Sonic og Crash, havde fuldstændig tabt pusten og var allerede godt på vej til at blive skrevet ind i den store glemmebog. Adskillige udviklere havde forsøgt at genopfinde serien, men hver gang var resultatet blot blevet dårligere end sidst.

Personligt havde jeg for længst sagt farvel til den muntre drage, der ikke rigtigt havde formået at fange min opmærksomhed siden PSOne-tiden. Forud for dets lancering havde jeg da heller ikke troet at Skylanders: Spyro's Adventure ville gøre meget af sig. Igen var det en udvikler med en blakket fortid, der stod for projektet, og igen så det ud til at Spyro skulle sendes et skridt nærmere den fuldstændige glemsel.

Man skulle dog hverken være drage- eller spilekspert for med det samme at se at Skylanders havde noget unikt over sig. Kombinationen af fysisk legetøj, en portal som kunne gøre legetøjet levende på skærmen, og et gameplay der smagte af rollespil, eventyr og hygge, samt lækker dansk tale og tekst gjorde det ganske hurtigt til et af årets bedste familiespil. Man fristes til at sige det samme om efterfølgeren Skylander's Giants.

Kaos er undsluppet sit fængsel og bruger ikke mange sekunder på at finde sig nogle sammensvorne i form af den såkaldte Arkeyan-race - gigantiske robotter med destruktive evner. Kaos er dog ikke den eneste der har fundet sig nogle nye venner, for Spyro og resten af Skylanders-holdet har slået sig sammen med de Giants, der engang for længe siden besejrede Arkeyan-racen.

Du behøver dog ikke at skænke hverken Kaos eller Arkeyans nogen tanker for at få noget ud af spillet, og i stedet vil det ganske sikkert være de nye Giants, der fanger din interesse - Tree Rex var navnet på den jeg fik med.

Med sin krop lavet af træ, enorme styrke og stærke angreb, havde han intet problem med at pulverisere fjender, men mindst lige så nyttig var hans evne til at åbne for porte som ellers kun kunne aktivers ved hjælp af en bombe. At finde specielle bonusveje gennem banerne, samt løfte enorme kampsten viste sig også at være lidt af en specialitet.

Der er dog også kommet nye navne til Skylanders-rækkerne, hvilket i mit tilfælde bestod af fuglen Jet-Vac og dragen Cynder. Ligesom sidst repræsenterer figurerne forskellige elementer, som alle kan give ekstra styrke, erfaring og adgang til hemmeligheder, hvis de altså matcher den bane man er i gang med. Det er stadig et snedigt system som opfordrer til at man hele tiden vælger nye figurer, og det fungerer upåklageligt.

Belønningerne for at gå på opdagelse i banerne er for øvrigt mange. Hatte af forskellige slags giver ekstra livsenergi, større chance for at ramme med kritiske angreb og mere udholdenhed. Erfaringspoints lader dine figurer stige i niveau, og hvis du allerede har gennemspillet det første eventyr, kan du glæde dig over at erfaringsgrænsen denne gang er sat op til niveau 15. Lidt mere lumsk er de såkaldte Soul Gems, der viser film af helte du potentielt endnu ikke ejer, og derfor hurtigt kommer til at virke som små reklamefilm.

Bliver du træt af at gå på eventyr, kan du i stedet vælge at bruge tiden på det minispil der i Giants bliver introduceret under navnet Skystones. Her er tale om et simpelt strategispil, hvor brikker med forskellige figurer skal placeres på en måde, så man selv ender med at have flest brikker på spillepladen. Brikkerne kan både købes og findes i spillet, og jo bedre brikker du har, des større er din chance for at låse op for alle spillets hemmeligheder.

Hvis du allerede har gennemspillet det første Skylanders, kan du glæde dig over at det naturligvis er muligt at benytte dine figurer fra sidst. Erfaringsniveau og udstyr bliver hevet direkte over i det nye spil, og så er det endda muligt at købe nye evner til dem, samt bygge dem op til niveau 15. Faktisk er det også muligt at tage de nye figurer med over i det gamle Skylanders Spyro's Adventure, med undtagelse af giganterne som af den ene eller anden grund ikke gider det gamle eventyr.

Der er ikke nogen tvivl om at en stor del af Skylanders-seriens charme skyldes de fantastiske figurer, spillets lettilgængelighed og måden hvorpå man nemt kan tage sine figurer med over til vennerne og spille videre. Havde det ikke været for disse, havde det ganske sikkert også været sværere at acceptere at spilets grafik er lidt mudret, at der engang i mellem hostes lidt i billedhastigheden, samt at de fleste af spillets ideer er set før.

Skylanders Giants viser dog igen at det har afsindigt godt styr på alle de aspekter der udgør et familievenligt eventyr, hvor det at spille co-op eksempelvis blot kræver at man placerer to figurer på portalen og spiller løs. At det hele igen foregår på dansk, og er fyldt med endnu flere hemmeligheder og bonusbaner end sidst, gør blot dette til et endnu mere uimodståeligt spileventyr for alle med en barnlig sjæl.