Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

LIVE
HQ
logo hd live | Forza Horizon 5
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Dark Pictures: House of Ashes

The Dark Pictures: House of Ashes

Hvilke forfærdeligheder gemmer sig under de irakiske bjerge i House of Ashes?

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ

House of Ashes er den tredje installation i The Dark Pictures Anthology af Supermassive Games. Formularen er mere eller mindre den samme og følger et ensemble af karakterer som finder sig selv i en uheldig situation, og det er op til spilleren at hjælpe dem med at overleve deres prøvelser. Det er en formular, som er blevet prøvet godt af, både i tidligere spil i antologi serien, men også i Supermassive Games' gennembrudsspil Until Dawn. Du styrer skæbnen for dine karakterer og du kontrollere dem alle sammen i forskellige situationer.

Dog er House of Ashes ikke helt den samme som sine forgængere. Selvom den følger det samme horror-tema som resten af spillene fra Supermassive, så er settingen i House of Ashes ikke som resten af spillene. Faktisk minder det mig mere om Alien vs. Predator end den første Alien-film.

The Dark Pictures: House of Ashes

Spillet foregår under den irakiske krig i 2003, og du styrer et hold af marinesoldater, som bliver anført af den nyligt ankomne Colonel Eric King. I begyndelsen af spillet tager du afsted på en mission for at finde Saddam Husseins gemte atom siloer, som er blevet spottet på en avanceret satellit som er udviklet af King, men intet er selvfølgelig så nemt som det ser ud. Mission stikker hurtigt af og det ender med at holdet er fanget i et ældgammelt tempel under de irakiske bjerge. Nu bliver målet at komme tilbage til overfladen og overleve de skræmmende skabninger dernede med så mange holdmedlemmer i live som muligt (medmindre du har planer om at slå dem ihjel for sjov, hvilket også er helt cool!).

Under spillets set-up-fase bliver du introduceret til holdet af karaktererne: Rachel King, som er Erics kone, men også lederen af det hold du styrer (hun er forresten portrætteret af Disney-stjernen Ashley Tisdale); Jason, en mere stereotypisk marinesoldat fyldt med fordomme og giftig maskulinitet; Nick, en mere romantisk og sensitiv marinesoldat, som har en affære med Rachel; og sidst - min personlige favorit - en irakisk soldat ved navn Salim. Selvom castet ikke er så alsidigt som tidligere spil, så har hver karakter stadig deres individuelle karaktertræk og hemmeligheder som du afdækker i løbet af din gennemspilning.

The Dark Pictures: House of AshesThe Dark Pictures: House of AshesThe Dark Pictures: House of Ashes

Som forventet er spillet fyldt med "Oorah!" og marinesoldat-enery, og selvom det helt sikkert adskiller sig fra de tidligere spil, så får spillet automatisk mere en action horror-vibe end en gennemført survival-horror. Deraf min reference til Alien vs. Predator fremfor den første Alien film. Der er faktisk flere paralleller i House of Ashes til Alien vs. Predator. Begge foregår i et ældgammel underjordisk forladt tempel med en masse alt for trigger-happy marinesoldater. Så du må hellere skifte dine survival-horror forventninger ud med action-horror og se frem til en masse skudkampe og eksplosioner, samt desværre en unødvendig mængde af misogyni og nogle alt for cringe "din mor"-jokes.

Undervejs voksede hovedrollerne dog på mig, og det har selvfølgelig nok noget med det faktum, at det er dig selv som spiller, der er med til at forme dine karakterer. Det er altså op til dig om Eric er et arrogant røvhul eller en venlig, romantisk leader/husbond.

Ikke alle valgene er uden konsekvenser, hvilket er præmissen for de fleste af Supermassives spil, og dette er ikke en undtagelse. Hvis du foretager det forkerte valg så kan det meget vel lede til en af dine karakteres død, og dét er noget som konstant holder dig oppe på kanten af dit sæde.

The Dark Pictures: House of AshesThe Dark Pictures: House of Ashes

Ligesom i tidligere titler, så består gameplayet mest af cinematiske sekvenser og quick time events blandet med en lille mængde udforskning, hvor du kan finde hemmeligheder. Selvom quick time events'ne slet ikke var så krævende som for eksempel spil fra Quantic Dream, så skulle du stadig holde dig vågen og på tæerne, da de kunne være ret utilgivelige. Jeg missede på et tidspunkt én enkelt button prompt og det resulterede i at min karakter døde. Ikke på baggrund af et forkert valg jeg havde foretaget mig, men fordi jeg trykkede X for tidligt i en intens situation. Det føltes ret uretfærdigt og jeg blev ærligt talt en smule frustreret.

Hvis det havde været min egen skyld og karakterens død havde været på mine skuldre, havde jeg accepteret det. Men når man ikke kan så meget som at klø sig selv på næsen uden at blive straffet og dø for det, så er det på grænsen til at være for utilgivende, synes jeg. Det var heller ikke på grund af udfordringen, for spillets button prompts var aldrig mere end én knap af gangen, og jeg tror kun at jeg fejlede to af dem på hele min gennemspilning. Hvis jeg havde delt controlleren med en vej, så havde det nok set anderledes ud.

For The Dark Pictures Anthology-spillene er nemlig klart fedest at spille igennem med en eller flere venner, som deles om controlleren, og House of Ashes har endda en "Movie Night"-setting, som udnytter lige præcis det. Jeg tror måske, at det er derfor at spillet har sådan et simplistisk gameplay, og selvom en veteren quick time event-spiller som mig selv ikke bliver spor udfordret, så er situationerne stadig intense og endda endnu mere når der er flere spillere som råber til højre og venstre på samme tid. Den største udfordring for mig var altså ikke gameplayet, men derimod at vælge de rigtige svar og retninger i løbet af min gennemspilning.

The Dark Pictures: House of AshesThe Dark Pictures: House of Ashes

Heldigvis har House of Ashes et nemt system for at hjælpe spillere til at foretage de "rigtige" valg. Noget som de kalder "Premonitions". Og undskyld for at gentage mig selv igen, så er der altså ikke noget nyt under solen her, hvis man har spillet tidligere Supermassive spil. Premonitions viser en muligt resultat i en intens situation, og viser ofte hvordan en af dine karakterer muligvis kan dø. Dette giver dig et hint til hvilke nogle beslutninger du skal tage for at undgå at det kommer så vidt. Jeg har altid godt kunne lide den mekanik, da den er ret subtil og aldrig afslører for meget information. Men hvis du kan huske lokationerne eller situationerne i Premotions'ne - givet at du selvfølgelig har fundet den rigtige - så kan du redde liv.

Grafisk er spillet utrolig ambivalent. Det er både rigtig smukt, men også virkelig grimt. Skuespillerne gør et godt stykke arbejde i at portrættere karaktererne, men ansigts-animationerne er simpelthen så utilregnelige. Det ene øjeblik er det på niveau med en film, mens det næste er karakter-animationerne så stive at det kunne være et PS3 spil. I templet under jorden er omgivelserne i den ene scene flotte og detaljeret, for at være utrolig flade og uinspirerende i den næste. Og få mig slet ikke startet omkring omgivelserne på overfladen, som Supermassive tydeligvis havde glemt at bruge nogle kræfter på.

Spillet balancerer på at være et teknisk vidunder og et stort spring for ansigts-animationer, og så til at være præcis på samme niveau som Until Dawn tilbage i 2015. Stive animationer og clunky gameplay hjælper ikke på spillets niveau overhoved!

The Dark Pictures: House of AshesThe Dark Pictures: House of Ashes

Udover de grafiske/teknologiske problemer og quick time events'ne, så synes jeg desværre at et af de svage punkter i House of Ash er hele spillets setting. Selvom jeg er ret vild med det ældgamle tempel og selve Irak krigens-setting, så tager actionfilm-viben en hel del væk fra horror-aspektet, og monstrene under jorden er faktisk ikke spor skræmmende. De bliver afsløret alt for hurtigt, og efter det, så svinder gyser-delen drastisk ud og fokusset rykkes mere til overlevelse. I min mening er monstrene for "fysiske" og hele spillet mangler et psykologisk aspekt - som er mere end nødvendigt for at et gyserspil lykkedes med at være skræmmende. Det og så det faktum, at de fleste løsninger er at skyde spandevis af kugler imod problemerne eller springe dem i luften. Det kunne godt have være løst mere elegant og mere skræmmende, er jeg sikker på.

Ikke at jeg ikke var underholdt med House of Ashes, for jeg synes virkelig at det var rigtigt sjovt. Det er bare ikke det som man forventer, og ikke den type sjov, man ligesom har skrevet sig op til. Hvis du håber på endnu et medrivende gyser-spil, så kan du godt gå hen og blive godt skuffet, men hvis du er en fan af Aliens (læg mærke til at det er den anden film, og ikke første!) så kan det godt være at det er lige op ad din boldgade. Det er fyldt med intense øjeblikke, svære valgmuligheder og dødelige quick time events, og det er en spændende legeplads at opleve alle disse i!

The Dark Pictures: House of Ashes
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Intense situationer holder spilleren på kanten af deres sæder, Spændende cast af karakterer, Fede action-film sekvenser
-
Alt for fokuseret på action frem for horror, Ansigt-animationerne er tit for stive, Til tider clunky gameplay, Ikke særlig uhyggelige monstre, Mangler det psykologiske aspekt
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold