Sable

En ung maskeklædt kvinde glider ned af en sanddynge, mens støvet følger hende som en flygtig hale. Senere svæver hun igennem et gigantisk, begravet skelet på et lille svævefartøj, og ved dagens ende, mens solen langsomt forsvinder ned bag bjergtinderne, kravler hun op af en mystisk ruin. Indiespillet Sable sprang i øjnene på mange under E3 2018 med sin smukke verden og unikke stil fyldt med skarpe, kontrastfulde farver, og dengang lignede det en forfriskende oase i den populære sandkassegenre. Nu er spillet så endelig ude til Xbox og PC, men lever det op til forventningerne, eller var traileren blot et vildledende fatamorgana?

Du spiller som den unge Sable, der lever i en ørkenstamme. Som en del af et overgangsrit drager hun på en længere færd i de omkringliggende regioner, hvor hun ved at udforske de lokale landmærker og møde de forskellige befolkninger skal blive klogere på sig selv og i sidste ende finde sin endelige plads i voksenlivet. De forskellige masker, som alle karakter i spillets univers bærer, repræsenterer forskellige samfundsroller, og hvorvidt Sable ender med at blive vagt, mekanikker, landmåler eller noget helt fjerde afhænger af din personlige rejse, og hvad du opnår undervejs.

For at få fat i maskerne, må du indsamle emblemer ved at klare opgaver for de mange folk, du møder på din rejse i spillets åbne verden. Du får hurtigt en hel masse næsten identiske missioner, der involverer indsamlingen af X antal krystaller, insekter eller lignende. Dog er der ofte et par små ekstra udfordringer, der alligevel gør missionerne mere interessante end eksempelvis det typiske MMO-fyld. For eksempel skal du tidligt samle tre maskindele for at skabe din egen personlige glider. Her skal du manuelt placere checkpoints på kortet ved at skue mod horisonten, og undervejs er der også flere simple gåder at løse, som når du på kløgtig vis skal distrahere insekter for at fange dem.

Sable er en sympatisk karakter, og undervejs i spillet kommer hendes blanding eventyrlyst og nervøsitet til udtryk gennem spillets overraskende store mængde dialog. I virkeligheden er hendes nervøsitet dog ganske grundløs, da hun hverken kommer til at støde på ørkenkrigere eller glubske sandorme - spillet indeholder nemlig ingen kamp. Vores unge hovedperson kan ikke engang komme til skade ved at falde ned fra høje klipper, da faldet altid afbødes af en beskyttende boble, som hun tidligt i spillet lærer at beherske.

Det kan måske lyde lidt som en af den slags spil, der nærmest er kemisk renset for gameplay. Dette er heldigvis langtfra tilfældet. Sable kan kravle op af selv de stejleste overflader ved at forbruge udholdenhed, og samtidigt kan hun svæve i sin boble. På den måde fungerer det som et simpelt platformspil, men ikke af den slags, der kræver hurtige reflekser eller skarp præcision. Det handler snarere om at økonomisere med sin energi og skalere mure, klipper og lignende i den rette rækkefølge.

Udfordringen er dermed bestemt til stede, men kommer (næsten) aldrig til at bremse din udforskning, og skulle man alligevel ramme en blindgyde, kan man blot hoppe på svæveflyveren og drage mod nye eventyr i en anden region. Og man får lyst til at udforske hver en krog, for spillet byder på masser af samlegenstande. Udover de eftertragtede masker og emblemer drejer det sig blandt andet om beklædningsgenstande eller små orme, der kan opgradere din udholdenhed. Penge kan du både finde og blive belønnet med ved at klare missioner, hvilket lader dig opgradere dit svævefly med nye vinger eller udstyr.

I tråd med spillets spirituelle tema består den vigtigste belønning dog ikke i materielle goder. Det handler i stedet om de oplevelser, du får undervejs. At bestige mystiske strukturer, undersøge rumskibe halv begravet i sand, eller opdage skjulte huler er meget tilfredsstillende, da du aldrig ved, præcist hvad du støder på bag den næste sandbanke. Samtidigt byder hver eneste region på et unikt landskab fyldt med nye hemmeligheder. De forskellige karakterer, Sable møder undervejs, sætter også deres præg på oplevelsen med den velskrevne og levende dialog, og man fornemmer en ægte glød og varme bag de udtryksløse masker. Usynlige mure eller obligatorisk missioner er der ingen af (efter den første times tid), og spillet lader dig i meget høj grad sammensætte din egen fortælling.

Den samlede oplevelse har tydeligt været det primære fokus, og ikke alle enkeltelementer fungerer lige godt. Sable bevæger sig en smule kluntet, og lider af det klassiske Assassin's Creed-syndrom, hvor hun til tider nærmest er limet fast til væggen, selvom du prøver at få hende ned på jorden. Din lille podracer er tilfredsstillende at styre, men har stadig en underlig fysik, hvor tyngden tydeligvis ligger i dens forende. Nogle gange begraver den derfor snuden i sandet og roterer som en snurretop, hvilket ser ganske morsomt ud, men ikke ligefrem understøtter spillets stemning.

Grundet disse mangler skal spillets unikke visuelle side løfte meget af oplevelsen på sine skuldre. Indledningsvis ser det lovende ud. Den vektorlignende grafik med skarpe linjer og blanke flader giver minder om klassikere som Another World, og Sables karikerede løbeanimation, der kun består af ganske få frames, viser inspirationen fra klassiske tegneserier. Spillets døgncyklus skaber også nogle imponerende effekter. Når solen står højt på himlen, er alle overflader næsten ved at sprænge af farver. Om natten derimod gør kun de skarpe, sorte linjer det muligt at skelne mellem de grå teksturer.

Men måske har tegneserieinspirationen været en tand for stor, for Sable fungerer langt bedre på skærmbilleder end i bevægelse. Buske og forhøjninger popper ud og ind af miljøet, og lysforholdene skifter brat og unaturligt. Det kan til tider være svært at skelne mellem bevidste effekter og glitches, men, uagtet intentionen, så er resultat ekstremt rodet. Der skal virkelig ikke meget til for at ødelægge glansbilledet, og drejer du kameraet bare en anelse, ender du ofte midt ind i en tekstur eller karaktermodel. Endnu værre er ydelsen. Jeg spillede indledningsvist på en Xbox One X og frameraten lå i lange perioder et sted mellem lysbilledshow og omtrent de 15. Et skifte til PC hjalp på sagerne, men selvom frameraten her kunne holde sig omkring de 30 (de 60 kom jeg aldrig i nærheden af), så vedblev de øvrige problemer.

Heldigvis fungerer lydsiden bedre. Indiebandet Japanese Breakfast kommer næppe til at blive en del af mine fremtidige playlister, men deres afdæmpede, lidt sukkersøde toner passer udmærkede til spillets afslappede og lette stemning. Det er dog primært de instrumentale numre, der løfter oplevelsen, hvorfor det er ekstra ærgerligt, at der er lange perioder helt uden musik - særligt da de øvrige lydeffekter er en anelse for sparsomme.

Sable lykkes langt fra fuldt ud. Gameplayet er en tand for simpelt, og den unikke grafiske stil fungerer kun i isolerede sekvenser. Begravet under de mange tekniske problemer gemmer der sig dog stadig en interessant og indbydende verden. Selvom spillet ofte peger dig på rette vej, så holder det dig aldrig i hånden, og det føles virkeligt som din helt egen opdagelsesrejse. En 10 timers underholdning bør man derfor sagtens kunne klemme ud af spillet, inden det bliver for ensformigt. Har du Xbox Game Pass fortjener spillet en chance. Alle andre bør nok vente til de værste bugs er blevet ryddet af vejen.