Matchpoint - Tennis Championships

Der er mange sportsgrene, som i øjeblikket mangler spændende spiltitler eller ikke har så gode spil som førhen. Boksning, golf og tennis er nok de tre største syndere. Jeg havde håbet, at Matchpoint - Tennis Championships kunne genskabe lidt af den magi, som vi førhen kendte fra Top Spin og Virtua Tennis, men det kommer desværre ikke engang i nærheden.

Hvor langt der er til fordums spil, mærkes allerede, når spillet startes. Tag for eksempel Top Spin 4, hvad mange anser for at være det bedste tennisspil nogensinde. Det udkom i 2011 og havde spillere som Björn Borg, Roger Federer, Rafael Nadal, Novak Djokovic, Andy Murray, Pete Sampras og Andre Agassi. I alt var der 25 spillere at vælge imellem. Matchpoint - Tennis Championships har til sammenligning et ret beklageligt udvalg. Frontmanden er Nick Kyrgios, rangeret som nummer 40 (!) i verden. Verdensetter Daniil Medvedev er også med, men ellers skraber vi bunden. Selvom der er tre spillere mere blandt de ti bedste, er det ikke engang de største navne, men derimod Andrej Rublev, Carlos Alcaraz og Hubert Hurkacz. Der er kun elleve herrespillere i alt, hvoraf tre ikke engang er blandt de 65 bedste i verden - læg dertil fem damespillere, hvor af den bedste Garbiñe Muguruza er placeret på tiendepladsen. Kan legenderne så redde det? Nej, der er to. Ikke et ondt ord om Tommy Haas og Tim Henman, men kom nu!

Det bliver desværre ikke bedre, når spillerne træder ind på tennisbanen. Det største problem er mangel på personlighed og charme. Spillerne føles som to robotter, der spiller mod hinanden. Der udvises næsten ikke nogen følelser overhovedet, og nogle animationer føles bare forkerte, som når spillerne går tilbage til servepositionen, efter at matchbolden er ramt. Hjemmesiden praler ellers med "sofistikerede karakteranimationer," men dem har jeg endnu ikke været i stand til at opspore. Bemærk også, at jeg skrev to robotter. Det er nemlig ikke muligt at spille double. Eller hvis muligheden findes, så er den i hvert fald lige så godt skjult som de avancerede animationer.

Tennis på banen er i bedste fald okay. Det er svært at gøre noget decideret dårligt med en så simpel formel som at slå en bold over et net. De fire forskellige knapper på controlleren bruges til fire forskellige typer slag: lige på, topspin, backspin og lop. Hvor hårdt slaget er, afgøres af, hvor længe du holder knappen nede og sigter med venstre joystick. Det er funktionel tennis, hverken mere eller mindre. Men der er ting, der irriterer. Små ting som at linjedommere ikke reagerer, når boldene flyver direkte ind i dennes mave, eller at der næsten ikke er afsættes mærker i gruset efter bolden. Men der er også større fejl, som bolde, der tydeligvis ser ud til at være ude over linjen, der ikke bliver dømt som ude. Vi får ikke engang lov til at høre linjedommeren brøle "OUT!", når bolden rent faktisk er ude...

Du vil opleve de fleste af disse fejl og mangler under spillets eneste rigtige spildel, karrieren. Vind kampe og turneringer, ryk op på ranglisten. Det er det, det hele handler om. Undervejs spiller du både turneringer, venskabskampe, der kan låse op for nye kosmetiske ting, og træning, der giver dig forbedrede evner. De kosmetiske genstande er ting som ketchere og sko. Disse giver dig et lille boost til dine evner, som plus to point på din forhånd. Du kan også ansætte en træner, der forbedrer dine evner.

Men i det hele taget betyder evnerne ikke så meget. Din spiller starter med en vurdering på 20 i alle evner, ud af maksimalt 100. Du bliver straks kastet ud i turneringer, hvor modstandernes egenskaber er fuldstændig vanvittige. I en kamp kan du møde en spiller, der har omkring 30 i alle evner og er på plads 75 på verdensranglisten. I næste runde møder du så en spiller på plads 200, som har 80 til 90 i alle egenskaber. Det er meget ujævnt. Karrieren har ikke meget at byde på udover sin længde. Der er ingen licenser, og turneringerne har generiske navne. Hvis det lykkes dig at vinde en af disse turneringer, hvilket er utrolig nemt ved normal sværhedsgrad (der er tre sværhedsgrader i alt), vil du ikke engang modtage et trofæ eller se en lykønskningsbesked. Kampen slutter, man ser resultatet, og så er det ellers tilbage til menuen. Igen halter præsentationen noget så gevaldigt.

Noget, som jeg godt godt kan lide, er, at alle spillere, rigtige eller ej, har unikke styrker og svagheder. Disse kan afsløres under en kamp. For eksempel kan du finde ud af, at en modstander ikke er så god ved nettet eller bliver nervøs, når der er remis. Det hjælper i hvert fald med at give en smule variation. Udover karriere er de andre spildele almindelige enkeltkampe og træningsdelen. Online tilbyder ikke andet end rangerede kampe og træningskampe. Da der ikke er nogen double, vil der højst være to spillere på samme tid. Der er ingen turneringstilstande, hverken offline eller online.

Nej, Matchpoint - Tennis Championships er ikke et nyt Top Spin. Langt fra. Det tilbyder for få spillere, og der er alt for få spildele. Karrieren byder ganske vist på masser af spilletid, men den er også meget monoton. Selve tennissen er højst okay, men lider under spillets mangel på personlighed. Vi må desværre vente på, at tennisgenren for alvor vækkes til live igen. Matchpoint - Tennis Championships er nemlig ikke en matchbold, men derimod en dobbeltfejl.