The Walking Dead

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er et par stykker på redaktionen, der elsker The Walking Dead. Tv-serien om den tætte gruppe, der overlever på trods af den lurende desperation og fortvivlelsens grimme ansigt bag maskerne på de frygtsomme menneskesind, er enormt seværdig. Men tv-serien er faktisk baseret på en tegneserie, og det er denne udviklerne hos Telltale Games tager udgangspunkt i med deres episodiske spilserie. Eftersom Telltale Games tidligere har overført kendte licenser såsom Back to the Future til pc'en med relativ stor succes, så løftes øjenbrynene lige en tand ekstra.

Det er med god grund, for Telltales håndtering af The Walking Dead licensen er skræmmende og rædsomt underholdende. I denne første episode ånder alt øjensynligt fred, mens vi må se os bundet med håndjern på bagsædet af en politivogn. Vores hovedperson Lee er på vej til et længere ophold bag tremmer, da provinsbetjenten kaster politibilen direkte ind i et omvandrende hjernetomt og fordærvet, forhenværende menneske. Bilen kører galt, og før man ved af det jagtes Lee igennem skoven med de udøde i hælene. I et efterladt hus møder man den forældreløse og 8-årige Clementine, og inden længe støder man på en gruppe overlevende. Herfra tager historien for alvor fart, og i dette første afsnit er det især Lees forhold til hans familie, der er i højsædet.

Men ingen Walking Dead uden zombier eller 'walkers', og de findes i alle afskygninger gennem spillet. Men hvis man på noget tidspunkt tror, at der er tale om en Resident Evil-klon, som tager man grueligt fejl. Telltale Games har nemlig været meget tro overfor kildematerialet, og derfor er mødet med zombierne aldrig præget af ligegyldigheder eller action i Hollywoodklassen. I stedet er det altid et skræmmende møde af hårrejsende proportioner, ikke mindst eftersom Lee ikke er nogen dræbermaskine, men en ganske almindelig mand. Så når man endelig hugger hovedet af en ganske særlig zombie, slår en hammer lige ned mellem øjnene på et forvredet, råddent ansigt eller skyder hovedet af en tidligere politimand, så betyder det noget og gør indtryk.

For Walking Dead er ikke noget actionspil, det er i stedet et klassisk peg-og-klik adventurespil krydret med spænding i spandevis. Man styrer således Lee med piletasterne og bruger musen samtidig til at pege og klikke. Efter ganske kort tid møder man Shawn og hans far Herschel, der med sin gård giver Lee og Clementine midlertidig beskyttelse. Men da gården kommer under angreb af zombier, må man træffe et valg, et valg mellem mennesker, der former resten af spillet. Ville man redde den lidt langsomme søn eller den slagkraftige politimand fra walkernes klør? Det er nogle svære dilemmaer, man som spiller bliver sat i, og det er med til at forme historien i en personlig retning. Det gør også, at Lees vigtigste evne ikke ligger i hans heroiske handlinger, men i ligeså høj grad i samtalen med de overlevende for at vinde deres tillid.

Der skal i den forbindelse også løses et par puzzles, hvor man bl.a. skal finde hjertemedicin til en af de overlevende i gruppen eller redde en indespærret pige fra et motelværelse. Det bliver nu aldrig rigtig svært, da man jo ligesom i andre adventurespil skal holde et vågent øje med sine omgivelser, med det er nu ikke mindre tilfredsstillende at finde den rigtige vej forbi en gruppe walkers, især eftersom hvert møde er et spørgsmål om liv eller død.

Det hører sig også med, at gruppen af overlevende spænder vidt og bredt, og rent faktisk er afbilledet som rigtige mennesker. Takket være den gribende og smalle historie med få figurer og et rigtig godt stemmeskuespil, skal man i hvert fald være ualmindelige kold, hvis man ikke får sympati for den charmerende Clementine.

Walking Dead: The Game er ikke noget prangende stort spil. Hverken målt på spilletid, historie eller i spillets produktion. Grafikken er holdt i en effektiv cell-shaded tegneseriestil, der både tager brodden af de meget eksplicitte voldscener, og kan spilles på alle slags maskiner. Faktisk har jeg spillet store dele af spillet på en almindelig bærbar computer uden nogen problemer overhovedet, og det er et klart plus i min bog. Eneste tekniske fejl var i mixingen af dialoglydsporet, der i få tilfælde var lidt off og havde et par smuttere i konverteringen fra Xbox, men det er nogle meget små petitesser.

På grund af Telltale Games episodiske udgivelser er spillet også kun to timer langt, og selvom man sagtens kan spille det igen og gøre nogle af sine valg om, så er det lige på den korte side. Men prisskiltet er nu også sat tilpas lavt, så man ikke for alvor kan hidse sig op over det. Det ændrer heller ikke på, at Telltale Games har sluppet ualmindelig godt fra deres arbejde og ved spillets cliffhanger-slutning kan jeg næsten ikke vente til at spille det næste afsnit i serien.

Er man fan af serien er der ingen vej udenom, da spillet rammer seriens tempo og spændingsforhold perfekt. For alle andre venter der også en god, omend kort oplevelse, der absolut er værd at kigge nærmere på. Der i hvert fald ingen grund til at vandre hvileløst rundt i gaderne længere, for The Walking Dead har endelig fået den spilmatisering serien fortjener.