Atari Mania

I forbindelse med virksomhedens 50 års-jubilæum har Atari i samarbejde med udvikleren iLLOGIKA udgivet Atari Mania. Et spil, der fejrer virksomhedens tidlige år, hvor de var pionerer inden for konsolbranchen, og klogeligt ignorerer, al den resterende tid, efter at de næsten egenhændigt smadrede det amerikanske spilmarked.

Heldigvis er Atari Mania ikke ligesom Atari Hits 2006, Atari Powerpack, Atari Arcade 1, Atari's Greatest Hits, Atari: Anniversary Edition, Atari Flashback Classics eller en af de 798 andre samlinger af de klassiske konsols- og arkadespil, som udgiveren har sprøjtet ud, hver gang en ny konsol ramte markedet eller de selv rundende et skarpt hjørne.

Atari Mania nøjes ikke med at pudse spillene af og putte dem på en skinnende disk, som sandsynligvis ikke engang får lov til at spinne i køberens konsol. Fremfor at præservere de gamle klassikere som Pong, Astoroids og Centipede skærer udviklere dem i stykker, laver dem om og sætter dem sammen på alle mulige og umulige måder i en vild spilkollage. Blasfemisk, jo vist. Men resultatet bliver også en genoplivning af de klassiske titler, fremfor den vanlige balsamering.

Resultatet bliver en stor og broget samling minispil, der i deres præsentationen minder enormt meget om WarioWare-serien. Helt ned til måden, hvorpå musikken gradvist spiller hurtigere, som spillene stiger i sværhedsgrad og intensitet, mens du kæmper dig igennem en "playliste" på 10-15 mikrospil. Spillene har ikke samme vanvittige humor som eksempelvis i WarioWare: Get It Together, og til tider kan det være en anelse svært at gennemskue, præcist hvad du skal, ud fra spillets beskrivelse. Men kvaliteten halter ikke langt efter den åbenlyse inspirationskilde, om end den svinger en anelse for meget.

Et andet spil, som vi ikke kan komme uden om, er NES Remix. Ligesom dette spil, er Atari Mania ikke bange for at blande ellers fuldstændigt inkompatible spil. Hvad siger du til at vinde et slag Pong med cowboyen fra Stampede eller navigere gennem det labyrintiske Adventure som bombeflyet fra Canyon Bomber? Kombinationerne er utallige, og i mine øjne fungerer det bedre end NES Remix, fordi Atari 2600-klassikerne er mere arkadeprægede og simple end eksempelvis The Legend of Zelda og Super Mario Bros.

Den uhøjtidelig og selvironiske tone i minispillene kommer også til udtryk i spillets historie. Du spiller som en pedel, der skal gøre rent i den beskidte og forfaldne Atari-bygning. Da mystiske sorte pixels begynder at opsluge de klassiske Atari-spil, får du dog også brug for dine evner som hardcore-arkade spiller. Noget mesterværk er historien ikke, men dialogen er overraskende morsom (hvis man holder af farhumor), og det er fanservice fra øverste hylde, at se hvordan iLLOGIKA har formået at give de ellers så abstrakte Atari-karakter skæve personligheder.

Dine eventyr som pedellen, langt mere end en interaktiv menu eller en hub. Det er snarere et lille eventyrspil med overraskende interessante gåder, som skal løses undervejs, og en typisk "metroidvania"-progression, hvor du løbende låser op for flere værktøjer, der lader dig nå nye etager og rum.

Undervejs kan du finde samlegenstande i form af forsider og manualer fra klassiske Atari-spil. Du kan dog ikke spille dem i deres "rene form," hvilket er lidt af en forspildt mulighed, da hele det inkluderede spilkatalog på omkring 50 titler, næppe ville have fyldt mere end et par megabyte på ens harddisk. Men ok, Atari 50: The Anniversary Celebration skal jo også kunne sælges, når samlingen udkommer her den 11. november.

De enkelte spil har fået en opdateret præsentation siden den originale lancering, og spillets eventyrdel møder dem på midten ved at være holdt i en retroinspireret og pixeleret stil. Grafisk genskaber spillet endda den lidt buede form på en klassisk CRT-monitor, hvilket meget godt illustrerer udviklerens store kærlighed til kildematerialet.

Musisk er spillet en smule ensformigt, men det når du næppe at lægge mærke til. Ataria Mania har desværre den ulempe, at det er meget kort prisen på 20,99€ taget i betragtning, og det tog mig ikke meget mere end 3-4 timer, at spille historien i gennem.

Men ærlig talt. 3-4 timer er sandsynligvis mere, end de fleste vil bruge på en traditionel Atari-samling med dusinvis eller ligefrem hundredvis af spil. De banebrydende spil føles nu om dage en smule forældede, men så er det jo godt, at Atari Mania kan puste liv i dem igen med denne charmerende tur ned langs mindernes alle.