Anmeldelse: Subnautica 2 (Early Access) - Begrænset indhold, men enorm underholdningsværdi

Lige siden jeg spillede det allerførste Subnautica, vidste jeg, at Unknown Worlds Entertainment havde skruet noget helt særligt sammen. Følelsen af at se hav i alle retninger, vide at man skal overleve helt strandet på en fremmed planet og være fuldstændig alene, er gribende. Ved hjælp af et gennemtænkt ressourcehåndteringssystem skulle man finde mineraler, metaller og andet for at bygge nye værktøjer - alt sammen i smukke undervandsmiljøer. Samtidig havde spillet en mørkere side; alle de væsner, man stødte på, var ikke altid små og harmløse. I havene fandtes der også gigantiske rovdyr i stil med dem, vi havde på jorden for millioner af år siden. Man var ikke længere i toppen af fødekæden, men betydeligt længere nede.

Forventningerne til Subnautica 2 var gigantiske som følge af det første spils brillans og det underholdende eventyr Below Zero. Jeg kunne lide begge forgængere, men jeg forstår også, at den selvstændige spinoff-titel ikke var en decideret efterfølger og var lidt mindre i størrelse. Denne gang er størrelsen tilbage i stil med det første spil, og det forventes, at toeren vokser sig endnu større i løbet af sin Early Access-periode. Jeg oplevede ret hurtigt, at Unknown Worlds leger med biomer, hvor havet opsluger dig fuldstændigt, og du hverken kan se bunden eller overfladen. Det er netop i disse situationer, det bliver ekstra uhyggeligt at udforske. Man ved ikke, hvor alle de mærkelige lyde kommer fra, og skyggerne, der omgiver dig, kan være en illusion - eller et gigantisk monster.

Man starter, præcis som i det første spil, med en form for styrt. Din redningsbåd sender dig til overfladen efter en træningssektion, og du kan hurtigt begynde at samle ressourcer og udforske. Præcis som i etteren er din første base en halvt fungerende flugtkapsel fra moderskibet. Det meste er ved det gamle: du opgraderer dit udstyr, skaffer grundlæggende værktøjer og bevæger dig dybere ud i havet. Denne gang skal du dog ikke bekymre dig om en reaktoreksplosion i horisonten. Du vil dog finde resterne af dit rumskib spredt ud på havbunden. Du kan dog ikke bygge alt i din redningsbåd, men har brug for at bygge en base, hvor du kan fremstille flere ressourcer, værktøjer, bygninger og andet. Det skal siges med det samme, at basebyggeriet er mere integreret i oplevelsen denne gang; det føles ikke så løsrevet som i det første spil.

Jeg har dog ingen problemer med et større fokus på basebyggeriet, da jeg godt kan lide at bygge bygninger og skabe mine egne bopladser. Materialer og andet er også ret nemme at skaffe, da bygningerne er billige, hvilket gør, at man hurtigt kan få stablet en fungerende base på benene. Forbedringerne af byggeværktøjet gør det mindre besværligt at udvide, rotere og tilpasse basen præcis, som man vil have den. Det er også byggeriet, der kræves for at kunne skabe en form for hangar og fremstille sit første køretøj. Det, jeg testede, hedder "Tadpole" og minder en del om en Seamoth. Den er dog betydeligt mere tilpasningsvenlig, og man kan endda skræddersy chassiset. At installere komponenter fungerer meget ligesom i det første spil, hvilket resulterer i en ret behagelig spil-loop, hvor meget føles bekendt.

Jeg vil dog gerne slå et slag for både grafikken og atmosfæren. Det er et smukt spil med en utrolig flot himmel. Solopgangen må have været direkte inspireret af Star Wars: A New Hope med sine dobbelte sole, og det er svært ikke at blive imponeret over det visuelle. Dette er et teknisk kompetent spil med høje produktionsværdier. Musikken er, præcis som i etteren, elektronisk med en herlig retro-følelse. Jeg husker, da jeg hoppede i vandet for første gang i Subnautica og blev helt bjergtaget; jeg vil huske det samme med toeren. Det er en så unik oplevelse i spilverdenen, at det er svært ikke at føle sig lidt lykkelig, når man forsøger at fange havdyr for at lave vandflasker og grillspyd af planetens undervandsliv.

Når man indledningsvis kæmper mod mørket, scanner væsner og forsøger at forstå, hvorfor tingene sker på denne nye planet, er spillet bedst. Man har al tid i verden til at udforske og gøre, hvad man vil, men der er trods alt en fortælling. Man har en AI ved navn NOA, som hjælper med at udpege opgaver og andre ting, man skal finde. Den buggede dog lidt for mig, og jeg fik ikke flere af den slags opgaver efter et vist punkt. Det kan også skyldes, at jeg var nået for langt. Denne AI er ikke helt, hvad den udgiver sig for at være, og samtidig spredes en mystisk sygdom på planeten. Man vil se havdyr og hele biomer dækket af dette virus og tilhørende parasitter. Det tydeligste tegn på dette er et gigantisk træ i horisonten, der er helt dækket af grå sporer og gråt slim. Det har erstattet det første spils nedstyrtede rumskib som et gigantisk vartegn.

Man kan dog ikke rejse hvorhen man vil; i denne Early Access er der tydeligt markerede punkter, man ikke kan udforske. Man får en advarsel, og i værste fald dør man. Heldigvis er døden ikke slutningen. Din krop bliver kopieret igen, og du kan frit finde din kapsel og dine genstande, hvilket minder meget om systemet i det første spil. Det er op til dig at undersøge, hvorfor I styrtede ned, hvilken rolle din AI spillede, og eventuelt helbrede sygdommen, der hærger i havet. Man skal sikkert også flygte på sigt, men så langt er jeg ikke nået, og der er endnu ikke så meget indhold i denne Early Access-version. Det, der er der, er dog rigtig godt og vanedannende. Hvis man ikke ønsker at bekymre sig om sult og tørst, findes der alternative tilstande uden dette og med lettere basebyggeri.

Jeg kan også godt lide, hvordan efterladte lydoptagelser henviser til steder, man har besøgt. Et favoritsted var en gigantisk musling, som klapper i, hvis man forstyrrer den, så man bliver fanget. At finde en log efterfølgende og høre andre overlevende og deres forsøg på at komme ud var mildest talt underholdende. Et andet sted, jeg nød, var et helt ødelagt miljø omgivet af ret store og farlige fisk. Kongen af biomer lige nu er dog startområdet. Det er så hyggeligt, lyst, smukt og ufarligt, præcis som i etteren. Samtidig ved man, at der hinsides disse områder findes farer ulig noget, man har set før. Et af de farligste steder, jeg besøgte, var et område fyldt med lava og vulkansk aktivitet. Man kan ikke altid komme til overalt med det samme. Til gengæld er der i starten meget hjælp at hente takket være iltproducerende planter. Man behøver ikke nødvendigvis sit køretøj i begyndelsen af spillet; jeg klarede mig fint i over 5 timer uden at bruge den slags hjælpemidler.

Indtil videre har jeg talt om ting, man er bekendt med, men der er også nyheder. En nyhed i konceptet er genetik; man kan opbygge sin karakter med evner, som man får via specielle planter og databanker. Det gøres i spillet ved at blande DNA. Mere konkret fungerer det på den måde, at man har to typer af disse bonusser: den første er evner, din karakter får, og den anden er passive bonusser. Der vil være et stort udvalg at vælge imellem. For eksempel kan man i starten vælge mellem at efterlade spor, så man lettere kan finde ud af huler, eller om man bevæger sig hurtigere, når man svømmer langs bunden. Derudover er der også en mere historiedrevet måde at få nye evner på; det er dem, man får fra planter, man kurerer for virussen. Disse giver ret stærke evner, som f.eks. at man tåler varme bedre. Det åbner op for at udforske det førnævnte område med lava og vulkaner. Jeg håber, at mængden af disse er større end antallet af pladser, så man som spiller skal foretage nogle valg.

Rent teknisk er oplevelsen mere poleret end det første spil, men der findes fejl. Opgaver der holder op med at dukke op, fisk der svømmer gennem jorden og lidt andet småtteri. Det er dog sjældent så forstyrrende, at jeg tænker over det. Den eneste fejl, der påvirkede mig, var den historiedrevne fejl, hvor jeg ikke fik mere vejledning om, hvor jeg skulle hen. Min mistanke er, at der enten ikke er flere steder endnu, eller at denne version af spillet er bugget. Audiovuelt er det hele i top; både musikken og alle de seje lyde er suveræne. Jeg kan lide det, jeg ser og hører for det meste, trods nogle få skønhedsfejl. Multiplayer-delen har jeg dog ikke fået til at fungere i den version af spillet, jeg har. Det er co-op med op til fire spillere, man kan samarbejde med, hvilket er noget, jeg vil teste efter den officielle lancering af denne forhåndsversion.

Summen af min tid med Early Access-versionen af Subnautica 2 er, at det er værd at spille og sandsynligvis bliver et fantastisk spil. Præcis som med det første spils forhåndsversion ved vi ikke, hvor lang tid det vil tage, og hvilke opgraderinger vi vil se fremover. Baseret på det, jeg har testet nu, føler jeg mig både tilfreds og forventningsfuld over, hvad der skal komme. Det er både smukt, lyder godt og opfordrer til udforskning. Ressourceindsamling og basebyggeri er både nemt og intuitivt. I øjeblikket påvirkes din base mest af, om den har strøm eller bliver angrebet. Jeg kan forestille mig, at fremtidige opdateringer kan udvide dette. Det er et aspekt - udover den begrænsede udforskning - der viser, at dette er et projekt, der skal bygges op, samtidig med at man spiller. Jeg håber, at udviklerne bygger mange vejrtyper ind i spillet; jeg vil have en god variation af regn, torden, sol, tåge og meget andet. Jeg ser også gerne, at temperaturen kan skifte i visse biomer, hvilket kræver ændringer i ens valg af DNA.

I øjeblikket er Subnautica 2 en begrænset version, der indeholder mindst 6-12 timers spilletid. Med multiplayer-delen inkluderet kan man sikkert få betydeligt flere timer ud af det. Over tid vil udvikleren indbygge de resterende køretøjer, værktøjer, ressourcer, biomer og fortællingen. Der mangler meget, og man skal overveje, om man vil dykke i nu eller vente, til der er mere indhold på plads. Jeg var ret tilfreds med min tid, men det mærkes, at dette ikke er færdigt på nogen måde, og der kan gå lang tid, før vi ser 1.0. Jeg er dog glad for, at det, der er der, er i en betydeligt bedre stand end i det første spil og tilbyder mere indhold. Af den grund kan jeg forsigtigt anbefale dette, da man får det til en lavere pris, end når det ankommer i sin 1.0-version. Havene er uhyggelige, og jeg synes ikke, at Subnautica 2 har mistet det, der gjorde forgængerne unikke og gode. Man bør dog vide, at man får ret lidt af historien - det er mere en forret end hovedret og dessert. Det er dette begrænsede indhold og de tekniske problemer, der gør, at jeg ikke kan retfærdiggøre en højere karakter. Jeg er dog ekstremt optimistisk omkring projektet og håber at kunne genbesøge spillet, når det lanceres i sin fulde version.