Red Matter 2

Det første Red Matter var en af de tidlige VR-dages positive overraskelser. Et stramt, narrativt drevet puzzle-spil fra en lille udvikler, som slog et godt stykke over sin vægtklasse. Fire år senere er Vertical Robot, som altså er navnet på udvikleren, tilbage med en direkte fortsættelse, som tager alt det, der gjorde etteren speciel, retter dets mest graverende fejl og placerer det hele i en kampagne fuld af variation og mindeværdige øjeblikke.

Det starter ellers ikke så godt. På trods af at Vertical Robot lynhurtigt tilføjer et hackingredskab og en jetpack til din rumdragts eksisterende funktionaliteter, føles den første time lidt for velkendt. De fleste gåder minder meget om de escape room-agtige gåder, man løste i det første spil, og de nye genstande kommer ikke rigtig til deres ret. Jetpacken har man ikke mange muligheder for at lufte, mens hackingminispillet forvirrer mere end det forundrer. Der er ellers ikke noget galt med den måde, historien sætter scenen på. En gammel ven du troede var død, viser sig at være i live, og på bedste Witcher 3 manér følger du i hans fodspor på tværs af solsystemet. Det er grund nok til at vække min opmærksomhed, men alligevel gjorde det lidt for velkendte gameplay, at jeg indledningsvis ikke rigtig var engageret. Men pludselig sker der noget. Gåderne bliver mere varierede, jetpacken kommer til sin ret, og Red Matter 2 finder sin rytme. Fra dette punkt og de næste 4-5 timer er det er forbilledligt pacet spil, hvor gåder, udforskning og endda kampe tager over for hinanden hver gang monotonien lurer ondsindet bag rumstationens hjørner.

Ligesom sin forgænger byder Red Matter 2 på koldkrigsinfuseret science fiction med en knaldromans hjerte, hvor fiktive nationer agerer slet skjulte stand-ins for USA og Rusland, men hvor det første spil i sin grundessens var en række escape rooms, er Red Matter 2 sværere at sætte i bås. Ja, gåderne fylder stadig mest, men det nye styresystem - som giver din karakter fri bevægelighed - åbner for et langt større fokus på udforskning, mens jetpacken introducerer overraskende vellykkede platformssekvenser. Den største nyhed er dog kampene mod de forsvarsdroner, som er blevet sluppet løs på rumstationen.

Når man efter halvandet spils komplet pacifisme pludselig står med et laservåben i hånden, føles det næsten helt syndigt, men kampene er en velkommen mulighed til at få pulsen op. Godt nok er de fjendtlige droners AI ikke helt aggressiv nok til at for alvor at sætte dig under pres, så den bedste strategi er at blive i dækning og i ny og næ stikke hovedet frem for at affyre et par skud. Det kan godt blive en smule ensformigt, men kampene fylder ikke så meget, at det bliver et alvorligt problem, og under alle omstændigheder er de noget mere engagerende end sidste års Lone Echo 2 - den mere sobre AAA-pendant Red Matter-serien.

Dit laservåben fuldender trioen af nye værktøjer, der slutter sig til det første spils klo og scanner. Førstnævnte er blevet udvidet med en discount-udgave af Half-Life: Alyx' træk-og-grib mekanik, mens scanneren stadig er kilden til størstedelen af spillets lore, selvom det ikke giver så meget mening, at den oversætter russisk for en russer, undskyld Volgravisk til en Volgrav (?).

Der er intet til stede, der kan matche førnævnte Lone Echos styresystem hvad indlevelse angår, men spillet igennem drejer, trykker, skruer, vinkler og hiver du i så mange ting, at du føler dig solidt plantet i verdenen. Ligesom i det første spil er der adskillige gåder, hvor det handler om at starte maskineri ved at udregne den rigtige rækkefølge at interagere med de forskellige komponenter, og selvom jeg ikke vil gå så langt som at sige, at Vertical Robot genbruger de fleste typer gåder, vil mange af de ting der udfordrer din hjerne i Red Matter 2 føles velkendte, hvis du har spillet det første spil. Der er dog også nyheder. Ud over førnævnte hacking, som med tiden bliver en mere gennemskuelig størrelse, er der apparater, hvor man skal indstille den rigtige frekvens, og kunne du lide Bioshocks kredsløbsgåder, har jeg godt nyt. I det hele taget er variationen stor, selvom det måske ikke er alle typer gåder, der er lige engagerende.

En af de mest imponerende aspekter ved det første spil var, hvor visuelt gennemført det tog sig ud på trods af sine noget monotone omgivelser. I denne omgang er omgivelserne - ligesom gameplayet - mere afvekslende, og især de mere psykedeliske sekvenser, hvor den titulære materie gør sit indtog, betager med sit udflydende udseende, der vækker minder om uendelige lavastrømme. Til gengæld er spillets få karakterer uheldigt designet, ligesom det stemmeskuespil, der er med til at bringe dem til live ud over at være af tvivlsom kvalitet også forundrer med de formfuldendte amerikanske accenter.

Lidt uheldig er også tilstedeværelsen af de få men relativt alvorlige tekniske problemer, jeg stødte på i min tid med spillet. To gange var jeg nødsaget til at genindlæse spillet, da et progression bug satte en stopper for min søgning efter min gamle ven, og da spillets autosave-funktion (som er den eneste måde at gemme spillet på) ikke gemmer spillet så hyppigt, som man kunne håbe på, resulterede det desværre i, at jeg skulle genspille en betragtelig del. Trackingen er heller ikke så solid, som den plejer at være på Quest (jeg spillede i øvrigt PC-versionen gennem Oculus link), og især min venstre controller havde det med at gå tabt, når jeg sænkede min arm lidt for meget.

Det lidt kiksede stemmeskuespil og de tekniske problemer er dog, når alt kommer til alt, kun til mindre gene, for i det store hele er Red Matter 2 en glimrende oplevelse og et studie i, hvordan en god efterfølger skal skrues sammen. Det tager alt det, der gjorde det første spil til en af de tidlige VR-dages bedste narrative oplevelser og udvider oplevelsen med en tidssvarende styring, bedre gåder og mere afvekslende gameplay. Og så tager det chancer. Vertical Robot havde eksempelvis slet ikke behøvet at tilføje en skydedel, og selvom dette aspekt af spillet i sig selv ikke imponerer voldsomt, skal udvikleren alligevel have ros for forsøget. I en tid hvor de historiedrevne VR-oplevelser er i tilbagegang er Red Matter 2 en forfriskende undtagelse og et bevis på, at man ikke nødvendigvis behøver et kæmpe budget for at levere et af VR-markedets bedste action-adventures.