Analytiker: "Rockstar bør lancere GTA VI til en højere pris for branchens ve og vel"
De mener at en pris på $79,99 er "godt for branchen".
For nylig såede Take-Two CEO Strauss Zelnick endnu en gang tvivl om Grand Theft Auto VI's prissætning, idet han ikke direkte ville be- eller afkræfte om hvorvidt prisen hæves, når spillet lanceres.
Spørger du dog aktieanalytiker Omar Dessouky fra Bank of America, så har branchen brug for at Rockstar hæver prisen på spillet til $79,99, en prissætning der debuterede sammen med Mario Kart World, men som Nintendo trak sig fra igen efter kritik fra forbrugere.
"We also heard from attendees that the industry, which is perceived as struggling, would have difficulty selling games for $80 if GTA 6 came out at $70. We think it's in Take-Two's self-interest, as a publisher and partner to many developers, to raise the price point for the entire industry."
Ja, hvis GTA VI koster $69,99, så bliver det sværere at slippe afsted med $79,99, det er klart, men hvad synes du giver mening her?






