Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Redfall

Redfall

Arkane snubler for alvor med deres første store online-spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Jeg elsker Arkane, det gør jeg virkelig. Selvom at jeg indrømmer at jeg var "late to the party" hvad angår særligt Dishonored-serien, så forbliver de to af mine yndlingsspil fra sidste konsolgeneration, og selvom at Deathloop forbliver mærket af uforløst potentiale, så er det let at anerkende det skyhøje ambitionsniveau.

Pointen er sådan set bare, at jeg ikke tager nogen glæde i at fortælle jer, at Redfall er præcis det jeg frygtede det ville være, og at det ikke kommer i nærheden af studiets bedste øjeblikke. Sådan ser det i hvert fald ud her efter cirka 15 timers spilletid. Redfall er en trendchaser, ikke en trendsætter, det er en slags Arkane-kopi af branchens lige nu værste tendenser, og selv farverig grafik, en tilnærmelsesvis spændende nok præmis og små tilfælde af klassisk Arkane-mystik er nok til at distrahere fra en ret så central problematik - Redfall er bare ikke synderligt godt skruet sammen.

Jeg troede i nogen tid, at jeg var nødsaget til at lave en kortere artikel med førstehåndsindtryk, eftersom vi modtog spillet med relativt kort tid til embargo, men det tog mig godt 15 timer at gennemføre selve hovedspillet, eksperimentere med to separate karakterer, og lave en kort co-op session. Desuden har jeg spillet hovedsageligt på Midnight-sværhedsgraden, men har også kort oplevet Eclipse-sværhedsgraden, trinnet højere. I det tidsrum gik jeg fra grå våben til orange Legendary-varianter, jeg ryddede samtlige Safehouses og lavede de sidemissioner jeg havde mulighed for at støve op. Jeg endte i level 19. Det mener jeg er nok til at kunne udtale mig helt bredt om hvad Redfall kan, og ikke kan.

Dette er en annonce:
Redfall
RedfallRedfallRedfall

Jeg stikker jer sådan en disclaimer fordi Redfall er årets største skuffelse for mig, og selvom at det fra start af ikke umiddelbart lignede noget der var Arkanes arv værdig, så var jeg håbefuld, og havde sågar aftalt med min bror at vi skulle opleve det sammen. Jeg havde ingen idé om hvor skuffende, hvor undervældende og hvor usammenhængende Redfall skulle ende med at blive. Det er ikke det samme som at spillet er dårligt - selvom at det bliver svært igennem denne anmeldelse at skjule min skuffelse. Men skuffelse og en mere kritisk afvejning af en given oplevelse er to forskellige ting, men det jeg konstant vender tilbage til er; Arkane ved bedre.

Redfall har præcis den struktur du forventer. Der er en åben verden, der er inddelt i segmenter, der hver har et safehouse, man kan låse op for. Du indsamler ressourcer, du kan bruge til at købe nye våben, du har et skill tree der er centreret omkring basale færdigheder, såsom hvor meget ammunition du kan have med dig rundt, samt din karakters specifikke evner. Når du udforsker den åbne verden, skifter du mellem tre våben, bruger dine i alt tre evner (to almindelige og et mere signifikant), finder ressourcer og gennemfører hoved- og sidemissioner. Desuden er der dynamiske begivenheder, såsom en Supply Crate der lander tæt ved, som du kan vælge at prioritere.

Dette er en annonce:

Redfall er desuden, om ikke andet for nu, online. Du kan ikke pause, og din fremgang gemmes også online. Den er desuden "host specific", som betyder at dem du invitere ind i dit spil får intet ud af det. Det gjorde at min bror takkede nej til at være en del af mit crew, eftersom han sjovt nok ikke ønskede at gennemføre det samme indhold to gange. Det betyder samtidig at spillet er ret sparsommeligt i forhold til checkpoints, og dør du efter at have udforsket langt fra et safehouse, ja så ryger du lige tilbage til der hvor du startede.

Der er da øjeblikke hvor Redfall formår at skabe en effektiv atmosfære, men den atmosfære bliver konstant afbrudt, eller decideret kvast, under hele den gængse "co-op live service always-online" verden. En tilfældig sidemission, hvor jeg blev bedt om at finde en del til en ødelagt popcornmaskine (yes) ledte mig eksempelvis ind til en boss der uden tvivl var tiltænkt spillere på højere niveau. Ligeledes respawner fjender hvis du nærmer dig et Safehouse, så jeg endte med at rense ud i den samme gruppe vampyrer tre gange. Det er bare enormt svært at bibeholde en aura af mystik, af dynamisk historiefortælling, af mættet stemning, når spillet er så fyldt med live service jank. Ros går til Arkane for at holde igen med alt for meget online-gejl, og heldigvis bliver du ikke konstant mindet om hvad andre Redfall-spillere har lavet, og der er heller ingen tegn på andre i din verden. Men det er bare ikke helt nok, og bare det faktum at spillet er always-online er nok til at det hele forbliver lettere papmaché-agtigt, som noget der i hast er blevet skulptureret til at ligne "the real thing". Arkane er gode til indlevelse, det er deres ting, og i eksempelvis Prey, og Dishonored, er verdenen skabt til at du både kan lege med dens regler, samtidig med at det føles naturligt for din karakter at eksperimentere, at tænke udenfor boksen. I Redfall er boksen så tæt, og dine måder at udtrykke dig som spiller på er så begrænsede, at det er svært at abstrahere fra.

Redfall
RedfallRedfall

Og det er før vi når til den tekniske tilstand. Kære venner, at spillet kun afvikles i 30fps er det mindste af Redfalls problemer. Noget så simpelt som AI er undervældende for at sige det mildt, og fjender vil, ligesom i Ghost Recon: Breakpoint, vandrer upåklageligt henimod den visse død uden at flankere, eller forsøge en form for strategisk afvejning af situationen. Pathing er et andet problem, for hvis du pådrager dig en vampyrs opmærksomhed, så kan den pågældende fjende først bruge teleportering og andre evner lidt tættere på hvor du er. Derfor vil vampyren, i en relativt lige linje, løbe hovedløst mod dig, uden sans for selvbevarelse. Det er ikke engang fordi verdenen er enormt interaktiv, og det er derfor vi må "nøjes" med tekniske knaster og en lav frame-rate. I hvert fald 80% af de bygninger jeg har passeret forbi er aflåste. Skyder du en okkultist i hovedet med en riffel, så vil hans eller hendes venner upåvirkede fortsætte deres patrulje. I et Arkane-spil. De er ligeglade.

Det er ikke fordi at Redfall ikke kan være sjovt. Spillet ser for det meste ret godt ud, og byder på flotte farver, og musikken er distinkt nok til at du lytter efter. De diverse karakterer synes også ret forskellige, og hver evne føles kraftfuld og forsætligt designet. Men det er bare ikke nok. Redfall er ikke synderligt solidt konstrueret på et lavpraktisk, mekanisk niveau, og heller ej er der bygget en mindeværdig historie ovenpå for at distrahere fra skuffende teknik. Min karakter, Devinder, er paranormal efterforsker og forfatter, og han besøgte Redfall inden tragedien ramte for at sælge sin bog. Selvom at alt i Redfall oser af tragedie, og at det er iscenesat med en ret alvorlig tone, der sætter tyk streg under de tusindvis, hvis ikke hundredetusindvis, der har måtte lade livet til vampyrerne, så tager Devinder let på det hele, og finder ofte en dumsmart bemærkning om hvor ærgerligt det er at hele hans målgruppe er blevet til vampyrfoder. Pissesjovt, gamle jas. Pissesjovt.

Redfall har ikke rigtig nogen historie, eller den har i hvert fald ikke rigtig en, der er værd at fortælle. Jo, der er karakterer, der er mål og delmål, og der er nogle ret opfindsomt designede bosser. Det er faktisk dem der er i fokus meget af tiden, skurke som The Hollow Man og The Black Sun, og de får ofte ret meget taletid, som gør at man har en bedre idé om hvem de er, end hvem du selv er.

Der er ingen våbenmodificering, den eneste måde du kan ændre strategi er at udvælge andre våben. Der er derudover kun to item slots, der primært tilbyder procentvise opgraderinger. Der er ingen endgame-aktiviteter udover Vampire Nests, et koncept vi har set i trailere tidligere, men som i praksis varer mellem to og fem minutter, og laver man dem ikke konsekvent ofte vil deres indflydelse vokse i Redfall, og booste fjenderne i ret signifikant grad. Hver eneste gang du skal drage ud på en mission skal den "aktiveres" fra den samme hub, og selv mellemscenerne er en række statiske scener, og foregår ikke i real-time.

Redfall
RedfallRedfallRedfall

Jeg kunne blive ved, og jeg får ingen nydelse af det her, tro mig. Jeg kan ikke fortælle dig navnet på en eneste af de NPC-karakterer jeg har mødt på min vej, heller ej stødte jeg på et eneste våben, heriblandt de orange Legendary-agtige våben, som ændrede min tilgang til diverse kampscenarier. Udover at byde på nogle ret fede designs, så ender de gængse okkultister og vampyrer med at flyde sammen i en pærevælling, og når nu der er ikke er nogen crafting, men bare et holistisk "Support"-system, der laver alt du samler op til en central valuta, så er du ikke synderligt opmærksom på dine omgivelser, udover at scanne dem for fjender.

Hvert eneste aspekt af Redfall er på en eller anden måde kompromitteret, og i min optik er det lige meget om man kommer til som eksisterende Arkane-fan, som jeg, som stor fan af looter shooter live service-genren, eller ingen af delene. Redfall formår konsekvent ikke at imponere nogen her, og det er både ved at mangle ret essentielle features, såsom crafting, mods til våben eller en måde at tilpasse sin karakter så den fungerer bedre i en gruppe, men det er også fordi at det der så er her bare er middelmådigt hele vejen igennem. Der er enkelte glimt her og der. Selve byen er solidt designet med effektiv brug af farver, lys og lyd. Det hele oser af Salem's Lot, af 80'er retro-vampyr stemning, og Arkane beviser endnu en gang at i forhold til ambiance, så kan de noget, ingen andre kan. Men det er bare virkelig, som i virkelig, ikke nok til at distrahere fra et spil der på stort set alle andre parametre end er ufærdigt, eller helt skævt designet fra bunden af.

Det er en Looter Shooter uden at være det, det er en oplevelse udviklet rundt om co-op uden at skabe incitament til at spille sammen, det er en narrativ oplevelse uden en historie, det er en taktisk shooter uden taktik. Arkane redder sig akkurat over målstregen på ryggen af deres verden, og at spillet, hvis man er særligt gavmild, er funktionelt, og muligvis kan provokeres til at levere nogle mindeværdige øjeblikke hvis du virkelig presser.

Men for de fleste, og særligt os der ved hvad Arkane kan, så er det her blandt årets mest centrale skuffelser, og placerer ikke Microsoft på nogen solid løbebane på vej mod bedre tider.

Suk...

HQ
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Solid verden, ret fede skurke, fin ambiance, funktionelt.
-
Intetsigende fortælling, kedelige karakterer, intet incitament til co-op, forfærdelig teknisk tilstand, meget kort, mangler kreativitet, mangler bindevæv.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Anders Fischer

<i>Lad mig lige starte med at sige, at jeg faktisk har haft det ok sjovt med at spille Redfall. Universet og lore-elementer er fede ting, jeg gerne så meget mere af. Men for at være et live service spil har man ofret meget af det, vi tager for givet fra Arkane. Fx har man ofret stort set al interaktion med NPCer, hvilket fjerner meget af det, som ikke er at skyde. Den slags får spillet til at føles ufærdigt. Idiotiske fjender gør også gameplayet utilfredsstillende meget af tiden, og selv stealth er mangelfuldt her.

Ved første øjekast tænkte jeg: Det her minder om State of Decay 2 + Deathloop. Problemet er bare, at Redfall ikke har nogen systemer, der gør historien til din egen, såsom at bygge en base eller tilpasse dine våben/karakterer synderligt meget. Du progresserer bare, men uden at sætte dit eget aftryk. Hvor State of Decay og andre survivalspil har bosser, som virkelig intimiderer dig, og hvor døden betyder et større setback, så er Redfall generelt nemt, og vampyrerne er ofte omvandrende skydeskiver.

Det er ikke fordi Redfall er uspilleligt, langt fra. Det kan uden tvivl være fin underholdning på Game Pass, men bare ikke meget mere end det. Hvor Arkane havde ramt noget unikt med Deathloop, som reddede det spil, trods ringe AI og andre problemer, så er Redfall fanget mellem singleplayer, looter shooter og en åben verden, der mangler liv. Det er en skam, da spillet har et fedt univers, og det kunne sagtens have været løftet fra "ok" til rigtig fedt. Der mangler simpelthen bare fokus på de ting, Arkane er allerbedst til.

5/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold