Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Pentiment

Pentiment

Obsidian har leveret et mesterværk.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Glem alt om det blodige raseri i God of War: Ragnarök eller Elden Rings mystiske verden. Pentiment er årets mest indlevende spil fra et større studie. Som antitesen til noget som helst kommercielt kommer spillet fra Fallout New Vegas-bagmanden Josh Sawyer, der sammen med et mindre hold hos Obsidian har fået fri tøjler til at lave et eventyrspil sat i 1600-tallets Bayern. Som den unge kunstner Andreas Maler bliver du involveret i flere mystiske mordgåder og en overordnet konspiration, der ikke blot har indflydelse på den lille by Tassing, men måske også kan ryste selve den katolske kirkes fundament.

Pentiment

På trods af de ægte historiske rødder føles Pentiment langt mere fremmed end noget stjernesystem i Mass Effect eller nogle af Final Fantasys underlige dimensioner. Livet i et kloster eller det feudale system i det Tysk-Romerske Rige er næppe særlig velkendt for andre end fagpersoner, men spillet forklarer det på kløgtig vis. Vigtige karakterer og nøgletermer er understregede i dialogen, hvilket lader dig zoome ud og se en slags fodnoter. Det gør historien i stand til langt hen ad vejen at undgå klodset eksposition, og det giver samtidig tematisk mening, da spillet foregår i en bog, således at lyden af sider, der bladres, kan høres, hver gang du skifter lokation.

Selvom introduktionen til den ukendte verden forløber ganske glat, går der alligevel et par timer, inden plottet for alvor tager fart. Ærgerligt, da nysgerrige spillere på Xbox Game Pass sandsynligvis vil miste interessen og give tidligt op. Men tålmodighed er som bekendt en dyd, og dem der er vedholdende vil snart blive belønnet med en tur direkte i spilhimlen.

Dette er en annonce:
PentimentPentiment

Det starter med et mord. Da en besøgende baron brutalt findes myrdet i klosteret, bliver den aldrende skribent Piero tilbageholdt, da han opdages knælende over kroppen med en kniv i hånden. Andreas tror ikke, at den skrøbelige olding kan have gjort det, og det tror klostrets abbed for den sags skyld heller ikke. Desværre skal nogen have skylden, hvis ikke lokalsamfundet skal mærke de kirkelige autoriteters vrede, og Andreas starter sin egen efterforskning for at redde sin ven og kollega fra scriptoriet.

Obsidian har altid på mesterlig vis formået at gøre valgfrihed til en central del af deres gameplay, og Pentiment er ingen undtagelse. Ved at svare på spørgsmål undervejs i spillet er du med til at definere Andreas' fortid. Studerede han for eksempel medicin, teologi eller jura på universitet, og hvor tilbragte han sine såkaldte Wanderjahre? Valgene afgør dine muligheder fremover, og den medicinske baggrund, som jeg valgte, kom mig eksempelvis til gavn under en obduktion.

Du får brug for al din viden og kløgt, for selvom Tassing er en lille by, så er den fyldt med unikke karakter, og du kommer til at finde mistænke blandt bønder, nonner og munke. Tiden er begrænset, så det er ikke muligt at følge hvert et spor. Hvilke steder du besøger, og hvilke karakter du udspørger, afgør i sidste ende, hvilke beviser du kan fremlægge.

Dette er en annonce:

Uanset hvem du vælger at anklage, vil det konsekvenser. Ikke bare for de implicerede personer, men for hele byen. Og da spillet foregår over tre separate akter med mange år i mellem, vil du også se, og ikke mindst mærke, følgerne på den lange bane. Den måske største ros, jeg umiddelbart kan komme på, er at hele narrativet føles som en fremragende Obsidian-mission bare strukket ud over et 15 timer langt spil. Historien er utroligt indviklet, med masser af forgreninger og variabler under overfladen, men samtidig flyder den som en spændende roman - og særligt som Rosens Navn af Umberto Eco, der virker til at være den største inspiration i forhold til historisk ramme, tematik og ikke mindst plot.

Pentiment

Fra et rent underholdningsperspektiv er mordsagerne og den overordnede konspiration glimrende skrevet og fyldt med spænding. Men dine valg undervejs ville ikke være nær så hårde eller medrivende, hvis du ikke havde sympati eller i det mindste forståelse for spillets mange karakterer, og på dette parameter skinner Pentiment virkelig.

På mange måder er det, som du nok ville forvente. Bønderne arbejder sig halvt ihjel og brokker sig konstant over det hårde vejr og den endnu hårdere beskatning, mens munkene og nonnerne til tider har problemer med at holde sig på dydens smalle sti og lader sig friste af kødets lyster og endda det okkulte. Men bag de slidte klæder gemmer der sig i alle tilfælde troværdige karakterer med hver sine unikke aspirationer og drømme - nogle som du vil hjælpe på vej, og andre du, utilsigtet, vil brutalt knuse under dine efterforskninger. Her er samtidig masser af humor, men atmosfæren er meget mere jordnær end i andre rollespil fra Obsidian som The Outer Worlds og Fallout: New Vegas. Jeg kunne derfor ikke få mig selv til at spille som et fuldbyrdet røvhul, om end min udprægede mangel på takt og tone samt konstante flirten med alle byens kvinder, nok krævede en smule ekstra syndsforladelse.

Hvor de fleste, hvis ikke alle, karakterer er velskrevne, så er den store stjerne uden tvivl Andreas Maler selv. I modsætning til i mange andre rollespil er hovedpersonen ikke blot en tom skal eller en substitut for spilleren. Måden Andreas' personlighed, hans indre dæmoner og tab, langsomt antydes af dialogen, får de senere afsløringer til at føles som emotionelle knytnæveslag - og de rammer desto kraftigere, fordi du ikke kan se dem på miles afstand, som i eksempelvis The Last of Us.

PentimentPentiment

Indtil videre har jeg ikke nævnt meget omkring selve gameplayet. Og for at være ærlig, er det også meget simpelt. Det meste af tiden gør mellem at vandre mellem de separate "skærme," som spillets verden er del op i, og så ellers klikke dig igennem tonsvis af dialog. Engang imellem møder du også en slags "skill check." Om du får succes eller ej, afhænger af dine tidligere dialogvalg, men jeg mistænker systemet for enten at være ubalanceret eller skabt til at illustrere en deprimerende livslektion - i hvert fald lykkedes det mig kun én eneste gang i hele spillet rent faktisk at overtale en person gennem denne mekanik.

Med meget ujævnte melemrum skal du også gennemføre en slags minispil, der ofte styres med en virtuel musemarkør (eller bare musen hvis du spiller på PC). Sværhedsgraden er så godt som ikke-eksisterende, men de simple gåder eller opgaver formår dog at skabe en lille smule variation. Grundet den unikke 2D grafik, kan det nogle gange være en smule svært at finde rundt, da det faste perspektiv medfører, at du måske forlader en scene mod øst, for pludselig at befinde dig mod nord i den følgende. Men det giver mening, når du læren byens topografi at kende. Og det kommer du til. Indgående.

Pentiment

Pentiment har som nævnt tre akter, der spænder over mere end tredive års bondeoprør og seismiske ændringer i det religiøse fundament, kulminerede med reformationen og protestantismens fremkomst. De historiske begivenheder fungerer som et dramatisk bagtæppe til fortællingen, men ellers er det mest bemærkelsesværdige, hvor lidt Tassing ændrer sig med tiden. En kro dukker op mellem akter, og på et tidspunkt bygges også et rådhus, men ellers vil du gå ind og ud af de samme bygninger og tale med de samme familier, nu en generation ældre og gift på kryds og tværs med naboernes sønner og døtre. Fremskridtets hjul sidder godt fast i mudderet, og Pentiment minder os om, hvorfor perioden ofte ses som mørk og trøstesløs.

Oplysningen er dog på vej. Opfindelsen af trykpressen spiller en central rolle, ikke blot i spillets handling, men også i forhold til den flotte 2D grafik. Masser af tid og umage er utvivlsomt brugt på de farverige og detaljerede baggrunde, og det samme gælder for karaktererne, der udstråler masser af personlighed. Ældre karakterer afspejler stilen fra såkaldte illustrerede manuskripter, mens yngre karakterer som Andreas selv er baseret på træsnit med et mørkt omrids og med simple penselstrøg som skygger.

Når det kommer til lyddesign rammer Pentiment også alle de rigtige musikalske noter. Soundtracket, indspillet af den middelalderinspirerede gruppe Alkemie, bruges sparsomt, men til stor effekt, og når ophøjet korsang eller et gribende violinstykke pludselig rammer under en dramatisk scene, løftes oplevelsen til et luftlag, normalt forbeholdt engle og højtgående jagerfly.

For det meste er lyden dog mindre højstemt. Brægende får, kludrede høns og, ikke mindst, pennen, der suser over pergamentet, udgør det lydlige baggrundstæppe. Sidstnævnte skyldes, at designerne i stedet for stemmeskuespil har valgt at anvende dynamiske talebobler, der "skrives" undervejs i dialogen. Obsidian gik endda så langt, at de hyrede virksomheden Lettermatic til at lave fem yderst detaljerede skrifttyper, repræsenterende forskellige samfundsgrupperinger som bønder, munke og så videre. Jeg vil dog anbefale, at du spiller med de simplificerede skrifttyper, da det ellers bliver for trættende i længden. Heldigvis bevarer disse stadig en del unikke særpræg.

PentimentPentiment

De dybe karakterer og den flotte, håndtegnede præsentation bringer spillets verden til live. På trods af deres fremtoning, er karakterne alt andet end flade, og den levende animation giver minder om pixel-æraen før introduktionen af den originale PlayStation, hvor utallige følelser kunne udtrykkes gennem små ændringer i positur eller ansigtsudtryk. For at sige det ligeud, leverer Pentiment mere emotionel dybde med sine simple træsnit og fantastisk historie, end de fleste AAA-spil med al deres motion capture og Hollywood-fiksfakseri. Josh Sawyer har (med hjælp fra sit hold) leveret sit absolutte mesterværk.

HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Medrivende og tankevækkende historie. Svært valg med tydelige konsekvenser. Detaljeret og gennemtænkt grafisk stil. Fremragende lyd. Masser af historiske detaljer. Tilgængeligt og intuitivt gameplay.
-
Skill checks er så godt som umulige. Den langsomme åbning kan skræmme spillere væk.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Magnus Groth-Andersen

Jeg gik direkte fra God of War: Ragnarök til Pentiment, og jeg gjorde det uden at have læst mere om spillet end den første trailer fra sommerens Xbox showcase. Lad os så kombinere det med en spilstruktur der som regel tager sig god tid med at etablere interesse, og så har du en ret skidt cocktail på mange måder.

Så forestil jer hvor overrasket jeg blev, da jeg, da slutteksterne rullede cirka 15 timer efter, sad tilbage med følelsen at Pentiment uden tvivl er blandt årets absolut bedste spil?

Nu er Game of the Year-diskussioner svære i det hele taget, og jeg siger ikke nødvendigvis at Pentiment er bedre end God of War: Ragnarök, eller Elden Ring. Men det jeg siger er at alle der kan bør give Pentiment et skud, giv det en chance, for det gjorde jeg, og selvom at det var den unikke stil der dragede, så endte det med at være struktur, historie, karakterer og en slags fantastisk samhørighed der endte med at være den primære grund til at jeg sad klistret til skærmen fra start til slut.

Pentiment er et fantastisk spil, et testamente til Obsidians evner, og et vidne om at selv et high-concept 2D mordmysterie i middelalderens Tyskland kan overraske.

9/10

Relaterede tekster

7
PentimentScore

Pentiment

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

Obsidian har leveret et mesterværk.



Indlæser mere indhold