Så sent som sidste år udgav Crytek et remaster af det dengang 13 år gamle Crysis. I den originale version var spillet en slags performance-milepæl, et spil der fik selv den mest hårdkogte entusiast til at ryste i bukserne. Det var, med andre ord, en grafisk overdådighedsoplevelse, som blev en fast del af spilbranchens historiebøger, og gav os i samme ombæring den klassiske: "Men kan den køre Crysis?". Spillerne kom efter grafikken, men blev efter at have oplevet friheden, de udfordrende fjender, atmosfæren og de vilde set pieces. Her, de der 13 år senere, er der nu en gylden mulighed for at genopleve de her spil. Crytek havde chancen for at lave et skelsættende remake, eller sågar remakes af de her vilde spil, men det er dog ikke rigtig det vi har fået. Jo, denne samling af alle tre Crysis-spil har bedre teksturer, skarpere farver, og en højere billedhastighed, mere end det skal du kigge langt efter.
Crysis 2 er, efter min mening naturligvis, seriens bedste spil, og den følelse sidder jeg stadig tilbage med efter at have møvet mig igennem horder af fjender i den nye remaster-version. 11 år efter den originale lancering er det her fortsat en storslået grafisk magtdemonstration, og det beviser bare hvor langt fremme spillet var i skoene dengang. Kontrasten imellem det første spils varme tropiske aner til det her iskolde New York kunne ikke være større. At snige sig langt de salte strande er erstattet med adrenalinpumpende skyderier på toppen af skyskrabere, hvor ens Nanosuit oftest er forskellen mellem liv og død. Historien får desuden lidt mere fart på her, og giver det hele en mere personlig dimension med forræderi, konspiration og korruption.
Det er et action-pakket manus, der uden tvivl passer glimrende til enhver Hollywood-film. Jo, der er masser af klichéer, men det virker bare virkelig godt i det her format. Det eneste problem er sådan set bare, at ligesom med restaureringen af det originale Crysis fra sidste år, så er der bare ikke rigtig foretaget mange vilde ændringer rent teknisk her.
Lad os skrue tiden videre to år, og nu er grafikken endnu bedre. Allerede den første trailer dengang, der viste Crysis 3 i aktion efterlod mig, og andre, imponerede. Kunne Crytek virkelig ramme jackpot tre gange i træk? Det lette svar var; ja, det kunne de. Grafisk var det uden et homerun, selvom man naturligvis led lidt under, at baren i forvejen var sat virkelig højt. Crysis 3 var derudover bare et ret godt spil. Og jeg kan stadig lide det i dag, næsten lige så godt som jeg kan lide Crysis 2, faktisk. Dog viser det her spil, sjovt nok, sin alder på en mere direkte måde.
I forhold til ren og skær gameplay, så var Crysis 2 bare bedre. Crysis 3 bestod mest af alt af dobbelt kombination af cheesy one-linere sammen med en irriterende kollega i form af Psycho. Ikke bare det, mængden af CGI-mellemscener blev dramatisk forøget her. Det er, og var, stadig en finpoleret skydespilsoplevelse, som tævede størstedelen af konkurrenterne både mekanisk og visuelt, men det nåede ikke helt op på niveau med de første to spil.
Naturligvis ser Crysis 3, som en del af Crysis Remastered Trilogy, bedst ud af de tre spil af helt naturlige årsager. Det står klart fra start af at den visuelle detaljegrad er størst her, men jeg bliver dog nødt til at sige, og det gælder for både Crysis 2 og Crysis 3, at det er svært at se hvad der reelt ser er blevet "remastered" her. I Crysis 3's tilfælde ligner det bare Crysis 3. Det samme spil, genudgivet. Det betyder ikke at spillene er direkte grimme, det er de så sandelig ikke. Men direkte restaurerede ved jeg altså ikke.
Men igen, du betaler cirka 300 kroner for tre glimrende spil, der tilsammen bør give dig i hvert fald 30 timers bundsolid underholdning. Dog skær det en smule, at der ikke er nogen ekstra DLC, eller noget andet indhold, udover kampagnerne i de respektive titler. Naturligvis har disse tre fået en eller anden form for behandling, såsom 4K- og HDR-understøttelse, samt en højere billedhastighed, og det gør en forskel, selvfølgelig, men spillene føles ikke som "remaster"-versioner i sidste ende.
Det er irriterende, det er det virkelig, men samtidig; hvis du ikke har spillet Crysis-spillene, så bør du virkelig gøre det, det bør du virkelig købe den her samling bare for at opleve dem. Hvis du allerede har spillet dem, så er der ikke megen grund til at dyppe tæerne igen.