Ridge Racer Unbounded

På papiret er det ikke særlig svært at lave en fed arkade-racer. Høj fart, stram styring, lange drifts, flydende grafik og eventuelt en lille gimmick eller to til at krydre det hele. I realiteten er det selvfølgelig langt sværere, men ikke desto mindre kan Ridge Racer: Unbounded sætte hak ud for alle de førnævnte kriterier.

Fartfornemmelsen er i top. De første biler, man får adgang til, topper ganske vist ud før speedometeret rammer de 250, men man har alligevel en klar følelse af at det går stærkt. Unbounded er et spil af den type, hvor man sjældent behøver slippe speederen, og i stedet handler det om at få røven på bilen til at svinge ud, og drøne sidelæns gennem hvert eneste sving - langt som kort.

Dermed ikke sagt, at Ridge Racer: Unbounded er let. Der er en hårfin grænse mellem at lave blæret overstyring, og snurre rundt om sig selv i en sky af røg fra dækkene.

Drifts og anden halsbrækkende kørsel optjener - selvfølgelig - boost, der kan bruges både til ekstra fart og til at smadre sine modstandere af banen i bedste Burnout 3: Takedown-stil.

Det hele foregår med en silkeblød billedhastighed, der aldrig viser de mindste tegn på anstrengelse eller belastning. Uanset hvor mange biler, bygninger, flammer og eksplosioner, der fylder skærmen, så dykker den aldrig. Teknisk set er Unbounded et bundsolidt spil.

Eksplosioner er der ellers rigeligt af. Store sigtekorn markerer ofte mure, glasfacader og porte, som man kan brage igennem med boost-aktiveret, og derved skabe små genveje i banen - med alt hvad der hører til af eksplosioner, murbrokker og glasskår. Enkelte steder finder man også tankvogne, og brager man gennem den, er eksplosionen kraftig nok til at nakke uheldige modstandere, der måtte være i nærheden.

Her er et væld af baner, og man låser dem op i relativt højt tempo. Miljøerne hører alle til storbyen, fra handelsdistrikter med skyskrabere over smalle baggyder i Chinatown til industriområder, motorveje og containerhavne. Samtidigt har udviklerne fra Bugbear begået en mindre genistreg, i og med at de har inkluderet et værktøj til at bygge sine egne baner.

Her kan man mere eller mindre frit stykke sin drømmebane sammen af blokke, og at lave en fed bane er ikke meget sværere end at samle et Brio-tog. Hvert et sving og kurve, hver en gade og motorvej, hver eneste destruerbar bygning, der optræder i de medfølgende baner, er også til rådighed her. I princippet kan du genskabe de baner, der allerede er med i spillet - hvis du altså er helt vildt kedelig.

Dertil kommer, at man rundhåndet kan strø genstande som stakke med kasser, benzintanke og tankvogne, ligesom man kan tilføje alskens loops og ramper i bedste Trackmania-stil. Det er et let og elegant system, og man skal nærmest gøre sig umage for ikke at lave en sjov bane.

Når du så har lavet dit mesterværk, kan du publicere det online, så resten af verdens Ridge Racer: Unbounded-spillere kan prøve at slå din score. Potentiel berømmelse er ikke andet end ét knaptryk væk, og hele processsen er let og elegant.

Desværre har Unbounded også sine svagheder. For det første er der den kunstige intelligens, genrens evige akilleshæl. Spillet falder nemlig i den samme fælde som så mange af sine konkurrenter, så man næsten kan mærke den usynlige elastik, der åbenbart binder modstanderne bag dig fast til din kofanger. Flere gange har jeg oplevet at blive slået på målstregen, selvom jeg kører med topfart, og det er heller ikke sjældent, man ser en bil magen til ens egen trække fra en lige fra startlinjen. Det er en lidt flad fornemmelse.

Man kunne måske også ønske sig lidt mere variation. I princippet er her rigeligt med løbstyper: Race med destruktion og tæsk af modstandere, race uden, tidskørsel, drift-konkurrencer og smadring af politibiler med kæmpelastbil. Førstnævnte er dog stærkt overrepræsenteret, og sammenlignet med et spil som Need for Speed: Hot Pursuit, der i min bog er målestokken for en fed arkade-racer, så virker udbuddet lidt blodfattigt.

Her er selvfølgelig online-multiplayer (som vi desværre ikke har haft lejlighed til at teste), og det er en fantastisk ide at man kan gå online og prøve andre spilleres baner. Men der mangler lidt motivation for at gå i gang. Man kan til hver en tid se skaberen af en given banes bedste score på den, men det er det hele - ingen leaderboards eller noget andet, ingen måde at sammenligne ens præstationer med vennerne.

Kort sagt mangler Unbounded et svar på Need for Speeds Autolog eller Forza 4's Rivals. Det ville være oplagt at have med, især når der allerede er en infrastruktur på plads til at dele baner online.

Splitscreen er her heller ingen af, en tendens der desværre begynder at ligne standarden for genren.

Det, der personligt er min største anke ved Ridge Racer: Unbounded, er at spillet bliver en kende ensformigt. Alle løb køres med sømmet i bund, alle sving tages med heftige drifts. Jeg ved ikke med dig, men jeg kan nu godt lide at bruge bremsen nu og da. Jeg synes baner, hvor man aldrig rammer topfart, har deres charme.

Om Ridge Racer: Unbounded er noget for dig, er i sidste ende et spørgsmål om temperament. Hvis du ikke bliver træt af altid at køre med sømmet i bund, og tage hvert et sving med hjælp fra håndbremsen, så har vi her en teknisk solid arkade-racer, der rammer rigtigt oftere end den misser. Men hvis du vil have mere variation og mere fokus på køreteknik, bør du nok springe det over.