Vi fortsætter (og afslutter) vores lille gennemgang af anbefalelsesværdige mobilspil. Da der er tonsvis af andre spændende titler derude, skal du ikke holde dig tilbage med at komme med dine egne anbefalinger i kommentarfeltet.
Super Mario Run
Efter mange års tøven gik Nintendo endelig ind i mobilmarkedet tilbage i 2016, på et tidspunkt hvor hverken Nintendo 3DS eller Wii U havde meget vind i sejlene. Siden da har de haft et par pæne succeser såsom Mario Kart Tour og Fire Emblem Heroes. Nintendos flagskibstitel Super Mario Run, blev dog aldrig det helt store hit, og det skyldes paradoksalt nok en forholdsvis sympatisk forretningsmodel.
Den veldesignede platformer er gratis at downloade, men efter de fire første baner, skal du betale 75 kroner for at låse op for de resterende tyve. Det er - spillets kvalitet taget i betragtning - en rimelig pris. Men på mobil, hvor spil helst skal være gratis eller maksimalt koste håndører, ja, så var forretningsmodellen alligevel med til at lægge en dæmper på salget.
Du bør dog ikke snyde dig selv, for Super Mario Run lever op til standarderne fra Nintendos konsolspil, når det kommer til banedesign og ikke mindst intuitiv styring. Mario løber automatisk, men du skal meget mere end blot at undvige forhindringer, og selvom rejsen primært går mod højre, så er spillet ikke bange for at sende dig på afveje i andre retninger, eller bremse din færd undervejs. Hele spillet styres gennem korte eller lange tryk på touchskærmen. Alligevel bevarer blikkenslageren stort set hele sit akrobatiske repertoire, hvad enten der er tale om simple hop eller de mere komplicerede manøvrer, der kræver, at du timer dit tryk, så det passer med specifikke blokke eller fjender.
Det er ren minimalistisk magi, i hvert fald så længe det varer. Den halvanden til to timer lange kampagne er givetvis en smule for kort, men det adresserede Nintendo heldigvis med Remix 10 - en hektisk spildel, hvor du lidt i stil med WarioWare eller NES Remix skal forsøge at gennemføre ti mininiveauer i træk med Mario og andre karakterer som Luigi, Peach og Toad. For hvert niveau, du gennemfører optjener du bonusser, og du kan låne op for kosmetiske genstande at udsmykke Paddehatteriget med. Det er lige præcis den slags små kaloriebomber, der egner sig så godt til at spille på farten.
Linn: Path of the Orchards
Hvor Mario Runs betalingsmodel finder inspiration i shareware, så skæver Linn: Path of the Orchards til arkadehallen. Du nemlig spille ganske gratis, men løber du tør for liv, må du vente til næste dag med at fortsætte. Ligesom det var tilfældet med de møntslugende kabinetter, er spillets sværhedsgrad justeret derefter, så du kan lige så godt bide i det sure æble og købe den fulde version med det samme.
Det er heldigvis også alle 25 kroner værd, for Linn: Path of the Orchards formår ligesom Super Mario Run at smelte autor-unner og platformgenren sammen på underfundig vis. Her er det dog ikke kun Linn, der automatisk løber, men selve banen, der konstant snurrer rundt og transformerer sig. Det gør hver bane til en slags levende labyrint, der både kræver hurtige reflekser og ikke mindst et stort overblik at komme igennem.
Ved at glide fingeren langs skærmen, foretager Linn et hurtigt svæv i denne retning, mens simple taps lader dig hoppe på stedet. Når det bliver rigtigt hektisk, kan det godt kikse, men rigtigt frustrerende bliver det sjældent, da de små niveauer øjeblikkeligt genstart, når du laver en fejl. Og skulle det alligevel blive en kende for meget mod spillets slutning, vil New Age-musikken og den Monument Valley-lignende grafik sandsynligvis kunne berolige dig.
Dead Synchronicity: Tomorrow Comes Today
Konsolspil fungerer sjældent godt på mobiltelefoner, der i høj grad lider under manglen af knapper, hvis man vil spille eksempelvis Grand Theft Auto, FIFA eller Assassin's Creed. De moderne touchskærme i høj opløsning egner sig dog glimrende, når det kommer til genrer, der traditionelt har hørt hjemme på PC, såsom strategi, førstepersonsskydespil og point & click-eventyrspil.
Dead Synchronicity: Tomorrow Comes Today er et eksempel på sidstnævnte, og det fungerer glimrende på mobil, takket være klare, skærende sprites og solide hjælpesystemer, der eliminerer den værste pixel hunt. Samtidig undgår det spanskudviklede spil en af genrens værste faldgruber - fjollede gåder, der underminerer en ellers seriøs historie. Den postapokalyptiske verden er fyldt med efterladte og ødelagte objekter, og det giver rent faktisk mening at kombinere dem på alskens mulige og umulige måder, når ressourcerne nu engang er knappe.
Udover de veldesignede gåder og en interessant sci-fi historie, der handler om manipulation af tiden, springer Dead Synchronicity også i øjnene takket være en grafisk stil fyldt med skarpe kanter og sørgmodige, foroverbøjede figurer, der ligner noget fra en dyster impressionistisk film. Til en pris på blot 28 kroner, kan fans af genren ikke gå galt.