Guild Wars 2

Det er svært at begynde at snakke om Guild Wars 2. Der er så mange ting at diskutere, så mange dele af spillet jeg har lyst til at formidle, at det at vælge et sted at starte er en udfordring i sig selv. Men efter lang tids tænkepause er jeg kommet frem til, at det mest naturlige udgangspunkt må være kernen af MMO-oplevelsen, det de forskellige spil virkelig handler om, nemlig det sociale samvær med andre spillere.

En udfordring som MMO-spil længe har haft, er at andre spillere ofte kommer i vejen for din oplevelse. Du må konkurrere med dem om at dræbe fjender, udføre opgaver eller samle ressourcer. ArenaNet har udelukket den slags irritationsmomenter og gjort Guild Wars 2 til en virkelig social oplevelse. Hvis flere spillere fælder en fjende sammen, får de alle erfaringspoint og bytte uafhængigt af hinanden. Dertil er alle ressourcer tilgængelige for hver figur, uafhængigt om nogen andre netop har været der.

Vigtigst af alt i denne sammenhæng er det, ArenaNet kalder dynamiske begivenheder. Det er opgaver, der udspiller sig i spilverdenen, og alle som befinder sig i området kan samarbejde om at udføre dem. Jeg har gang på gang oplevet, at spillere råbte ud til resten af zonen at de har brug for hjælp til en begivenhed, og pludselig har tocifret antal spillere samlet sig for at bekæmpe fjenden. Det er en poetisk skønhed, som giver en spiller lyst til at fælde en glædeståre eller to.

Selvom de dynamiske hændelser i bund og grund er opgaver som vi kender dem fra andre MMO'er, så er dette grundlag så godt skjult, at det ikke føles sådan. Man får en følelse af at verden lever et liv uden dig, som du kan vælge at tage del i hvis du vil. Du kan løbe rundt og opdage at nogen har brug for hjælp, og så kan du vælge at hjælpe eller lade være. Det har også fjernet indkøbslisten af opgaver, man samler i andre MMORPG'er.

Det betyder dog ikke, at de dynamiske begivenheder ikke har deres problemer. Eftersom alle i området kan deltage, skal sværhedsgraden i teorien øges tilsvarende for at give alle en udfordring. Det fungerer desværre ikke så godt når mere end 10-12 spillere samles samtidigt, og begivenhederne bliver som resultat alt for lette. Et andet problem er, at mange af dem mangler muligheden for overhovedet at mislykkedes, så hvis du bare tager dig tid nok, skal du nok klare skærene i sidste ende. Trods dette er dynamiske begivenheder et godt skridt frem i forhold til traditionelle opgaver i MMO-spil.

I tillæg til de dynamiske hændelser kan man følge en længere fortælling, der starter allerede i figurskabelsen. Du vælger en baggrund til din figur, og når du kommer ind i spillet starter historien med udgangspunkt i denne baggrund. Du starter med at tackle din egen races problemer, men snart mærker du at noget langt farligere truer Tyria: de ældre drager. Historien er i og for sig ganske fin. Der er ikke noget særligt galt med den, men den mangler det, der skal til for at skille den ud fra mylderet af fantasy-fortællinger derude. Når det er sagt, så gør den et udmærket arbejde med at lede dig fra område til område, og som afveksling fra resten af spillet fungerer den fint. Dertil er den helt frivillig, så du kan lade den ligge, hvis den tiltaler dig i det store og hele.

De dynamiske hændelser og den personlige historie udgør hoveddelen af PvE-indholdet i Guild Wars 2, men dertil skal spillets dungeons også nævnes. Hvor de dynamiske hændelser er tænkt som lettilgængeligt og ikke alt for svært indhold, er dungeons beregnet på dem, der ønsker en udfordring. Og når jeg siger udfordring, mener jeg virkelig udfordring.

I en af dem skal man forsvare en NPC fra horder af fjender, samtidigt med at man skal ødelægge tunnellerne disse vælter ud fra. Først gik vi som samlet gruppe for at tage tunnellerne en efter en, men det førte til at NPC'en hurtigt blev overbemandet. Vi satte så en af os til at forsvare NPC'en, mens resten tog sig af tunnellerne, men det fungerede heller ikke. Derefter prøvede vi at dele gruppen i to, og tage halvdelen af tunnellerne hver. Der skulle mange forsøg og fejl til, før vi endelig fandt en løsning og kunne gå videre til næste udfordring. Da vi endelig kunne brøste os af at have fuldført dungeonen, var der gået fire timer siden vi startede. Det lyder af meget, men med tanke på at dungeons er tiltænkt de virkelig dedikerede spillere, synes jeg det er på sin plads at der er modstand i vente.

Selvom kampsystemet er baseret på hurtige tastetryk, føles det vældigt aktivt og tilfredsstillende. Bevægelse er et nøgleord her, for det er ikke meningen at man skal stå i ro og mag og tage mod al skade. For at overleve i kamp er man tvunget til at holde sig i bevægelse og undgå fjendtlige angreb. Dertil er egenskaberne åbenlyst designede til ikke at kunne passe ind i en indlært rotation, men skal derimod bruges taktisk i de situationer, hvor de er nyttige. Dine egenskaber tager udgangspunkt i det våben, som du bærer, og du kan på et hvilket som helst tidspunkt skifte til et andet våben for radikalt at ændre din spillestil. Det eneste, jeg har at indvende mod kampsystemet, er egentlig det visuelle. Når man er mere end en håndfuld spillere som slås samtidigt, bliver effekterne så store og mange, at det bliver svært at have overblik over hvad der sker, og det bliver opslidende at følge med.

Apropos det visuelle skal det siges, at Guild Wars 2 imponerer fra ende til anden. Alt fra spilverdenen til menuer følger en håndmalet kunstnerisk stil. Det er ikke få gange, jeg er stoppet op midt i det hele for at tage et ekstra godt kig på omgivelserne. Det er dog ikke kun det visuelle der virker. Også med tanke på lydkvalitet er Guild Wars 2 helt oppe blandt de tunge drenge, og når Jeremy Soule, komponisten bag The Elder Scrolls-serien, har stået for musikken, er man jo nærmest garanteret episke toner. Stemmeskuespillet er for det meste ganske godt (specielt charr-racen), men en del af samtalerne blandt NPC'er i baggrunden lyder dog lidt kunstige. Steve Blumm, Felicia Day, Nolan North og Jennifer Hale stikker ud som de mest prominente stemmeskuespillere i Guild Wars 2.

PvP-delen i Guild Wars 2 er delt i to. Struktureret PvP (sPvP) og World vs World (WvW). I sPvP kæmper to lige store hold om tre kontrolpunkter, der giver holdet kontrol over en jævn strøm af point, og det første hold som når 500 point vinder. I WvW kæmper tre servere en to uger lang kamp om lejre, tårne og fæstninger. Op til 2000 spillere kan deltage i WvW samtidigt i kampe af episk skala.

Som en, der aldrig har brudt sig om PvP i MMORPG'er, herunder det oprindelige Guild Wars, må jeg sige at jeg blev positivt overrasket over hvor grebet jeg blev af både sPvP og WvW. Når det kommer til sPvP tror jeg meget af årsagen skal findes i kampsystemet.

I sPvP har man små hold, og din egen indsats har stor indflydelse på holdet som helhed. I WvW, derimod, er holdene så store, at det er fællesskabet med en større gruppe, der tiltrækker. I WvW får man virkelig følelsen af at man bidrager til noget større end en selv. Man kan gå i en gruppe på 20, 50 eller flere og erobre tårn efter tårn og fort efter fort. Eller man kan samles på murene og forsvare sig mod en tilsvarende fjendegruppe, eller gå i mindre grupper og standse fjendens forsyningslinjer, eller, eller, eller. Problemet med at deltage i så store grupper er, at der opstår store forsinkelser til serveren, og med mindre du har en svært kraftig PC vil spillet hakke. I både dag- og aftentimerne er der ofte timelange køer for at komme med i WvW på de travleste servere. Forhåbentlig krymper denne noget i takt med at spillet blive ældre, men lige nu må man forberede sig på at vente. Det at man kan spille andet indhold mens man sidder i kø lindrer problemet en smule, men ikke helt.

I sPvP får man virkelig udfordret og udviklet sine færdigheder som spiller, og når man møder andre spillere frem for computerstyrede fjender, bliver kampene hurtigt intense og spændende. Jeg sætter alligevel spørgsmålstegn ved hvor længe denne PvP-form vil holde interessen fanget, da der kun er én spiltype og fire forskellige baner. Det synes jeg er i den lave ende, selvom MOBA-spil har vist at én bane kan være nok, hvis den bare er godt nok designet.

Der er stadig en masse ting, jeg kunne snakke om eller gå i dybden med, men jeg nøjes med at sige, at spillet har hundredevis af timers indhold, og at poleringen er på niveau med MMO'er, der været ude i årevis. Trods nogle fejl og mangler står Guild Wars 2 for mig som et stort og længe ventet skridt i den rigtige retning for MMO-genren. Med et aktivt kampsystem, virkelig dynamisk og socialt PvE-indhold og en PvP-del som engagerer selv dem som ellers ikke har interesse i den slags, er der ingen tvivl om at Guild Wars 2 er et mesterligt sammensat spil. Såfremt du har den mindste interesse i MMO-genren, anbefaler jeg på det kraftigste, at du giver det et kig.