Pro Evolution Soccer 2013

Læste du min anmeldelse af FIFA, så ved du, at det i mange år har været netop den serie, der har kørt for fuld drøn på de forskellige konsoller, der har optaget pladsen under mit fjernsyn. Jeg har undervejs flirtet lidt med Pro Evolution Soccer-serien, men Konamis udspil har sjældent været i stand til for alvor at fange min interesse. Om det har været de manglende licenser, det lidt lavere spiltempo eller måske ren og skær snobberi fra min side, skal jeg lade være usagt, men sikkert er det, at jeg ikke fast har spillet PES i samme omfang som FIFA.

Der er dog et enkelt eksempel på et år, hvor jeg for en stund lod Konamis spil snurre i maskinen fremfor FIFA igennem en hel sæson. Det var med Pro Evolution Soccer 6 til PlayStation 2, hvor jeg for alvor indså, at verdens bedste sport ikke kun var godt repræsenteret i spilform af EA. Siden da har FIFA i mine øjne trykket speederen i bund, lagt sig i overhalingsbanen og ikke set sig tilbage, mens Pro Evolution Soccer har ligget stille og roligt i indersporet og tilsyneladende opgivet for alvor at følge med megasællerten fra EA. Dette ændrer sig dog i år. Konami binder støvlerne stramt og er ikke langt fra for alvor at ryste giganten.

Jeg vil allerede slå fast nu, at det er inde på banen, at Konami leverer varen. Det omkringliggende er stadig ikke på et tilfredsstillende niveau, og selvom det er fedt, at man kan spille Champions League med alt, hvad der dertil hører af officielle melodier og logoer, så er det ikke nok til helt at overbevise undertegnede.

PES-seriens stort opsatte Master League har fået tilføjet et par forskellige funktioner, der skal være med til at fastholde garvede spilleres interesse, og man har nu mulighed for at låse op for diverse genstande, der kan give hele ens hold, eller blot en enkelt spiller, en eller flere fordele i de enkelte kampe. Ellers er der ikke store ændringer i denne spiltype, der tidligere var mere eller mindre nyskabende i genren, og det er lidt synd, da netop belønningerne egentlig giver lyst til at fortsætte med at spille i længere tid. Transfer-systemet er et eksempel på et aspekt af denne spiltype, der godt kunne trænge til en opdatering, da det på nuværende tidspunkt er en smule for simpelt med hensyn til forhandlinger med både klubber og spillere. Det fungerer fint, men jeg får alligevel ikke lyst til at bruge synderligt meget tid på selve managerdelen, og springer i stedet de fleste af disse ting over for at komme videre til kampene.

Udover Master League bydes der på gengangere som Become a Legend, Copa Libertadores og den føromtalte Champions League. Dermed kan man sige, at Konami har valgt det sikre, og det fungerer også i praksis, men det bliver i længden en anelse kedeligt, og det er synd, når nu de har gjort så stor en indsats med spillet på banen.

For som jeg har nævnt tidligere, så er det på banen, at PES virkelig rammer plet i år.

Konami har valgt at smide en tutorial direkte i ansigtet på os spillere fra starten af, og det går hurtigt op for mig, at det faktisk er en rigtig god idé. Indlæringskurven er stejl, og det er ikke blevet lettere af, at der nu er tilføjet både nyt forsvars- og driblesystem. Den omtalte tutorial guider spilleren igennem disse nye systemer, men gennemgår også de mere basale funktioner som flade afleveringer, indlæg og forskellige typer skud på mål. Så selvom man aldrig har spillet et fodboldspil før, så kan man her lære både de basale men også de mere avancerede manøvrer.

Selvom det i starten kan virke ret svært, så bliver det aldrig uretfærdigt, og efter de første par kampe er jeg begyndt at have det nye forsvarssystem under kontrol. I modsætningen til tidligere udspil i serien er forsvarsspillet nu blevet mere afventende. Selvom man stadig har mulighed for at kaste sig ned i en tilintetgørende glidende tackling, så lægges der i højere grad op til, at man bliver stående på benene og timer sit indgreb korrekt for at stjæle bolden fra modstanderen. Dette gøres på PlayStation 3 ved at holde X nede for at følge med modstanderen med bolden, hvorefter man kan vælge at holde R1 (sprint-knappen) nede for at rykke hurtigt mod bolden, eller man kan trykke to gange hurtigt på X for at lave et mere behersket indgreb. Man lærer hurtigt, hvornår det kan betale sig at bruge de forskellige fremgangsmåder, og før man ved af det, er det blevet en fast del af ens spil.

Driblesystemet Deft Touch Dribbling giver mulighed for at lave de skarpe driblinger, der nogle gange kan være forskellen på sejr og nederlag. Ens spiller holder bolden tæt på fødderne, og man har dermed langt mere kontrol over situationen, hvilket ofte giver tiden til, at man kan nå at vente på det dybe løb fra ens medspiller, før man sender den afgørende aflevering af sted.

Disse nye tiltag er alle en del af det overordnede system PES Full Control, der udover det nye forsvars- og driblesystem også dækker over evnen til at "fange" en aflevering ved at holde R2 nede lige før afleveringen rammer ens spiller. Dette kan give den lille brøkdel af et sekunds ekstra tid med bolden, der kan være afgørende for, om man når at afslutte ordentligt eller ej.

En anden del af gameplayet, der for alvor er kommet i fokus i denne omgang, er muligheden for at spille med fuldstændigt manuelle indstillinger for både skud og afleveringer. Jeg vil ikke lyve og sige, at jeg mestrede dette aspekt af spillet til fulde, men de få gange, hvor det rent faktisk lykkedes mig at konstruere et gennemspillet angreb, så var følelsen af succes så meget desto større. Det kræver mange timers træning at mestre, men belønningen er et spil, hvor man får en hidtil uset kontrol, hvilket i sidste ende kan give mange point på kontoen, når kampene tages online.

De mange nye tiltag har også medført, at spillet i visse aspekter bliver mere realistisk og dermed også mere uforudsigeligt. Enhver der har spillet fodbold i virkeligheden ved, at en kamp kan ændres på få sekunder, når bolden laver et mærkeligt opspring fra en spillers fod, eller når den lige snitter en spillers hofte under tumulten efter et hjørnespark. Disse tilfældigheder er perfekt implementeret i Pro Evolution Soccer 2013, og jeg har flere gange jublet højlydt over nogle situationer, der lige så godt kunne have udspillet sig i den virkelige verden.

Eksempelvis afslutter jeg fra feltets kant efter et hjørnespark, bolden rammer en medspiller i højre side af ansigtet, hvorefter den ryger mellem to modspillere og lander lige i fødderne af min midtbaneforsvarer, der køligt sender den under målmanden. Det er en smule absurd at se denne type situationer gengivet i et spil, men det er samtidig realistisk, og det sker på en måde, der kun er med til at øge følelsen af realisme i de tempofyldte kampe.

Afslutningerne er også et kapitel for sig. De bliver sendt af sted med en fart og en tyngde, der ikke kan undgå at afføde en lille smule jubel, hver gang bolden får netmaskerne til at blafre - det føles bare godt. Man kan vælge at afslutte på enten normal vis, med et mere behersket skud, eller måske ved at dobbeltklikke på skudknappen, og dermed sende et knaldhårdt og dykkende vristspark af sted som vi kender det fra eksempelvis Cristiano Ronaldos fødder. Når en afslutning så oven i købet er resultatet af et par flotte driblinger og måske en lækker dyb stikning, så kan man for alvor mærke, at Konami har ramt noget helt rigtigt.

Og apropos afslutninger og angreb, så er der en anden ny tilføjelse, der også spiller ind, når man vil frem til de livsvigtige afslutningsmuligheder. Konami har nemlig også lagt en masse arbejde i spillernes kunstige intelligens. Systemet går under navnet ProActive AI, og dækker over en række gennemgribende ændringer, der skal være medvirkende til, at spillet fremstår endnu mere realistisk. Ens medspillere vil nu eksempelvis reagere hurtigere, når man erobrer bolden, hvilket giver mulighed for at sætte altødelæggende kontraangreb i gang. Også forsvarslinjerne er blevet yderligere forstærket via den kunstige intelligens, og selvom man på de lavere sværhedsgrader kan spille sig igennem uden de største problemer, så får man virkelig sin sag for, når man kommer over middel-sværhedsgraden. Her skubber modstanderens forsvar hele kæden frem, tilbage eller til siden alt efter, hvordan man angriber, men sørger samtidig for at lægge et hårdt pres på boldholderen. Placeringsevnen er i top, og det er virkelig noget, der kræver, at man nøje overvejer sin taktik i stedet for bare at storme mod målet i et noget nær Kamikaze-lignende angreb.

Selvom de forskellige spiltyper måske ikke er specielt inspirerende, når man spiller alene, så er det straks en anden sag, når man går online og kæmper mod andre spillere. Spiltyperne er nærmest uændrede, men bare det, at der sidder en anden spiller og styrer modstanderholdet gør, at jeg pludselig brugte meget mere tid i Master League Online, end jeg lige umiddelbart havde planlagt i forbindelse med denne anmeldelse. I kampe mod andre spillere når uforudsigeligheden nye højder, og det er virkelig en af forcerne ved PES 2013. Man sidder på kanten af sædet med svedige håndflader og kæmper sit bedste for at smage sejrens sødme og ikke mindst vinde nogle af de mange genstande, der ligger og venter efter en af disse online-kampe. Disse genstande kan nemlig også bruges offline, hvilket er en god måde at koble off- og online-spil sammen. På den måde kan man også få mere lyst til at spille offline-delen, da man her kan eksperimentere med de mange ændringer, der kan laves ved hjælp af de vundne genstande.

Online er ingen kampe ens, og det er netop dér, PES 2013 for alvor stråler. Man skal hele tiden lige spille en kamp til og det må næsten siges at være det største succeskriterium, når vi taler om fodboldspil.

Rent visuelt tager spillet sig strålende ud. Mange af topspillerne er letgenkendelige - både, hvad angår ansigterne, men også løbestil og lignende ligger sig tættere opad virkeligheden end tidligere i serien. Dette skyldes det nye system Player ID, der skal gøre disse topspillere mere genkendelige i forhold til virkelighedens udgaver - mest udtalt er nok Messi og Ronaldo, hvor især løbestilen og måden at drible på er letgenkendelige. Ronaldo ser måske en anelse febrilsk ud, når han spurter igennem, men ligheden er som udgangspunkt slående.

Animationerne er ligeledes utrolig veludførte, hvad enten der er tale om skudøjeblikke, tacklinger eller snævre driblinger. Dette er med til yderligere at understrege Konamis ønske om at lave et mere simulator-lignende fodboldspil end deres største konkurrent. Og igen må jeg nævne tilfældighederne, der opstår fra tid til anden, og sommetider skyldes spillernes måde at falde på, eller at en spiller måske har skubbet sig højre om en modstander i stedet for venstre om i en bevægelse, der er som taget ud af en rigtig fodboldkamp. De lækre animationer er med til at fastholde illusionen om en rigtig kamp fremfor hele tiden at påminde en om, at det bare er noget man spiller. På det punkt har Konami virkelig ramt plet.

Lydsporet er straks en lidt anden sag. Der gik ikke mange kampe, før jeg nærmest kunne samtlige af kommentatorernes replikker udenad, så efter et par timers spilletid, havde jeg skruet næsten helt ned for spillet, og hørte i stedet musik på anlægget. Dette gør jeg dog med næsten alle sportsspil efter et stykke tid, så det skal ikke ligge spillet til for meget last, men det er da et mindre irritationsmoment i den ellers flotte kulisse. En god ting ved lyden er nemlig, at tilskuerne indimellem kommer med tilråb, der har konkret tilknytning til et af de hold, der spiller. Ofte er der dog bare tale om baggrundsstøj, der gør hverken fra eller til for mit vedkommende, men de holdspecifikke tilråb er med til at fastholde illusionen om virkelig at være en del af spillet på banen. Soundtracket er ganske fint uden at være prangende, så alt i alt har vi at gøre med et lydspor et stykke over middel.

De manglende licenser til diverse hold og lignende er noget, man efterhånden har vænnet sig til som værende en del af Pro Evolution Soccer-franchisen. Det kan dog stadig irritere en smule indimellem, når man eksempelvis spiller den officielle Champions League, men ikke kan have alle officielle hold med, fordi der kun er Manchester United med fra Premier League. På den anden side er det også noget af charmen ved serien, så det er ikke længe, at man dvæler ved denne del af spillet.

Efter at have testet både EA's og Konamis 2013-bud på et fodboldspil, kan jeg konstatere, at selvom jeg nok ikke ændrer vaner fuldstændigt, hvad angår fodboldspil, så har EA fået fornyet (og særdeles skarp) konkurrence i en genre, hvor de ellers har siddet stærkt på tronen igennem de sidste par år.

Pro Evolution Soccer 2013 leverer en fodboldoplevelse, der på selve banen giver FIFA kamp til stregen med nogle små tiltag, der tilfører en hidtil uset uforudsigelighed i denne type spil. Og så er det hamrende sjovt at spille, når man først lærer de forskellige systemer at kende. Uden for banen er der stadig visse svagheder, hvor spiltyper og menuer også trænger til en mindre overhaling, men dette overstråles totalt af de kvaliteter, der igen og igen vises, når bolden ruller hen over det flotte græstæppe. Det er dog tydeligt, at Konami godt ved, at der skal ske ændringer, og de er på vej i den rigtige retning med eksempelvis muligheden for at bruge genstande i offline-spiltyperne, selvom de er vundet i online-kampe.

Der er måske ikke tale om det perfekte fodboldspil, men mindre kan også gøre det. FIFA 13 vinder i mine øjne med et enkelt mål i overtiden, men PES 2013 sætter undervejs i kampen så mange fødder rigtigt, at fodboldfans ikke bør snyde sig selv for at købe begge spil. Det lyder måske som blasfemi for de trofaste fans, men vi har i år at gøre med to fodboldspil, der på hver sin måde hylder denne fantastiske sport på bedste vis.

Med afsæt i PES 2013 skal der ikke gå mange sæsoner, hvor FIFA ikke holder tempoet i udviklingen, før den japanske udvikler kan levere en oplevelse, der sætter EA's mastodont til vægs. Konami er tilbage i kampen og de stiller i noget nær stærkeste opstilling.