For et par ugen siden havde jeg fornøjelsen af at spille igennem fire kapitler af antologirollespillet Live A Live. Eller fornøjelse er måske så meget sagt, for selvom spillet rummede flere interessante ideer, så blev de lidt for ofte ikke ført ordentligt ud i livet. Alligevel virkede det bestemt til, at der var potentiale gemt i de mange små fortællinger, der udgør det noget utraditionelle JRPG, der første gang udkom i 1994. Desværre kan jeg nu konkludere, efter at have spillet historien hele vejen til ende, at det bliver ved de lovende takter.
Lad os starte med handlingen og måden Live A Live er struktureret på. Fremfor en længere historie, får vi otte korte og separate fortællinger, tilsyneladende uden den mindste forbindelse. Men selvom der er tale om små kapitler på ofte under to timers spilletid, så føles de alligevel langsommelige, da handlingerne er meget forudsigelige og klicheprægede. Dialogen er heller ikke noget at skrive hjem om, selvom stemmeskuespil må siges at være en fin tilføjelse. Ud af spillets otte kapitler er kun tre af dem i mine øjne rigtigt interessante (Prehistory med dets interessante præmis, Twiligt of Edo Japan med dets labyrintiske level design, og Imperial China for den medlevende historie.) To af disse fortællinger fik jeg også lov til at spille i previewet, og jeg mistænker lidt Nintendo for at have valgt den mest interessante del af spillet at vise frem på forhånd.
Når det kommer til de fem andre kapitler, så er det Vilde Vesten utroligt lineært og langsomt, Present Day forsøger at være en Street Fighter klon men uden det interessante kampsystem (og varer desuden ikke mere end 20 minutter), The Near Future foregår stort set kun i tre bygninger og mangler variation, The Distance Future er alt for forudsigeligt, og The Middle Ages er næsten umuligt at navigere, så du bruger det meste af din tid på at finde vej. Alt i alt giver det en meget ujævn pakke, hvor du knap når at fornøje dig med de vellykkede dele, får du skal kæmpe dig igennem noget mere tørt.
Bedre bliver det ikke af, at spillets kampsystem aldrig rigtigt fungerer. Det skyldes først og fremmest, at du aldrig behøver at tænke strategisk, selvom der er forskellige aspekter såsom angrebstyper og modstandsdygtig hos både dine karakterer og fjenderne. Du kan altid klare dig igennem ved blot at vælge den samme strategi, og modstanderens AI er slet ikke i stand til at tage drage nytte af de mange muligheder. Spillets UI virker desværre ofte også til at være mere i vejen end til hjælp, hvilket blot er yderligere incitament til at hurtigt at klikke sig hurtigt igennem kampene.
Engagement i kampene og motivationen til at udforske bliver yderliggere dæmpet af, at din progression reelt set ikke har nogen betydning indtil det afgørende ottende kapitel. Jeg vil ikke afsløre for meget her, men handler om "at rekruttere fortidens helte," som der står på spillets officielle eShop-side, så du kan nok gætte, hvad jeg hentyder til. Der er derfor aldrig den store motivation for at forbedre din karakter ved at sige i niveau og finde udstyr, hvilket ellers ofte er en del af charmen ved rollespil - mest de vestlige af slagsen, men bestemt også JRPG.
Hvad der dog får Live A Live til at afskille sig fra mængden, er dets innovative gameplay, der skifter mellem hvert kapitel. Det betyder, at de enkelte fortællinger - udover unikke karakterer, lokationer og tidsperioder - også defineres ved en unik gameplay-mekanik. I Prehistory er det eksempelvis en ekstra god lugtesans, som lader dig opstøve fjender og genstande. Present Day lader dig aflure angreb fra dine fjender, som du sidenhen selv kan bruge, og The Near Future giver dig telepatiske kræfter, hvilket i praksis blot betyder en ekstra linje dialog. Som du nok kan læse dig frem til, er det altså ikke videre sindsoprivende evner.
Helt skidt står det dog ikke til. Jeg sætter pris på den store variation, og man må sige, spillet har et meget interessant koncept - det er desværre bare ikke håndteret særligt godt. Den flotte HD-2D stil, som Square Enix på det seneste har haft held med, er også lige så imponerende som altid - det ser fantastisk ud, hvad enten du spiller på fjernsynet eller håndholdt.
Der er klare højdepunkter, når det kommer til Live A Live, men desværre kæmper spillet alvorligt med at fange opmærksomheden, når det hele ikke går op i en højere enhed. Hvis du er interesseret i Live A Live på baggrund af dets grafiske stil, så vil jeg anbefale, at du spiller igennem Octopath Traveler eller Triangle Strategy i stedet. Dette spil kan kun anbefales til de mest dedikerede fans af genren.