Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Teardown

Teardown

Teardown står til at blive lanceret i version 1.0 lige om lidt, så vi har kigget nærmere på om spillet præsterer som det skal.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

I dette samfund må man ikke bare tage en forhammer, og gå ud og smadre bygninger, hvis man har lyst. Lige meget hvor fristende og tilfredsstillende det er at se en bygning blive smadret, og kollapse under sin egen vægt. Jeg siger ikke at det er noget jeg har ønsket, men samtidig må jeg også blankt indrømme, at eksempelvis at se en skorsten der bliver sprunget i luften, og at se den kollapse helt som den skal, ja det er næsten kunst for en drengerøv som mig. Så hvorimod Minecraft bruger voxels til at anspore spilleren til at skabe, så bruger Teardown selvsamme stilart (næsten) til at anspore dig til at smadre. Jeg har nu prøvet Teardown, og her fandt jeg hurtigt ud af førnævnte fantasi kunne blive en virkelighed. Spillet er i Early Access på Steam, og er udviklet af Tuxedo Labs, som også er udgiveren af spillet.

Inden jeg fik adgang til Teardown, så researchede jeg spillet igennem en 12 minutter lang video, som viste den ødelæggelse man kunne lave via den grafik og fysikmotor, som spillet kører på. Her så man forskellige våben, og hvordan de smadrede bygninger og træer, og man så disse kollapse på en meget realistisk måde. Jeg tænkte derfor umiddelbart at dette var ret fedt, men jeg havde allerede her svært ved at se hvordan man kunne få gameplay med i simulationen.

Teardown
Dette er en annonce:
Teardown

Det ved jeg nu, og det kan beskrives på følgende måde; Man er en tyv der har et sidejob som nedbryder. Spillet starter med at man ankommer til en stor lade ude på landet. Her skal man så finde sin computer, og læse de mails der er på den. En af dem der skriver, er ens mor, som brokker sig over at strømmen er blevet slukket, og at det ikke går så godt økonomisk. Hun foreslår derfor at man tager imod et tilbud fra en kommunalt ansat, som gerne vil have revet et hus ned, så hun kan få en byggetilladelse på grunden. Man vælger så at acceptere dette tilbud, og samme aften ankommer man i sin skumle varevogn, og så er der ikke andet for end at decimere det lille hus, på den mest fantasifulde måde. Efter det er klaret, vender man så tilbage til laden, og læser den næste mail. Hvor man denne gang skal bryde ind på en virksomheds lagerområde, og fjerne visse dokumenter. Det er ikke den mest detaljerede historie spillet ligefrem giver en, men der er da en lille motivation for at smadre løs, dog ikke mere end det. Jeg tænker også kun historien er med for ligesom at binde de forskellige niveauer sammen, da spillet sagtens kunne have klaret sig uden.

Det der virkelig er kødet i dette spil, er at smadre ting på den mest kreative måde, og her vil jeg bruge den første bane som eksempel. Her skal man som sagt smadre et hus, så en fra kommunen kan få en byggetilladelse. Man kan herefter angribe missionen på mange måder. Man kan rende ind med sin kæmpe forhammer, og smadre løs til højre og venstre, men det tager ret lang tid at destruere huset som skal ødelægges ned til jordhøjde. Hvis man er smart, så kan man jo hoppe over det hegn, der er om grunden, og ned på den byggeplads, hvor der står en bulldozer og venter tålmodigt på en. Alle køretøjer kan nemlig føres af ens avatar, og det gør det nemmere, og er nødvendigt i de baner der kommer senere i spillet. Når man så har taget styringen af det store køretøj, så kan man bare brage igennem hegnet der står tæt ved, og køre skovlen igennem muren på huset, hvorefter det hele begynder at falde fra hinanden på den mest tilfredsstillende måde du kan forestille dig. Fysikken i spillet er nemlig det helt store trækplaster her, og den er mildest talt fantastisk, selvom at den ikke er 100% realistisk, men mere om det senere. En anden fed ting er at spillet simulerer ild og vand på ret realistisk vis, så sætter man ild til en bygning så breder den sig hurtigt, og hvis man ikke bruger sin skumslukker, så brænder huset ned. Det giver spillet en ekstra dimension, som både kan hjælpe eller hindre ens mission.

Der er også andre missioner i spillet, hvor man skal stjæle diverse ting, fra biler til dokumenter, og disse er altid forbundet til en alarm, som begynder at hyle, hvis man tager de førnævnte ting. Her bliver missionerne mere end bare at stjæle og ødelægge ting, for når alarmen bliver aktiveret, får man normalt 60 sekunder til at stjæle de andre ting i banen, og nå hen til ens køretøj. Derfor er det nødvendigt at planlægge hvordan man skal undslippe, mens man når det hele undervejs. Det betyder, at man skal lære banen godt at kende, og så skal man smadre strategiske steder, så man har den hurtigste måde at komme ud derfra. Det giver næsten et strategisk flair til spillet, som egentlig er ret fedt, men som også kan være frustrerende.

Dette er en annonce:
Teardown
Teardown

Jeg siger "frustrerende" fordi man skal prøve sig meget frem for at finde den bedst løsning, og jeg synes aldrig der var tid nok tid til at få de ekstra ting med, som var rundt omkring i banen. For eksempel skal man i en bane stjæle tre superbiler, og køre dem i havet for gennemføre banen. Derudover er der dokumenter i den anden ende af banen, som er frivillige, men som giver ekstra penge til at opgradere sin våben. Jeg fandt aldrig en måde at nå det hele, hvilket var lidt en flad fornemmelse. Jeg kunne godt have tænkt mig der var lidt mindre af disse alarmmissioner, og flere hvor man bare skulle smadre noget, eller hvor der var en anden slags udfordring, der gik bedre i spænd med spillets destruktive mekanikker.

Derudover er der ikke meget mere variation end disse to typer baner, hvilket endte med at føles en smule ensformigt. Det skal dog siges at det står til at ændre sig lige om snart. Heldigvis er der også en Sandbox Mode, hvor man bare kan spille banerne og have det sjovt, være dum og ødelæggende, og det er fedt. Derudover der også udfordringer man kan begive sig ud i, hvis man ikke har fået nok af kampagnedelen. Og til sidst er der mods, som man enten kan downloade, eller som følger med spillet selv. Her kan man få en jetpack eller en laser, som smelter sig igennem banerne. Det er fedt bare at rende rundt og smadre løs med overdrevne våben, og have friheden til at være en drengerøv igen, noget voksenlivet har taget lidt fra en.

Teardown ligner Minecraft en hel del, da fysikken i spillet er baseret på det der hedder Voxels, som er små klodser, der kan splittes fra hinanden, og det er på den måde at den store ødelæggelse kan opnås. Så når man smadrer eller knuser noget, bliver tingene splittet ad, og de småklodser bliver spredt i alle retninger, og når for eksempel et hus har modtaget nok skade, så kollapser det meget realistisk. Realismen er dog ikke helt i top endnu, da jeg synes fysikken i visse tilfælde er lidt forkert, uden at kunne sætte en finger på hvorfor, men mindre kan også gøre det. Hvad vi dog har her er et utroligt solidt fundament (pun intended), som Tuxedo Labs kan bygge videre på.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fed fysiksimulation, sjove udfordringer, skøn grafisk stil.
-
Lidt ensformigt, ikke helt realistisk, mangler generelt variation.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
TeardownScore

Teardown

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Teardown står til at blive lanceret i version 1.0 lige om lidt, så vi har kigget nærmere på om spillet præsterer som det skal.



Indlæser mere indhold