Fire Emblem Warriors: Three Hopes

Omega Force, som en division under Kopi Tecmo, har gjort et solidt stykke arbejde de sidste par år i forhold til at kombinere deres karakteristiske Warriors-format med forskellige velkendte franchises. Anime-fans har fået spil som One Piece: Pirate Warriors og A.O.T. 2, men deres største succeser er skat i samarbejde med Nintendo, hvor de for alvor har introduceret formatet til et langt bredere publikum. Mange vil være bekendte med de to Warriors-spil baseret baseret på The Legend of Zelda, Hyrule Warriors og Hyrule Warriors: Age of Calamity, og begge var positive overraskelser.

En anden populær Nintendo-serie der har modtaget Warriors-behandlingen er Fire Emblem. Spillet fra 2017, Fire Emblem Warriors, skulle vise sig at være en passende kombi hvor du fik de intense Warriors-kampe på den ene side, og mere strategiske valg af våben og klasser fra Fire Emblem på den anden. Omega Force står nu klar med endnu et Fire Emblem Warriors-spil, og de har tilføjet et nyt element der lyder som en solid feature på papiret, siden settingen i Fire Emblem: Three Houses deler ligheder med den kinesiske Three Kingdoms-periode, som Dynasty Warriors er baseret på. I realiteten lider spillet dog for alvor af problemer, som forhindrer det i at leve op til sit fulde potentiale.

Den førnævnte setting er taget direkte fra Fire Emblem: Three Houses. Vores historie finder sted på kontinentet Fódlan, hvor tre nationer lever side om side relativt fredeligt. I midten af dette kontinent står Garreg Mach, et kloster og krigsakademi hvor studerende fra alle fra nationer kan komme for at blive klogere. Den største forskel denne gang er du ikke længere spiller som Byleth, en ny professor på Garreg Mach, som var hovedperson i Three Houses, men en lejesvend der møder Fódlans tre fremtidige ledere i skoven, og skal beslutte sig for hvilken nation man ønsker at danne alliance med. At have nye og magtfulde venner passer vores lejesvend godt, fordi netop vores tidligere kammerater er netop blevet tværet ud af ingen ringere end Byleth, som er bedre kendt denne gang som Ashen Demon.

Ulig Hyrule Warriors: Age of Calamity og Persona 5 Strikers så er dette dog ikke nogen direkte fortsættelse af den historie der blev startet tidligere. I stedet er det her en slags "alternate storyline" i samme verden, et form for "what if"-scenarie, hvor hovedkarakteren fra Three Houses denne gang er skurken, snarere end helten. Dette kunne let have fungeret, men betyder også at vi skal lære alle de samme karakterer at kende igen - fra bunden, som virkelig piller ved ens instinktive hukommelse. Det betyder samtidig du hele tiden slås med to forskellige distinkte versioner af den samme karakter, som forhindrer der i at ske nogen meningsfuld udvikling også.

Spillet sigter primært efter at behage Three Houses-fans, men med dette set-up sker præcis det modsatte. Det bliver også kun værre af det faktum, at selve historiefortællingen, overleveringen, ikke er nær lige så skarp som i Three Houses. Faktisk er den både alt for pompøs, og oppustet, til at fungere. Den er også alt for lang, og den kaster alt for ofte bare et hav af narrative puslespilsbrikker ind i én stor pærevælling i et febrilsk forsøg på at agere Game of Thrones, og det kan være decideret svært at finde hoved og hale i. Det her er et kæmpe skridt baglæns for at sige det mildt.

Så historien er skuffende, men de fleste samler ikke et Warriors-spil op for at få serveret en dybdegående fortælling alligevel, men snarere spændende kampe. Her fungerer spillet dog langt bedre, idet du får serveret lige præcis det du forventer. Ligesom alle tidligere Warriors-spil er dit job at løbe rundt på slagmarken og smadre hundredevis af fjender på én gang, samtidig med at du overtager fjendtlige fæstninger, kæmper imod forstærkninger og besejrer bosser. Dette kombineres med den klassiske Fire Emblem-trekant; sværd slår økse, økse slår lanse, lanse slår sværd. Dette tilføjer et strategisk element til spillet, som tvinger dig til at nærstudere dit Battle Map mere nøgternt før du sender dine tropper ud.

Det ville naturligvis ikke være noget Warriors-spil hvis ikke kampene var glidende, hurtige og intense, og hvor hundredevis af karakterer og masser af effekter støder sammen på skærmen på én gang. Det er naturligvis lidt af en teknisk udfordring på Switch, noget som vi ikke kunne lade være med at lægge mærke til i Hyrule Warriors: Age of Calamity, hvor billedehastigheden kontant faldt til under 30fps. Dette er ikke et nær lige så stort problem denne gang, i hvert fald under selve kampene. Faktisk er det lettere overraskende hvor solidt spillet kører under meget intense kampe, særligt når der er mange effekter på skærmen. Du kan tillade dig at forvente 30fps, dog fortsat med få dyk hist og her. Ikke bare det, selvom at der er et lille slag på opløsningen, så synes prioriteringen at være solid her.

Det er derfor at det er ret chokerende at se spillet skuffe rent teknisk udenfor kampscenarierne. Under al dialog, og under enhver mellemscene, så sker der noget ret drastisk med ydeevnen, og billedehastigheden er markant lavere, og der er masser af problemer associeret med det. Du bruger ret lang tid på netop at tale med holdkammerater, og se mellemscener udfolde sig, så det her er et markant problem, og det er ubehageligt at spille. I det mindste er der ret meget at lave i selve basen, såsom at udføre sidemissioner, løbe ærinder og meget, meget mere.

Kampene er sjove i enkeltstående tilfælde, men det hele bliver mindre og mindre underholdende jo mere du spiller, for spillet mangler variation, så let kan det siges. At slagmarkerne er ensformigt designet hjælper ikke ligefrem, og hvor Three Houses tilbød strategisk dybde som kompensation for dette, så har dette spil ikke samme fordel. Mangel på variation er også mærkbar i lydsporet, og musikken er ærlig talt skuffende. Tidligere Warriors-spil har givet os spændende nyfortolkninger af ikoniske suiter, men denne gang er det hele mere kedeligt, end noget andet.

Fire Emblem Warriors: Three Hopes er præcis hvad du forventer. Du får et Warriors-spil med karakterer fra Fire Emblem: Three Houses. Det kunne være spændende nok, men tekniske problemer, en kedelig historie og mangel på variation holder det hele lidt tilbage.