Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Resident Evil Village

Resident Evil Village: Shadows of Rose

Capcom lader dig spille som Ethan Winters datter i den afrunding af historien i Resident Evil Village.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Resident Evil Village var et interessant spil. På den ene side blev vi introduceret for en række mindeværdige karakterer, ikke mindst den gigantiske Lady Dimitrescu. På den anden side repræsenterede spillet også lidt et tilbagefald til seriens traditionelt mindre succesfulde actionsekvenser på bekostning af den rå survival horror. Spillet blev derfor aldrig rigtigt uhyggeligt, men det var nu stadig meget underholdende at spille igennem.

Nu er Capcom så klar til at forsætte fortællingen med udvidelsen Shadows of Rose, der, som navnet antyder, lader spillets hovedperson Ethan Winters træde til side til fordel for sin nu voksne datter Rose. Jeg vil ikke afsløre for meget af historien her, men overordnet handler plottet om, at Rose skal forsøge at slippe af med sine overnaturlige kræfter, hvilket bringer hende ansigt til ansigt med en række dæmoner fra Ethans fortid.

HQ

Som det er blevet gjort klart i tidligere trailere, vender Rose tilbage til en række tidligere besøgte lokationer i landsbyen. En del af udvidelsen finder sted i Castle Dimitrescu, men bytter vampyrdamen ud med jagende svampeinficerede-zombier, som Rose dog kan standse med enten skydevåben og eller sine overnaturlige kræfter. I lighed med Villages gameplay føles Shadows of Rose langt hen af vejen mere som et traditionelt actionspil end et gyserspil, når du fylder de ikke særligt farlige fjender med bly. Hvis du håbet, at denne udvidelse ville tilføje flere rædselselementer end Village, vil du nok blive skuffet.

Dette er en annonce:

Dermed ikke sagt, at der ikke er uhyggelige øjeblikke. På et tidspunkt føres vi tilbage til en af Villages mere bizarre lokationer, hvor vi mister de fleste af vores evner og må ty til flugt og undvigemanøvrer. Det er næsten overflødigt at sige, at uden et haglgevær bliver alting langt mere skræmmende, især når monstrene i denne del er mannequiner, der minder om Weeping Angels fra Doctor Who. Men da Shadows of Rose kun er en relativt kort tilføjelse til historien (du kan sandsynligvis komme igennem den på et par timer, inklusive udforskning og gennemførelse af sidemissioner), bruger du sjældent meget tid i et område, før du bliver kastet ind i en bosskamp, som heller ikke indeholder nogen rædselselementer.

Desværre er selve udforskningen heller ikke særlig medrivende. For det meste følger du en meget lineær rute, med meget få grunde til eller muligheder for at drage ned lands andre stier. Derfor er det op til selve historien at levere underholdningen, og hvor den såmænd er kompetent nok, så skal du ikke sætte næsen op efter det helt store.

Resident Evil VillageResident Evil Village
Resident Evil VillageResident Evil Village
Dette er en annonce:

Heldigvis, for at holde tingene interessante, har Capcom tilføjet et par ekstra spilmekanikker i denne udvidelse. Det drejer sig blandt andet om Roses kræfter, der lader hende ødelægge glødende, frø-lignende bobler for at rydde et specifikt område for dødbringende svampe. Rose kan også bruge denne kraft til at midlertidigt lamme angribende zombier, men det koster kræfter, og hun bliver nødt til at anvende en ny urtevariant for at genopfylde denne evne. Der er tale om visuelt imponerende og brugbare kræfter, men de gør igen spillet mere action-orienteret, da Rose har langt flere evner end sine fjender og sjældent føles som et forfulgt offer.

Desværre formår de nye skurke heller ikke rigtigt at løfte oplevelsen. Som det blev fremvist i historietraileren, er The Duke tilbage, denne gang ikke som butiksindehaver, men som en boss, der vil tage livet af Rose. Desværre virker hverken han eller de øvrige skurke særligt skræmmende sammenlignet med, hvad Ethan i sin tid stod over for.

HQ

Som noget nyt, kan du nu spille Resident Evil Village og denne udvidelse i tredje person. Igen gør det spillet mindre uhyggeligt, men det virker trods alt fint med det klare actionfokus, og fans af de klassiske Resident Evil-spil vil utvivlsomt sætte pris på den traditionelle oplevelse, som bag-ved-skulder-kameraet tilbyder.

Overordnet set byder Shadows of Rose på en lidt udvandet og meget forkortet udgave af hovedspillet. Det er som sådan underholdende nok, og udvidelsen har bestemt sine højdepunkter. Men det føles nu alligevel som et skridt tilbage, efter at serien virkede til at have genfundet sine gyserrødder.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Roses evner giver et interessant tvist. Tredjepersonskamera fungerer glimrende. En underholdende historie.
-
Gyserelementer er trådt helt i baggrunden. Ikke meget udvidelse. Kort og indholdsfattig udvidelse.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    [Bare rolig, jeg er godt klar over at ingen læser denne anmeldelse]. Resident Evil Village er et underligt spil. Ottende hovedværker inde i en... 10/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold