Nope

Jordan Peele har i forvejen demonstreret gennem den uhyre succesfulde thriller Get Out, og den ret så rystende Us, at selvom at hans specifikke auteur moves er distinkte nok til at være øjeblikkeligt genkendelige, så har han viljen, kreativiteten og overbevisningen til at holde sit publikum på kanten af biografsædet.

Lad os tage "Nope" som eksempel, hans tredje film, som han igen både har skrevet, produceret og instrueret. Selvom du sikkert har en ret specifik idé om hvad Nope er, så kan jeg allerede nu garantere at Peele ikke bare vil overraske dig, han vil nok også forbipassere dine høje forventninger.

Så hvad handler den om? Jo, her skal vi så absolut passe på, men lad os bare sige at den handler om Haywood-hestefarmen drevet af Otis Jr. spillet af Daniel Kaluuya og søsteren Emerald spillet af Keke Palmer ude i det relativt øde egne af Californien. De har leveret toptrænede heste til film og reklamer i årtier, men mærkværdige omstændigheder i området tvinger dem til både at tilsidesætte egen sikkerhed, og altid holde et vågent øje med bevægelser på himlen. Jeg har lyst til at fortælle jer mere, det har jeg virkelig, men ligesom med både Get Out og Us, så kravler Nope dybere ind under huden i biografmørket jo mindre man reelt set ved om det man står til at skulle opleve. Det er for jeres eget bedste.

Men det er vist ikke nogen hemmelighed at Nope handler om aliens, til en vis grad om ikke andet. På et mere esoterisk plan handler den om at tæmme det utæmmelige, om kontrol eller mangel derpå og den er... ja, den er fantastisk, så simpelt kan det siges. Allerførst er filmen virkelig en sømløs sammensmeltning af førnævnte auteur-træk fra Peele, lige fra Michael Abels' fantastiske toner, separate akter med navne på (denne gang opkaldt efter Haywood-farmens ikoniske heste) og den utryghed der emmer igennem hver eneste scenen fra start til slut, til nyskabelse, nytænkning og innovation. Nope er både en "typisk" Peele-film, og ulig noget du har set før. Hvad der dog er forventeligt er den der utryghed. I Peeles verdener er der altid noget galt, noget der bobler lige under overfladen, og som så kastes op mod overfladen efter luft.

Som sagt er det her noget nyt, eller, det er både noget nyt og en homage til klassisk filmkunst på samme tid, og selvom at Nope så sandelig kræver publikums accept af en ret bizar præmis, men ultimativt er den så som resultat skarp som en diamant, og simpelthen så udsøgt sammensat.

Faktisk, hvis man har dyrket Peeles to tidligere film, så kan man også let se forbedringer fra film til film, og hvor Us i sidste ende svigtede lidt med et svagt forsøg på at realistiske forklare og kontekstualisere de forhenværende bizarre begivenheder, så bliver Nope hele tiden i det intense spændingsfelt imellem noget ganske abstrakt, og noget lidt mere konkret. Det er hverken flyvsk eller fordummende.

Hvis du har brug for noget lidt mere virkelighedsnært end det, så kan jeg sige at jeg sad med en knude i maven fra start til slut, fordi selvom at truslen denne gang er mere fysisk, og lettere at observere end dit gennemsnitlige hjemsøgte motel, så var den så til gengæld så allestedsnærværende, at uhyggen, utrygheden, var effektiv som aldrig før. Nope hiver og flår i sanserne, får en til at klø sig selv forundret i hovedbunden, og efterlader en på kanten af biografsædet.

Heldigvis er den sorte humor også intakt, og Peele demonstrerer igen og igen at han både formår at opbygge spændingsscener som få andre instruktører i branchen, men at han samtidig forstår karakteropbygning, anslag og payoff på et humoristisk plan. Her hjælper det desuden at det centrale cast leverer uforglemmelige præstationer, hvor særligt Kaluuya fortjener en Oscar-nominering.

Så er der nogen ulemper her? Tja, man skal virkelig kigge efter dem, men man kunne måske godt sige at Peele igen forsøge at tætpakke sine film til det punkt hvor de er en kende lange, og det gør sig gældende her også. Nope er to timer og 20 minutter, og særligt i tredje akt kunne han let have sløjfet lidt.

Men udover det? Nope er eminent konstrueret, så enkelt er det. Og for dem der mener at Hollywood efterhånden er drænet for centralt talent, så er der her en instruktør der kan håndtere høje budgetter, store stjerner og en præcis lanceringskalender uden nogensinde at miste den kreativitet, den distinkte streg, som gjorde ham til en kanon til at starte med. Nope er så meget Peele, og den er så utrolig god.