LIVE
HQ
logo hd live | Pepper Grinder
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      Gamereactor
      anmeldelser
      Torchlight II

      Torchlight II

      Runic Games beviser at det hverken kræver uendelige ressourcer eller den nyeste grafikteknologi at skabe en af de bedste dungeon crawlers til dato. Læs vores anmeldelse og find ud af hvordan det lader sig gøre...

      Abonner på vores nyhedsbrev her!

      * Påkrævet felt
      HQ

      Blizzard synes at være i vildrede. Der er ingen tvivl om at deres Diablo III har været en salgssucces af de helt store, men den efterfølgende kritik af spillet har været enorm, rammende og vedvarende. Det kan ikke være nemt at arbejde på et spil der har så store forventninger placeret på dets skuldre, men omvendt gør det kun udviklerens beslutning om radikalt at ændre seriens fundamentale spilmekanikker mere tvivlsom.

      Sådanne overvejelser virker ikke til at have plaget Runic Games på noget tidspunkt. Den lille udvikler der til dels er grundlagt af de to Schaefer-brødre, som i sin tid var med til at skabe Diablo-serien, har i stedet koncentreret sig om at finpudse og udvide det solide fundament de skabte med det første Torchlight.

      Torchlight II

      Erfaringen kan man mærke med det samme. På trods af ikke at have et Call of Duty-budget i ryggen eller et udviklerhold på over hundrede mennesker emmer Torchlight II af selvtillid. Det virker som om der har været tid til at kæle for detaljerne på en måde man sjældent oplever på PC'en, og ikke en eneste gang er jeg stødt på problemer af hverken den tekniske eller gameplay-ødelæggende slags - det her er tydeligt et passionsprojekt.

      Dette er en annonce:

      Valget står mellem fire forskellige typer karakterer, inden du går på jagt. Hvordan de skal se ud eller hvilket køn de skal have, er op til dig. Embermage er spillets version af en troldmand, mens Berserker og Outlander udgør henholdsvis barbar/nærkampsekspert og ranger/langdistancekæmper-rollerne.

      Torchlight II

      Personligt har det dog været spillets Engineer der har fanget min opmærksomhed mest. Faktisk mener jeg at Runic Games her har skabt en af dungeon crawler-genrens mest interessante klasser, fordi han både kan spilles med fokus på nærkamp og kamp på distance, samt gøre brug af alt fra elektriske granater til steampunk-robotter af den sejeste slags.

      Som noget nyt råder hver af de fire klasser også over en såkaldt Charge Bar, som oplades i fem niveauer ved at banke monstre og bruge udvalgte magiske tricks. Charge Baren fungerer forskelligt for hver figur og evne, og min Engineer havde eksempelvis mulighed for at bruge den til at tilføje ekstra magisk skade til en magi der satte strøm til fjenderne, mens min Beserker i seks sekunder fik øget sin hastighed og chance for at lave kritiske angreb.

      Dette er en annonce:

      Opbygningen er som man kender det fra genren, og byer fulde af personligheder med forskellige problemer står klar med opgaver, der oftest kræver at du banker store bunker monstre til støv. Belønningerne falder i form af udstyr og erfaring, som med tiden vil kunne veksles til endnu mere potente evner. Men allerede her tilføjer udvikleren et par små kærkomne ekstra detaljer.

      Eksempelvis indeholder hver by to kister, hvoraf den ene er dedikeret til at gemme på udstyr til din nuværende karakter, mens den anden står til fri afbenyttelse af alle de figurer du måtte lave i spillet. Hvis du altså løber rundt med din Embermage og finder et afsindigt sværd til din Berserker, smider du det blot i kisten til næste gang, hvor du hiver barbaren frem.

      Torchlight II

      Byerne indeholder også de typiske købmænd der tilbyder forskellige forbedringer af dit udstyr og fiskehuller, hvor du kan slappe af med fiskestangen og fange magiske fisk, der forvandler dit kæledyr til et af flere kradsbørstige monstre. Den måske bedste omgang genbrug, er dog at Torchlight II igen hiver den mystiske købmand med fra Diablo II, som har en masse udstyr til salg, hvis kvaliteter du først får at se, når du har købt dem. Er du heldig ender du altså med en dæmondræber af de helt store, mens du andre gange blot må vinke farvel til guldbeholdningen.

      Det bør også nævnes at byerne denne gang til dels tillader dig at respecce din karakter, hvilket var en enorm mangel ved det første eventyr. Udvikleren har dog lavet deres eget twist på systemet, og således er det kun de tre sidste evner du har brugt skillpoints på, som du kan købe tilbage ved brugen af guld - altså skal der stadig tænkes godt og grundigt over hvordan du laver din figur.

      Kæledyret, der også var et af de mest unikke aspekter ved det første spil, er mindst lige så uundværligt denne gang. Med muligheden for at bruge udstyr, forskellige magier, forvandle sig til monstre og løbe op til byen og sælge alt det udstyr, du ikke selv gad at bruge mens du var i gang med at udforske, var det en velkommen partner tidligere. Denne gang har det lille kræ dog yderligere fået muligheden for at købe potions og scrolls til dets ejer, hvilket er en simpel måde at overkomme et af genrens tydeligste problemer, uden at afskrække fans som Diablo III til dels gjorde med dets fokus på health orbs. Faktisk er det svært at forestille sig et fremtidigt spil af denne slags, der ikke på en eller anden måde efterligner Runic Games' snedige system.

      Torchlight II

      Den største nyhed er dog utvivlsomt tilføjelsen af multiplayer. Da udviklingen gik i gang på det første Torchlight tog udvikleren med det samme en beslutning om at multiplayer ikke ville blive en del af pakken, hvilket naturligvis ærgrede mange. Dette blev valgt da man ville arbejde på en MMO-variant af serien, samt at det ville koste for mange timers udvikling.

      Hvad der har fået udviklerens beslutning til at ændre sig, ved jeg ikke, men for pokker hvor er jeg dog glad for, at de har gjort det, for Torchlight II er ganske simpelt eminent i multiplayer.

      Det lidt snøvlede tempo og den manglende udfordring som man oplever hvis man spiller solo, veksles til en hektisk omgang monstertæv hvor skærmen med jævne mellemrum fyldes med fjender af alle størrelser og udformninger. Magiske besværgelser får det hele til at lyse op i alskens forskellige farver, og ikke en eneste gang ser spillet sig nødsaget til at nedsætte billedhastigheden eller på anden vis snuble over sig selv.

      Der er ikke nogen tvivl om at det hektiske tempo og det enorme antal ting der hele tiden sker på skærmen, til dels kan vedholdes fordi Runic ikke har satset på en lige så avanceret teknisk indpakning som de mest moderne spil på markedet. Det er dog svært at pege fingre af udvikleren, for i stedet har de brugt kræfterne på at forfine deres egen grafikstil på en måde så efterfølgeren ser markant bedre ud end dets forgænger. En langt større spilverden har naturligvis givet mulighed for flere forskellige områder og monstre, men det er i lige så høj grad detaljerne og det silkebløde, farveglade grafiske design der gør Torchlight II så behageligt at se på - specielt når 30 fjender begiver sig over skærmen på én gang.

      Næsten lige så vellykket som grafikken er også eventyrets lydspor, der igen er blevet komponeret af Matt Uelmen. Den dygtige musiker der i sin tid gav de to første Diablo-eventyr deres uforglemmelige soundtracks, bruger igen hans guitarer til at skabe et unikt og stemningsmættet lydspor. Af den ene eller anden grund får det dog desværre lov til at glide alt for meget i baggrunden. Det er virkelig synd, for Uelmens musik har stadig dens helt egen lyd og potentiale til at tilføre meget mere stemning end hvad det her gør.

      Torchlight IITorchlight II
      Torchlight II

      Og nu vi er ved de aspekter som godt kunne have brugt en smule mere omtanke, er det svært for mig ikke at nævne evnetræerne. Andetsteds på siden kan du lige nu læse anmeldelsen af Borderlands 2, som gjorde et fabelagtigt stykke arbejde med at sørge for at hvert af de fire karakteres tre evnetræer, var vidt forskellige og fyldte med interessante evner. I Torchlight II er jeg alt for ofte stødt på at de evner, jeg har låst op for tidligere, enten er mere interessante eller effektive, end dem jeg kan låse op senere, og det ødelægger noget af opdagelseslysten.

      Ligeledes føles eventyret som nævnt, en tand sløvt hvis man spiller alene og man lærer hurtigt hvor meget sjovere og mere effektivt det hele er, hvis man kan finde et par venner at gå på eventyr sammen med.

      Kritikken af Torchlight II er minimal og er endnu nemmere at acceptere ved at spillet sælges til en uhørt lav pris på cirka 140kr. Det virker som om Runic Games præcist har vidst hvad de ville med deres efterfølger. Tempoet, pacingen og alt det farvekodede magiske udstyr gør, at man næsten kan høre spillet sige "velkommen hjem" til alle os der har savnet en spirituel efterfølger til Diablo II.

      Torchlight II
      09 Gamereactor Danmark
      9 / 10
      +
      Fabelagtig multiplayer. Masser af gode ideer. Årets potentielt bedste spilkøb til prisen. Stort eventyr.
      -
      Evne-balancen er ikke helt god. Musikken glider for meget i baggrunden. En smule tamt hvis man spiller alene.
      overall score
      er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

      Relaterede tekster

      Torchlight IIScore

      Torchlight II

      ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

      Runic Games er tilbage med endnu et eventyr i form af den længe ventede Torchlight II. Nu med multiplayer. Thomas anmelder.

      5
      Torchlight-udvikler Runic Games lukker

      Torchlight-udvikler Runic Games lukker

      NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

      Udvikleren Runic Games, der står bag Torchlight-serien samt Hob, er ophørt. Udvikleren ejes af Perfect World Entertainment, og de har lukket studiet ned grundet et ønske...



      Indlæser mere indhold