Metroid Prime Remastered

Retro Studios er tilbage, og hvor har de dog været savnet. Ser man bort fra en ret basal port af Wii U-platformeren Donkey Kong Country: Tropical Freeze til Switch i 2018, så er det næsten et årti siden, at det Nintendo-ejede studie har udgivet et spil. Hvad der er sket bag dørene hos udvikleren i Texas i alle de år er et af spilindustriens største mysterier, men det er ret sikkert at antage, at der er tale om i hvert fald ét, hvis ikke flere skrottede projekter. Først i starten af 2019 kunne det med sikkerhed siges, hvad de arbejdede på, da Nintendo pludselig annoncerede, at Metroid Prime 4 - som indtil da havde været under udvikling hos en ukendt udvikler - var blevet genstartet hos Retro.

Siden da blev det blandt insidere hævdet et utal af gange, at ikke bare var Retro i gang med det næste store kapitel i deres kritikerroste serie, de var simpelthen også i gang med et remaster af hele den oprindelige trilogi til Switch. Diverse Nintendo Directs kom og gik i løbet af årene, og trilogien var ingen steder at se. Pludselig blev rygterne ændret til, at der ikke længere var tale om et remaster af trilogien, blot af det første spil. Tiden gik, ingen annoncering. Selvom industriens mest pålidelige insidere blev ved med at insistere på spillets eksistens, begyndte fans at miste håbet, og et Metroid Prime remaster - om det så var hele trilogien eller bare det første spil - blev næsten et meme a la Half Life 3 og lignende spil, som folk aldrig stopper med at drømme om, selvom de godt ved, at de er netop dét - drømme. Derfor føltes det helt uvirkeligt, da spillet endelig blev afsløret under sidste uges Nintendo Direct, og endnu mere at det udkom på eshoppen straks efter.

Historien om Metroid Prime er fascinerende. Der var ramaskrig, da det blev annonceret, at den elskede Metroid IP skulle have sin 3D-debut som et skydespil i førsteperson, og at det blev lavet af en ukendt udvikler i Texas. Bekymringen var, set i bakspejlet, forståelig, men unødvendig, eftersom spillet udkom til en metascore på 97 og blev hædret ikke bare som Metroid-seriens perfekte transition fra 2D til 3D - dens "Super Mario 64- eller Ocarina of Time-øjeblik" - men også som et af de bedste spil nogensinde.

Selvom Metroid Prime har været genudgivet som del af kollektionen Metroid Prime Trilogy til henholdsvis Wii og Wii U, så er det først nu, over 20 år efter den oprindelige udgivelse, at spillet får lov at stråle i fuld HD med nye teksturer, assets og et helt nyt lyssystem. Så hvordan ser det ud? Hamrende godt. Eller, det ser ud, som jeg husker det, hvilket er det bedste kompliment jeg kan give det, eftersom spillet var et teknisk vidunder tilbage i 2002. Ja, på trods af at det udkom på den lille, madkasseagtige Gamecube, så føltes spillet dengang som noget fra fremtiden. Detaljer som regn der drev ned ad Samus' visir, damp der duggede det til, og at hendes ansigt blev reflekteret i visiret ved kraftigt oplysende skud, var banebrydende realistiske dengang. Og så skadede en utroligt stemningsfuld og konsistent art direction og urokkelige 60 FPS da heller ikke. Derfor holder spillet i sin originale form ganske fint op her 20 år efter, så jeg sætter pris på, at Nintendo og Retro med deres remaster ikke bare lavede en simpel opskalering og kaldte det en dag.

Som sagt genskaber Retro Studios nemlig spillet totalt, men med enorm kærlighed og respekt for dets oprindelige stil. Sammenlignet med Gamecube-versionen er detaljegraden langt større, omend det hele har et lidt mere glat og skinnende udseende. Det er, som om der er et lillebitte snert af noget tegneserieagtigt over det, og jeg tror, det er et hint til, hvad vi kan forvente af Metroid Prime 4. En lidt mere stiliseret retning, der kan imødekomme Switchens forældede indmad og forhåbentlig levere 60 FPS, som er kutyme for Retro Studios.

Jeg forventer, at mange mennesker først stifter bekendtskab med Metroid Prime nu på Switch. Metroid-serien har trods stor kærlighed fra kritikere og høj prestige i industrien (serien har trods alt lagt halvt navn til en af nutidens mest populære genrer) aldrig været i nærheden af at være en af Nintendos bedst sælgende. Nogle mener, at serien mangler bred appel. Jeg er uenig, når spil som Hollow Knight kan blive gigantiske succeser. Jeg tror mere, de middelmådige salg har noget at gøre med de konsoller, tidligere Metroid-spil er udkommet på. Det er min fornemmelse, at Metroid Prime - især 4'eren men forhåbentlig også dette remaster - kan gå hen og blive kæmpestort på Switch, og det faktum, at det udmærkede Metroid Dread allerede er seriens bedst sælgende spil, understøtter min fornemmelse. Men ja, ser man en badass udseende heltinde med en sej kanon på armen og tror, at der er tale om et hæsblæsende skydespil - Nintendos "Halo killer", som det fejlagtigt blev kaldt dengang - så tager man altså fejl. Jo, man pløkker da aliens i ny og næ, men Metroid handler først og fremmest om isolation og tålmodig, nænsom udforskning af fremmede planeter.

I Metroid Prime er det planeten Tallon IV, hvor en mægtig civilisation af de fredelige og vise Chozos er blevet udraderet efter et kometnedslag har forgiftet planeten. Kometen har lækket en mystisk substans kaldet "phazon", som muterer selv fredelige væsner til aggressive rovdyr, og som selvfølgelig straks bliver udset af de ondsindede space pirates som et militært biovåben, der kan sikre dem intergalaktisk dominans. Tallon IV er en relativt traditionel spilverden. Man starter i de sandblæste Chozo Ruins, men der er områder med de klassiske vand, skov, lava- og snetemaer, som det kan forventes af seriens første spil i 3D (noget, jeg beundrer det mere utilgængelige og undertrykkende Metroid Prime 2: Echoes for at afvige fra). Men på trods af familiære temaer for de fleste af planetens miljøer, så er der tale om en genialt sammenstøbt verden. Hvert rum føles unikt og håndtegnet, og steder, man tror man har set hver afkrog af, viser sig ved genbesøg med nye våben og evner i heltindens arsenal at rumme gigantiske, tidligere utilgængelige områder.

Sjovt nok handler Metroid Prime nemlig som alle "Metroidvanias" om at nærstudere og langsomt kortlægge (både fysisk og mentalt) en vidt forgrenende verden i takt med, at Samus finder opgraderinger til sin rumdragt, sin armkanon, sit visir og sin morph ball - sidstnævnte en kugle, man ved tryk af en knap kan forvandle sig til for at rulle igennem små tunneler og sprænge forhindringer i stykker, og senere i spillet bruge til at rulle op ad ramper og klæbe til vægge med for at tilgå skjulte områder. En af de største bekymringer i opløbet til Metroid Prime dengang var, hvordan udvikleren ville oversætte morph ballen, en af seriens kerneelementer, fra 2D til 3D. Heldigvis formåede Retro at implementere en øjeblikkelig og sømløs transition fra Samus' figur i førsteperson til kuglen i tredjeperson - eller 2D, afhængigt af rummet man befinder sig i - og designe et utal af sjove gåder og forhindringer omkring den.

Men efter min mening er Retros største bedrift med Metroid Prime-serien at formidle hele "3D Metroid-oplevelsen" gennem Samus' visir. Som sagt er de visuelle detaljer i førsteperson, som at hendes visir dugges til af damp eller slår sprækker når hun dør, fantastisk indlevelsesrige, men det er måden, hvorpå visiret integreres i kamp, gådeløsning og udforskning, og hvordan det bruges til at formidle størstedelen af spillenes historier, der er den sande genistreg. Scan-mekanikken er nemlig unik for Metroid Prime-serien og bruges til at indhente oplysninger om alt fra miljøer og væsner til tidligere civilisationers efterladenskaber, men den bruges blandt andet også til at igangsætte mekanismer i gådeløsning, fremhæve skrøbelige strukturer, afsløre bossers svagheder, og se infrarøde objekter i mørke.

Scan-mekanikken gør, at langt størstedelen af Metroid Primes historie er valgfri, så man kan engagere sig så meget eller lidt i den, som man vil. Jeg vil dog stærkt opfordre nye spillere til at læse de mere detaljerede (og gennemgående velskrevne) røde journaler, der blandt andet giver indsigt i Chozoernes forfald efter kometnedslaget og om rumpiraternes forskning i phazon. Det bliver for eksempel aldrig gammelt at læse om, hvordan rumpiraterne eksperimenterer med at mutere planetens dyreliv - og dem selv - med phazon, eller hvordan de katastrofalt har forsøgt at efterligne Samus' morph ball teknologi på udvalgte pirater, som er endt op med knuste rygge.

Uanset om man ruller rundt i morph ball, scanner omgivelser, skyder på gigantiske, frygtingydende bosser med de lækkert designede "beam weapons", eller hopper mellem platforme, så har Retro sørget for, at der i remasteret er en måde at styre Samus på, som passer til enhver smag. Spillets originale "single-stick controls" fra Gamecuben vender tilbage, hvor man bruger en enkelt styrepind til at rotere og bliver nødt til at stå stille for at sigte. Ligeledes gør Wii'ens "pointer controls", hvor man nu i stedet for en Wii-mote bruger en Joy-Con til at pege og sigte. Nyt er til gengæld de moderne "twin stick controls", hvor man kan rotere og sigte, mens man bevæger sig, og som da også er spillets standard control scheme. Det føles herligt, og passer perfekt til håndholdt spil.

Hvad er der ellers at sige om Metroid Prime Remastered? Det koster ikke fuld pris, hvilket man nok bare skal være taknemmelig for, når det er Nintendo, vi har med at gøre. Det kører i 60 FPS på en maskine, som i øjeblikket anstrenger sig for at ramme 30 FPS og minimumsopløsninger med et utal af nyere spil. Det har fede nye visuelle detaljer, såsom regn der driver ned ad armkanonen, når man peger den opad. Det har et guddommeligt soundtrack, hvis mange melodier har været brændt fast på min nethinde i 20 år. Det har et afsluttende område, der grænser til horror, og som jeg elsker det for. Og så har det stadigvæk nogle lidt frustrerende backtracking-sektioner, som fremstår mere unødvendige 20 år efter (jeg kigger på dig, Space Jump Boots). Derudover er kampsystemet lidt basalt og uengagerende i 2023, og der er intet decideret nyt indhold at udforske. Men nu bliver det også kaldt et remaster, ikke et remake, og af førstnævnte kan man ikke forlange mere.
Retro Studios, hvilket herligt gensyn. Jeg håber, at vi fremover får fornøjelsen af jeres spil med lidt mere jævne mellemrum! Og til jer, der har jeres første oplevelse med Metroid Prime i vente, eller måske allerede har taget hul på den: Nyd den definitive version af denne tidløse klassiker, et mesterstudie i hvordan man designer en gennemført spilverden, der drypper af atmosfære.