Sports Story

Jeg var så uendelig spændt på Golf Story dengang det udkom. "RPG-ificeringen" af forskellige spilgenrer er noget der generelt, både dengang og nu, har passet mig ret godt, og det der med at vedligeholde systemer, holde styr på grej og levels, det mener jeg ofte bidrager til min indlevelse, og at se et bedårende pixeleret golfeventyr med RPG-mekanikker springe til live? Ja, det var næsten for godt til at være sandt.

Men jeg endte dog med at være lettere lunkent indstillet overfor det i sidste ende, desværre, og måtte erkende efter omtrent 20 timers spilletid, at der simpelthen skal mere til for at gøre en sådan oplevelse interessant.

Så hvad har udvikler Sidebar Games gjort? Ja, de har da udvidet forretningen, og præsenterer os nu for "Sports Story", en spiloplevelse hvor vi bibeholder samme "arkadesport men RPG"-idé, men hvor der er flere sportsgrene, som gerne skulle sikre mere mekanisk og strukturel alsidighed.

Så er det lykkedes? Jamen lad os måske først byde velkommen til en ø dedikeret til sportsaktiviteter. Her holder din karakter fra det tidligere spil ferie sammen med træneren og to kolleger, og der er ingen videre motivation end at de gerne vil se hvad denne "sports ø" kan tilbyde. Sidebar formår fortsat at skrive glimrende satirisk dialog, og på et mere øjebliksbaseret plan er der den ene skarpe replik efter den anden, hvor det ene spidsfindige set-up erstatter det andet. Problemet er bare at spillet har så meget krudt i rumpetten at det aldrig ikke rigtig leder til noget konkret. I løbet af spillets første 10 minutter der pirater, bandemedlemmer, biavlere og jeg skal komme efter dig. Den ene idé hægter sig løst på den anden uden at det tilsammen former en sammenhængende historie.

Der er ikke en eneste mindeværdig karakter i Sports Story. Man kan sagtens forsøge sig med det argument at i et arkadesportsspil med RPG-struktur, så er det ikke så afgørende, men det er netop et RPG, det her, så en eller anden form for narrativ struktur er altså kritisk. Det er særligt ærgerligt fordi Sidebar tydeligvis er så gode til at skrive enkelte udvekslinger, så hvorfor bliver det aldrig til noget som helst?!

Til gengæld oser det hele af charme. Sammenlignet med Golf Story har Sports Story fået en grafisk overhaling, og den Earthbound-inspirerede æstetik har derfor lettere ved at skinne igennem. I det hele taget er der tale om et spil der både ser godt ud, og lyder godt.

Som beskrevet ovenstående er der denne gang flere mekanikker at lege med. Ikke bare udvides der nu med adskillige sportsgrene, eksempelvis tennis og fodbold, men der er også et hav af minigames, såsom cykling på forhindringsbane, og sågar dungeons. Spillets gameplay loop er så prop-stop-fyldt, at spillet knapt nok kan få vejret til tider. Bare i starten bliver du introduceret for volleyball, men du når knapt nok at have spillet et sæt før du kastes videre - der går adskillige timer, mange timer, før du spiller volley igen.

Der er en slags oververden, hvor du bevæger dig imellem forskellige små åbne verdener, men det giver ikke spillet den nødvendige struktur. Ofte føler du at du vandrer hvileløst og higende efter lidt mere strømlining, og ved bare at tilføje, tilføje og atter tilføje, så føles Sports Story til tider decideret ufokuseret.

Det betyder ikke at spillet, igen, ikke har charme, og er velfungerende i enkeltstående situationer. Det at spille golf er underholdende, det at spille tennis er underholdende, men netop fordi vi spænder så bredt, så er alt ikke lige poleret. Det der BMX-minispil fra før? Ja, det er bare ikke sjovt. Det er ikke alle sportsgrene der er lige polerede, nej, men de fungerer alle på et mere centralt plan. Problemet er bare at netop fordi spillet nægter at lade sig fokusere og strømline, så føles det aldrig som om at der er en intentionel progression mellem dem, hvor du vokser, bliver bedre og kan se hvor du kom fra, og hvor du skal hen.

Sports Story er ikke dårligt, men det begår så hurtigt den typiske fejl at pejle alt for meget ovenpå et fundament der ikke rigtig kan holde til mere. Flere sportsgrene og indholdstyper giver mere fleksibilitet og alsidighed, ja, men det gør også at spillet distraherer sig, og dig, hele tiden, og uden narrative holdepunkter så er det her definitionen af en pærevælling. Det skal dog ikke forstås sådan at spillet er decideret i stykker, uambtiøst eller dårligt. Volley, tennis, golf, dialog, grafik, soundtrack - alle brudstykkerne er her. Det er bare dårligt... ja, arrangeret.