Dune: Spice Wars


Spillet befinder sig lige nu i Early Access, og anmeldelsen er baseret på version 0.1.18.14218. Gamereactor tager sig friheden til at anmelde titler i Early Access fordi udviklerne tager penge for produktet, og vi vil, efter samtale med brugerne, holde jer opdaterede om spillets opdateringer, og vil i sidste ende anmelde spillet igen når udviklerne betragter det som værende færdigt. Dette er udelukkende for at kunne rådgive brugerne fra i dag, hvor spillet kan købes.

For os der er lidt gamle, så er det lang tid siden, faktisk over 20 år, at vi kunne spille et nyt Dune-spil. Jeg tillader mig derfor at antage at du som læser kender universet bare lidt, ved hvad Spice og Fremen er, og hvorfor at det er skidt for dit helbred at gøre dig uvenner med kejseren af det kendte univers. Nogle af os er faktisk så gamle at vi har spillet ikke kun de tre nyere RTS-spil, men også det helt gamle adventure spil, der holdt sig relativt stringent til bogen, og faktisk var grafisk på højt niveau.



Men langt de fleste spil har været bygget på den kendte C&C-skabelon, hvilket sjældent er skidt, men Shiro Games har her forsøgt sig med en lidt anderledes formel, der i højere grad lægger sig op af bogens univers. Taget i betragtning af at det var Dune II: The Building of a Dynasty der grundlagde den skabelon som Command & Conquer blev så berømt for, og at Westwood havde begået en genistreg, er der måske en længere forklaring på. 



Bag den kryptiske formulering gemmer sig at det ganske traditionelt er et 4X-spil - altså et strategispil hvor hovedelementerne er "explore - expand - exploit - exterminate", og hvor de gamle spil byggede på grundformen fra 1992, fokuserede primært på base- og tropproduktion, så er der et langt større, bredere og mere omfattende perspektiv her. Her har Shiro Games valgt ikke bare at lave en opdateret udgave af Emperor: Battle for Dune, selvom at det havde været fedt, men de er gået deres egen vej.



Det betyder både noget for det grafiske udtryk, der nu er meget stiliseret art deco i sit udtryk, men dog meget flot, man har til gengæld fravalgt avancerede grafiske menuer og i stedet fokuseret på kompleksiteten i universet, og særligt det politiske spil.



Det er ikke længere kun militære kampe - om end de naturligvis betyder noget - men vand, politisk indflydelse, brændstof, særligt beskatning til kejseren og så bare penge er langt mere i fokus, og man kan effektivt både handle håndgribelige ting som vand med andre, men også manipulere landsrådets beslutninger således at ens modstandere bliver beskattet yderligere. Herudover er der tilføjet et spionageelemnent, samt begrænsninger på de råstoffer der skal til for at bygge dine baser (dem kan man heller ikke bygge hvor man vil, eller de bygninger man har lyst til) og der er langt flere strategiske overvejelser og prioriteter end der er taktiske valg på slagmarken. Alt dette skulle gerne resultere i at din valgte faktion bliver stærkere, og dette giver igen ekstra bonus til dig - så du er konstant på jagt efter at udvide med flere ressourcer og mere spice - for betaler du ikke din skat til tiden har det alvorlige konsekvenser på niveau med ikke at betale Buller henne fra den lokale rockerklub. 



Spillet er derfor langt mere i tråd med filmen og bogen end tidligere spil, hvor man kunne spille Guild eller Ordos, der reelt var skabt til spillene. I Dune: Spice Wars spiller man de to hovedfaktioner, House Harkonnen og House Atreides, men man kan også vælge at befri sin planet fra de onde imperialistiske besættere i form af at være Fremen, eller bare gøre det for pengene med Smugglers (og med langtidsformålet at blive en anerkendt familie som Atreides). Det betyder også at en krakater som Liet Kynes nu repræsenterer Fremen, og ja, man har beholdt karakteren som en kvinde ligesom i filmen, og det betyder også at man kan vælge nogen - men ikke alle, relevante rådgivere. Det betyder i praksis at du låser dig til bestemte buffs eller debuffs før du overhovedet er i gang, og det er en fin simulering af hvad indflydelse på din ledelsesstil som forskellige rådgivere har.

Der er dog taget sig nogle friheder, eksempelvis er der en del forskellige typer med skydevåben, og Fremen graver spice op via arbejdslejre i stedet for at bruge en høstmaskine. Det er trods alt stadig et computerspil. Det er vigtigt at notere sig at Shiro Games er meget åbne omkring at det er en fortolkning, og ikke en direkte spiludgave af hverken bog eller film.



Ikke overraskende har hvert hus sine fordele og ulemper, eksempelvis har Fremen karavaner, og med dem kan man fylde op på vand og soldater løbende, noget de andre ikke kan, og der er også skjulte faktioner med i form af de lokale indbyggere og deres frihedskæmpere. Du skal ikke gøre dig nogen forhåbninger om at gå igennem spillet uden at bryde Geneve-konventionen, byer der er "frie" indtages i udgangspunktet med vold og belejring. 

Heldigvis for lokalbefolkningen spiller sandorme en lidt mere aggressiv rolle, det er ikke kun dine høstningsmaskiner der risikerer at blive slugt, holder man ikke øje med kortet er man hurtigt fem hærenheder fattigere, og så tager der det både tid, ressourcer (ja, mennesker er også en ressource på linje med brændstof i dette spil, hårdt men realistisk) og penge du godt ville have brugt på at bestikke nogen i stedet.



På den tekniske side er det ret vigtigt at notere sig at dette er en Early Access-anmeldelse, men jeg oplevede ingen fejl overhovedet, ikke engang fald i billedehastigheden af særlig betydning, og spillet kørte ekstremt stabilt hele vejen igennem. Spillet sættes til salg til halv pris af normalt, altså €30, og der er på tidspunktet for dette ikke en kampagne, det er, pun intended, ren sandbox, det som jeg har fået lov at se. Da spillet udkommer i morgen har jeg dog svært ved at tro at det er pokkers meget anderledes. Shiro Games siger selv at multiplayer kommer senere, og at et spil vil være 2-3 timer.

Jeg har nogle små anker i forhold til de interne balancer i spillet, og det skal også være klart at når spillet frigives 26. april er det ikke som færdigt spil, men som Early Access, og måske det er for at kunne balancere tingene noget mere, for selvom at der ikke er kampagne, og andre bestanddele i det jeg har prøvet, så virker det på alle måder som et færdigt spil. Mange vil måske finde fem kampenheder per faktion for lidt, og at research ikke helt opvejer for begrænsede muligheder for at bygge, men kompleksiteten af at føre krig på Arrakis er måske lidt mindre actionpræget, men kommer langt tættere på bøgerne. Min primære bekymring bliver om der er kampagne tilgængelig, eller om det bare er den sandkasse jeg har spillet, og om ens save game føres over fra til Early Access til det endelige spil. Uanset hvad, så har jeg afsat weekenden til at give mig i kast med spillet, for det fortjener det, og det er nok også det tætteste vi er kommet på et gameplay der reflekterer bøgerne.