Anmeldelse: Constance - et traditionelt men ganske velspillende metroidvania

Fans af metroidvania genren har spist godt de seneste par år - se bare på listen over nogle af de bedste spil i genren, der er udkommet på det seneste: Hollow Knight: Silksong, Mio: Memories in Orbit, Prince of Persia: The Lost Crown, The Rogue Prince of Persia og Mandragora: Whispers of the Witch Tree for bare lige at nævne en håndfuld.

Constance udkom på PC i efteråret sidste år, men nu er det endelig klar til konsollerne. Det kommer fra den lille tyske udvikler Blue Backpack, som senest har givet os det hyggelige The Berlin Apartment og hvis du har spillet det spil, vil du nok kunne regne ud, at Constance er noget helt andet. Det er også noget så usædvanligt, som et metroidvania med noget på hjerte og hvis der er noget jeg personligt holder af, så er det spil, der tager virkelige emner op og forsøger at få et budskab frem - det behøver ikke være fantasi og magi det hele.

Når det er sagt, så Constance har måske ikke noget entydigt og klart budskab, men det tager i hvert fald afsæt i, og retter opmærksomheden mod, emner som mental sundhed, work/life balance, stress og pres på arbejdspladsen, men også om drømme og personlig udvikling. Nogle ret aktuelle emner, som mange af os nok kan relatere til.

Man tager rollen som den unge kvinde Constance - og hun befinder sig ofte i to forskellige verdener. Til daglig arbejder hun som grafisk designer og hun oplever et konstant pres fra krævende kunder, chefer, projektledere og stramme deadlines. Det er ikke fordi at nogen er direkte ondskabsfulde mod hende, hun oplever ganske enkelt bare at være presset og stresset på jobbet. Det kommer til udtryk i nogle ret fine små sekvenser hvor hun blandt andet sidder foran sin computer og oplever at beskederne vælter ind, mens hun efterkommer kundernes ønsker om at gøre logoet på den seneste publikation 15% større og rykke det en smule opad - og det gælder i øvrigt på alle filer til kunden. Naturligvis skal det hele være klar om ganske få minutter, men hun skal også huske at sende et referat til en projektleder og en anden kunde vil meget gerne have en reklamefilm til godkendelse med det samme.

Når alt dette bliver for meget, trækker Constance sig ind i sin anden verden - en fantasiverden, hvor hun er heltinde, hvor hun bruger sin passion for kunst og kreativitet, til at forsvare og befri fantasiverdenens befolkning fra forskellige robotlignende skabninger. Disse robotter ligner "tilfældigvis" noget fra hendes virkelige verden, altså den verden, som presser og stresser hende. Det kan være en gammeldags telefon, en kaffemaskine eller noget andet, som man normalt kan finde i et kontorlandskab - det lyder fjollet, men det fungerer faktisk fint.

Man bruger naturligvis langt mest tid i denne fantasiverden, der er udformet som et overraskende traditionelt, men alligevel ganske velspillende, metroidvania. Her begiver man sig igennem virkeligt smukke og magiske verdener, fyldt med de her farlige robotfjender, gemte skatte og dødelige fælder. Man får løbende adgang til nye evner, opgraderinger og nye måder at bevæge sig på, som giver adgang til nye dele af det store map. Det er ganske traditionelle metroidvania mekanikker, også selv om flere af evnerne har afsæt i kunstmaling, i kreativitet og andre lignende ting. For eksempel er et dash move noget af det første man får adgang til, og det udføres ved at Constance kan blive til flydende maling og derfor tager hun ikke skade, når hun dasher igennem farlige pigge eller fjender. Hun kan også dashe igennem smalle åbninger, da den flydende maling blot tilpasser sig de smalle passager.

Som i de fleste andre spil i genren, bydes der også på komplekse og udfordrende platformsektioner, hvor man skal være hurtig på fingrene og ens hop og dashes skal times helt perfekt - Constance er nemlig ikke noget let spil, så lad dig ikke narre af den smukke og hyggelige visuelle side. Det kan sagtens bide fra sig. Finder man spillet for svært, har man mulighed for at justere på forskellige ting, blandt andet at fjenderne kun giver halv skade (eller ingen skade overhovedet) og jeg må indrømme, at et par af boss-kampene tvang mig til at skrue ned på halv skade, da de er ret så udfordrende.

I modsætning til Mio: Memories in Orbit, hvor bosserne langsomt blev lettere og lettere jo flere gange man blev besejret af dem, har Constance en lidt modsatrettet mekanik. Når man dør kan man vælge at vende tilbage til sidste save point, som godt kan være forholdsvis langt væk, eller blive genoplivet i umiddelbar nærhed af hvor man døde, hvilket dog vil give fjenderne et energi-boost, så de er endnu sværere når man forsøger sig igen. Det er et fint risk/reward trick, som dog kan virke lidt barskt ind imellem, men det kan også slås fra i spillets menuer, hvis man ikke ønsker det. Constance er ikke noget let spil og det er fint, at man kan skrue ned for udfordringen, hvis man ikke er typen, der elsker at blive revet rundt "Silksong style" af ens spil.

Designerne hos Blue Backpack har virkelig ramt en smuk visuel stil med Contance. Man kommer igennem mange smukke områder og der er masser af detaljer i omgivelserne og specielt i animationerne, som er smukke og silkebløde. Det er ganske enkelt en fornøjelse at se Constance i bevægelse og de her screenshots gør slet ikke den visuelle side retfærdighed - se traileren i bunden af siden her, hvor du kan se hvor smukt det ser ud i bevægelse.

Constance er et ganske fint metroidvania - endnu et til samlingen fristes man til at sige. Det føles godt at spille, langt det meste fungerer bare som det skal - og så berører det faktisk hverdags-emner som mange kan relatere til. Man kunne måske godt kunne ønske sig lidt mere nytænkning, da spillet spiller meget sikkert i forhold til metroidvania-genren, men spil behøver ikke nødvendigvis sætte nye standarder for at være underholdende og ens tid værd - og det er Constance et godt eksempel på.

Constance er bestemt værd at tjekke ud, hvis du endnu ikke er blevet mættet af de mange gode spil i genren, som vi er blevet forkælet med igennem længere tid efterhånden - og så er det prissat rigtigt fornuftigt, til lige omkring 150 kr.