Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Dune

Dune

Denis Villeneuve fortolker Frank Herberts ikoniske science fiction-roman, og det hele lykkes på spektatulær vis.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det blev engang påstået, at Frank Herberts Dune var sådan et avanceret, komplekst og direkte bizart stykke litterær fiktion, at det simpelthen var umuligt at fortolke til film på tilfredsstillende vis. Det, om ikke andet i en hvis grad, viste sig at være rigtigt, da David Lynch forsøgte sig med netop sådan en øvelse i 1984, og slutproduktet var godt nok ambitiøst, men ultimativt en fejlfyldt og hul skygge af sit kildemateriale. Lynch var, på daværende tidspunkt, et af de hotteste navne i Hollywood med en række successer bag sig, præcis som det forholder sig med Denis Villeneuve i dag. Så har han tæmmet det utæmmelige, hvor en anden prominent instruktør faldt for over 37 år siden?

Villeneuves Dune er et helt og aldeles anderledes værk end Lynch', storslået på stort set alle måder, ja næsten kongeligt, eller måske snarere kejserligt. Hver eneste scene handler om etableringen af skala, om myte, og man er tvunget til at kigge forhekset med imens den ene tryllebindende sekvens erstatter den anden. Villeneuve vælger blind tiltro til storhed, til pomp og pragt, og selvom denne fortælling mest af alt kan karakteriseres som en begyndelse, så er dette dog en dramatisering over Herberts roman på en måde tidligere troet umuligt.

Dune
Dette er en annonce:
DuneDune

For de uindviede så er Dune historien om forskellige "huse", og planeten Arakkis. I en fjern fremtid hersker én central kejser over det kendte univers, men magtfulde familier, de førnævnte huse, kommanderer også megen magt sidestillet med imperiet. I dette univers' centrum hænger ørkenplaneten Arakkis, som agerer hjem for det mystiske råstof, "spice". Det her spice har mange mystiske, og endnu uopdagede kvaliteter, men vigtigst af alt er det den primære ressource der bruges til at gøre interagalaktiske rumrejser muligt. I begyndelsen bliver House Atreides bedt om at overtage styringen af Arakkis af kejseren, og det brutale House Harkonnen tvinges til at trække sig efter 80 års kontrol over spice-produktion og distribution. Men bag denne gestus gemmer der sig en ondsindet planet, og det er op til House Atreides-arvingen Paul at få stoppet det her komplot inden det hele går galt.

Selv denne relativt korte opsummering af bare opsætningen bag Dune, hvor der er basale beskrivelser af faktioner, motivationer og karakterer, kan ikke kalde sig selv noget nær tilfredsstillende, hvis man tidligere har stiftet bekendtskab med selve størrelsesordenen på Herberts univers. Dog skal det siges, at Villeneuve, for det meste, slipper afsted med udbygningen og udpenslingen af de basale spilleregler. Jo, noget eksposition er ikke lige så elegant overleveret som noget andet, og filmen bruger eksempelvis Pauls "Videobooks" til at fortælle os om blandt andet det lokale Fremen-folk på Arakkis, og hvordan spice høstes og raffineres. Men for det meste er det effektivt sat op, og manuskriptet glider afsted med tilfredsstillende megen slagkraft til at være overbevisende. I stedet for Lynch' mere exentriske fortolkning, så er denne version mere brutal, hårdere i sin tone og der er en sans for det teatralske her, det storladne.

Dune
Dette er en annonce:
DuneDuneDune

Naturligvis ledes filmen også an af mildest talt fantastiske præstationer over hele linjen, fra Timothée Chalamet til Zendaya, fra Javier Bardem til Oscar Isaac, fra Josh Brolin til Jason Momoa, de leverer alle til den helt store guldmedalje, og kreerer tilsammen et bredt karaktergalleri af distinkte karakterer, der både er troværdige og solide brikker i et større narrativt puslespil. Der er dog tidspunkter hvor man føler at man ikke helt har fået nok tid med individuelle karakterer, og særligt i anden akt, hvor det hele eksploderer i en størrelsesorden der viser et funklende, pragtfuldt makrobillede, så betaler man prisen for det større billede med mindre karakterisering.

Så selvom Josh Brolins Gurney er en distinkt og perfekt udformet karakter, så får vi simpelthen ikke nok tid med ham, og det samme kan siges for en række af de centrale karakterer. Det hurtige og konsekvente tempo skubber os videre, og efterlader os med meget lidt pusterum.

Og nu hvor vi er med det der med at mangle pusterum, så kan det samme siges om filmens visuelle karakter. Den vidunderligt klippet, perfekt skudt, og glimrende koreograferet. Dune er ren og skær visuel storslåethed fra ende til anden, og er nærmest trodsig i sin udtryksmæssige ambition. De gigantiske rumskibe, de frygtindgydende sandorme, ja selv rummene er perfekt dekoreret og iscenesat. Det hele skriger dekadence, og det ene bjergtagende billede tager over for det andet fra ende til anden. Dune smadrer dine sanser på alle leder og kanter. Det hjælpes også på vej af et af Hans Zimmers måske bedste soundtracks nogensinde. Der er skruet op, og der fyres på alle tangententer.

Dune
DuneDune

Er filmen så perfekt? Nej, for der er mindre overbevisende scener, hvoraf de fleste indeholder nærkamp. De her personlige skjoldgeneratorer er uden tvivl en del af universets kanon, og kan derfor ikke udelades, men den måde de implementeres på gør kampene mindre overbevisende, og mindre fysiske også. Der er slet ikke det sanselige saksespark i mellemgulvet, som resten af filmen efterlader en med. Og når ja, inden vi afslutter - Villeneuve er ret tydelig omkring at dette er første del af hvad han ønsker skal blive adskillige, selv inden Warner Bros. reelt set har givet grønt lys. Forvent derfor ingen klare konklusioner her - det her er bare opsætning, men det er så tilfredsstillende opsætning, at man ikke kan andet end at respektere, at han ikke gaber over mere end han kan sluge.

Villeneuve fortsætter med Dune hvor han slap med Blade Runner 2049, som faktisk tog over fra der hvor Arrival slap. Med det mener jeg at dette er endnu en betragtelig succes for en instruktør, der uden tvivl er blandt Hollywoods absolut dygtigste. Han triumferer hvor Lynch fejlede, og giver os her en filmatisering af (en del af) Dune, som er Herbert færdig. Lad os så krydse fingre for at han kan få lov til at lave anden del.

HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Dune

Dune

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Denis Villeneuve fortolker Frank Herberts ikoniske science fiction-roman, og det hele lykkes på spektatulær vis.



Indlæser mere indhold