Kinect Star Wars

Da Kinect blev lanceret til Microsofts Xbox 360, var det med lovning på fantastiske spiloplevelser, hvor man kunne leve sig ekstra meget ind i spillet og bruge sig selv som controller. Siden dengang er der kommet en ordentlig pose blandede bolscher ud af den vision. Vi var mange, der næsten i kor skreg "lyssværd-kampe" da Kinect blev vist frem, så da Kinect Star Wars blev annonceret, var det så vi næsten fik svedige håndflader. Men hov. Det vi fik at se var et dansespil.

Det var så man håbede at en Hoth Wampa ville rive armene af en, så man i det mindste havde en undskyldning for ikke at nærme sig, hvad der kunne vise sig at blive Barbie-udgaven af Star Wars.

Jeg var en anelse bitter, og havde egentlig ikke den store interesse i spillet længere. Jeg vil dog allerede nu gerne fortælle, at du godt kan glæde dig. På trods af dansesektionen er det her nemlig et spil, der respekterer Star Wars, filmenes publikum og som samtidig ikke er bange for at tage chancer.

Vi introduceres for de mange valgmuligheder i spillet af de to mest ikoniske droider nogensinde. De mange minispil er nemlig forklædt som en rundvisning foretaget af R2-D2 og C-3PO i Jedi Arkiverne. Jedi Arkiverne er Star Wars-universets svar på Det Kongelige Bibliotek, og de mange dokumenter genopleves nu med dig som hovedperson. Her er det, at den første afvæbning sker. Der er tænkt over sammenhængen.

Da jeg vælger dansedelen, udbryder C3PO bekymret at filen er korrumperet, og dataene om eksempelvis Jabbas Palads er blevet blandet med nogle dansetrinsfiler. Herlig undskyldning for at tillade noget lidt anderledes.

Galactic Dance Off bliver således mit første valg. Og med en rundtur i Jabbas Palads og en vellavet intro, er mine forventninger efterhånden skruet i vejret. Da jeg starter første nummer er det et cover af Gwen Stefanis Hollaback Girl selvfølgelig omskrevet til Star Wars-lingo, så sangen nu handler om en Hologram Girl. Animationerne er i top, og da Leia bliver sluppet fri af lænkerne for at danse med, er det svært ikke at smile. At opbygningen (inklusiv to-spiller) er som planket direkte fra Dance Central 2 gør kun begejstringen større.

Dansetrinnene har samtidig navne som Force Push og Jedi Mind Trick, og er du Star Wars-fan, ved du allerede hvordan de dansetrin ser ud. Smart, fjollet og enormt underholdende. De femten inkluderede sange inkluderer Daft Punk, Bruno Mars, Deadmau5 og Britney Spears, så der er virkelig lagt op til at kridte danseskoene. Efterhånden som du optjener stjerner ved at danse, åbnes der op for Bespin City og flere andre velkendte lokationer. Galactic Dance Off er dog kun et af minispillene. Så jeg går hurtigt videre i programmet.

Her vælger jeg Rancor Rampage.

Har du glemt hvad en Rancor er, så er det det store monster der befinder sig på Tatooine i Jabbas fangekælder. Altså normalt. For en hurtig intro viser, at noget er gået galt, og at det enorme monster nu har kurs mod Mos Eisley. Her skal man smadre, kaste, stampe og hoppe sig til en enorm highscore. Naturligvis bruger man hele sin krop til at styre den brune dødsmaskine. Undervejs får man mindre delmål, som at smadre bestemte fjendetyper, knuse bygninger eller lande på uskyldige droider. Selvom det er fornøjeligt, virker det umiddelbart ikke helt så sjovt som man kunne håbe på i længden, men det vil bestemt være et hit blandt de yngste.

Mit næste mål er Pod Racing. Her følger vi begivenhederne, efter at den driftige forretningsmand Wattoo mere eller mindre er blevet ruineret efter Anakins imponerende sejr i Phantom Menace. Du ender naturligvis som piloten i det næste løb, og det skal du være glad for. Ganske vist er det løb fyldt med drabelige fælder, monstre og sure modstandere, men det er også noget af det sjoveste jeg endnu har prøvet på Kinect. Selv måden din tutorial serveres på er underholdende, og det er faktisk ret imponerende, når man tænker på hvor dødsyge den slags plejer at være.

Styringen på din podracer er i top (og den kan indstilles i tre grader alt efter hvor meget hjælp du vil have). Du drejer, speeder og bremser ved at tage hænderne frem eller tilbage ganske som man husker det fra filmen, og selv mindre bevægelser bemærkes.

Der er fjender der skal skubbes og forhindringer, der skal hoppes over (eksempelvis i form af en Sarlaccs fangarme). Vigtigst af alt er der masser af planeter at ræse på. Dette kunne faktisk være et selvstændigt spil især grundet en ret omfattende karrieredel.

Apropos selvstændigt spil. Efter denne lange smøre vil det nok overraske de fleste, at jeg ikke engang er kommet til den del, hvor kødet skal findes. Jedi Destiny Dark Side Rising er nemlig historien om en bunke jedi-riddere og deres kampe på Kashyyyk. Og det kunne let sælges som et seperat spil. Her tager du rollen som en padawan, der befinder sig på wookiernes hjemplanet. Du skal oplæres i håb om en dag at ende som jedi, og det inkluderer naturligvis de længe ventede lyssværd. Da holdet af håbefulde lærlinge pludselig finder sig under angreb fra alskens galakseudskud, skydes det vilde eventyr i gang.

Det bemærkelsesværdige ved denne spildel er først og fremmest grafikken. Her serveres så mange eksplosioner, laserstråler og figurer, at man bliver helt forpustet. Det er helt enkelt det flotteste Kinect-spil, jeg endnu har haft fornøjelsen af at opleve. Det ville dog ikke betyde synderligt meget, hvis ikke spilmekanikkerne fungerede, men det gør de heldigvis langt hen ad vejen (hvis du altså har plads i stuen til at fægte og hoppe som en besat).

Forestil dig en blanding af et tredjepersonseventyr, et platformspil, et racingspil, en onrailsshooter og nogle QT-events (de to sidstnævnte dele falder ikke nødvendigvis i alles smag) tilsat velkendte lyde og figurer fra Star Wars-universet, og så har du en lille ide om hvad du kan forvente.

Første gang du bliver bedt om at række hånden i vejret for at spille med, bemærker Kinect samtidig hvilken arm du stritter med. Den arm udstyres med lyssværdet. Det er ganske smart og tager højde for, om man er højre- eller venstrehåndet (selvom man også kan vælge at holde med begge hænder om sværdet). Den anden arm bruges til at lave de såkaldte force push eller løfte genstande ved hjælp af kraften. Kommer fjenderne lidt for tæt på under fægtekampene, kan et velplaceret spark sikre lidt afstand igen.

Hvis du nu spekulerer over hvordan man går, så er løsningen overraskende elegant. Når du stamper i gulvet med din fod, laver din hovedperson et lynhurtigt løb fremad, og på den måde kan du springe rundt mellem fjenderne i bedste jedi-stil.

Det er tilfredsstillende så præcist ens bevægelser registreres, og dit lyssværd kan således mere end bare skære i fjenderne. Så længe man kan leve med at bevægelserne skal laves i store strøg: heftig viften med armene viser kun Kinects sædvanlige svagheder. Sværdet kan også parere skud, eller endda sende dem retur mod modstanderen. Som med alle Kinect-spil er det fristende at ønske sig tilbage til sofaen, især når man har kæmpet i et par timer. Men når det er så action-fyldt og hæsblæsende som her, gør det ikke så meget, at man får lidt påtvunget motion.

Bedst som kampene begynder at føles repetitive, bydes der på variation i form af speederbike-sektioner eller platformshopperier. Det er faktisk ganske utroligt, hvor meget der er blevet stoppet i denne Kinect-titel.

Du får et overraskende perfekt dansespil, en vanvittig sjov podracing-karriere, et ægte jedi-eventyr, mulighed for to spillere og en hæderlig Rancor-udflugt. Det er altså god stil og en del mere end de fleste havde forventet af denne titel.

Konklusionen er derfor klokkeklar. Elsker du Star Wars, og savner du et mere seriøst spil til din Kinect, så finder du det her. Også selvom der er dansende Stormtroopers inkluderede i pakken.