The Quarry

Åh ja, 90'erne. En tid med tyggegummimusik, store forventninger til fremtiden, og Casper og Mandrilaftalen. Sikke en tid. Noget der også definerede 90'erne var slasher horror-film, som Scream, og I Know What You Did Last Summer, som begge havde en masse smukke kendisser på rollelisten, og som en efter en blev myrdet på den mest brutale måde. Ah ja, det var tider. Supermassive Games, som har udgivet Until Dawn og The Dark Pictures-samlingen af spil, har mere eller mindre egenhændigt valgt at bringe 90'erne tilbage igennem deres spil, og The Quarry er det nyeste skud på stammen, og jeg har igennem det sidste døgn eller to forsøgt at holde mine unge mennesker i live i en interaktiv 90'er slasher-film.

Historien er meget vigtig i et spil som The Quarry, da man i sagens natur spiller for at træffe valg, og for at påvirke historien i en retning som gør at ens karakterer overlever. Derfor starter The Quarry også med to unge mennesker, som er på vej til en sommerlejr dybt i det amerikanske bøhland. De kører af vejen, og møder en skummel politibetjent, som siger de skal finde et hotel, men det ignorerer de, og kører til lejren alligevel. Lejren er tilsyneladende forladt, hvor "tilsyneladende" er det vigtigste ord, for en af de to bliver slæbt væk af et væsen, i en pøl af blod, og den anden bliver stukket i halsen af en kanyle, hvorefter alt bliver sort. To måneder efter møder vi en nye flok unge mennesker, som har været lejrledere i Hackett's Quarry, som lejren hedder, hen over sommeren. Børnene har forladt lejren nu, og de ni lejrledere er ved at gøre klar til at gøre det samme. Det tumpede og stereotypiske kødhoved Jacob saboterer bussen de skulle køre i, i et forsøg på at have en sidste nat sammen med Emma, som efter en vild sommerromance har droppet ham som en dårlig vane.

Manden der står for lejren, Chris, går i panik, da han ved mere om hvad der sker med lejren når sommeren går på held, og prøver derfor at finde en anden løsning, og forlader de unge mennesker, som beslutter sig for at holde en sidste fest, inden de bliver hentet næste dag. Det kan jo kun ende på en måde, ikke sandt?

Der er dog mere til historien end det, men det vil jeg ikke spoile, da historien er det fedeste ved spillet. I starten føles det meget som Until Dawn gjorde, hvor en morder jagter de unge og meget stereotypiske mennesker. The Quarrys historie er dog mere varieret, og har flere lag end Until Dawns historie havde. For eksempel er de unge mennesker mere realistiske, og ikke så karikerede som de var i forgængeren. Specielt kunne jeg godt lide Emma, selvom hun var ret hård ved Jacob i min gennemspilning. Jeg kunne også virkelig godt lide Ryan, som er en stille nørd, der lytter til paranormale podcasts, og Abigail, som er sød og stille, men som vokser igennem historien. Bare disse tre gør spillets historie god, men i samme åndedrag skal skuespillere som David Arquette, Lance Henriksen, og Ted Raimi nævnes, som fuldender en fantastisk rolleliste. Specielt vil jeg igen fremhæve Ted Raimi, som er helt fantastisk som den skumle betjent Travis, som spiller en meget stor rolle i historien til et punkt hvor jeg vil kalde ham hovedrolleindehaveren. Jeg ved godt man normalt ser ham i serier som Xena og Hercules, som man ikke ligefrem kan kalde Oscar-værdige serier, men han kan faktisk godt spille rigtig godt, når han ikke skal spille det stereotypiske fjols han i mange årtier er blevet typecastet som.

Så generelt er historien fantastisk underholdende, og jeg sad limet til skærmen igennem de 10 timer min gennemspilning tog. Nogen vil måske tænke at man ikke gider at se en klassisk slasher-historie, men jeg vil mere sige at historien minder om noget man kunne finde i The X-Files, hvilket er en rigtig lækkerbisken for en der har hele serien på Blu-ray. Skal noget kritiseres, så er det at jeg fandt en par plothuller, som tog mig ud af handlingen, men det passer egentlig meget godt med de 90'er film spillet er baseret på, hvor handlingen mere afhang af hvad der skabte stemning, og ikke så meget på om det hele gav mening.

På designsiden så er det her meget som Supermassives Dark Pictures-serie, hvor man skal træffe valg, overleve quicktime-sekvenser, og udforske de områder spillet foregår i. Personligt har jeg det ret stramt med quicktime-sekvenser, da jeg for det første ikke er den bedste til dem, og for det andet føler jeg tit at jeg går glip af historien, som foregår mens man skal trykke på de anviste knapper. Man kan dog undgå dem, hvis man vil, da sværhedsgraden kan justeres alt efter hvad man bedst kan holde ud. Man kan spille normalt, eller man kan får spillet til selv at klare disse sekvenser, hvilket til gengæld gør spillet ultra let, og jeg vil ikke anbefale at spille sådan, da udfordringen helt forsvinder ved det.

Noget jeg er virkelig begejstret for, er at de valg man tager har så meget indflydelse på historien. Så er der en sekvens hvor man ikke redder en af karaktererne, så vil det kunne føles i resten af spilletiden. Dog var der i min gennemspilning nogle små irritationsmomenter hen mod slutningen af spillet, hvor flere af karaktererne blev sat ud på sidelinjen, uden egentlig at have en rolle. Det var synd, specielt fordi det var Emma og Abigail, som jeg rigtig godt kunne lide. Jeg ved så ikke om det er på grund af de valg jeg tog, at de pludseligt ikke spillede den store rolle mere, eller om de kommer mere i spil, hvis man tager andre valg. Det vil en endnu gennemspilning sikkert vise. Jeg må i gang.

Det sidste aspekt af spillet er at udforske områderne ens karakterer befinder sig i. Der er ret mange sekvenser, hvor man bare skal gå rundt med sine karakterer, og finde ting og sager, som giver baggrundhistorie til lejren, og områdets fortid generelt. Man kan også finde disse kort rundt omkring, som i spillets mellemsekvenser viser små bidder af det der sker i næste afsnit. Det var dog ikke rigtig brugbart, da de scener som blev vist, var så korte og ude af kontekst, at jeg faktisk ikke kunne træffe valg baseret på det jeg havde set. Det var lidt synd.

The Quarry er et superflot spil, til det punkt hvor jeg ikke kunne kende forskel på spil og virkelighed. Supermassive anbefaler man spiller med 30 billeder i sekundet, og det er nok for at det hele skal ligne en film, men kan man, så vil jeg anbefale at man gør det i 60fps. Det ser fantastisk ud når man gør det. Musikken og stemmeskuespillet er også glimrende, og understøtter den gode historie fantastisk.

Så alt i alt er The Quarry en stor succes, og jeg kan på det varmeste anbefale spillet. Udover at spille selv, kan man også spille med venner på forskellige måder, og jeg kan kun forestille mig at spillet bliver endnu bedre af det. Jeg skal i hvert tilfælde prøve det sammen med en ven en dag.