Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
previews
APB Reloaded

All Points Bulletin

Grand Theft Auto får endelig den online-verden, der har været drømt om i årevis, men nu hedder spillet APB. Vi har kigget nærmere på Dave Jones' seneste projekt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Siden lanceringen af Grand Theft Auto III, har forhåbningerne om en online-verden, komplet med konsekvenser, rivaliserende bander og en uudtømmelig horisont af muligheder, været et samtaleemne i enhver lille eller mellemstor spilbutik. Folk har debatterende, filosoferende og dagdrømmende, hængt hen over disken med glasklare øjne, altid klar med ideer til den næste gadekamp. Men Rockstar leverede aldrig på den front. I stedet strammede de historien op, fik smidt endnu flere satiriske indslag ind og sammentømret en onlinedel, der var fornøjelig, men som slet ikke var i nærheden af dagdrømmeriet.

Dave Jones, en af stifterne af DMA Design (senere Rockstar) har haft præcis de samme drømme. Da han i 2002 forlod Rockstar North for at stifte Real Time Worlds var det med kompasset sat mod netop onlinelandskabet. APB eller All Points Bulletin som det også hedder, var på tegnebrættet og ideerne summede rundt inde i hovedet. Men teknikken var håbløst bagude. Den verden Jonas havde drømt om kunne endnu ikke lade sig gøre, så i stedet kastede han og resten af studiet fra Dundee i Skotland sig over Crackdown, et lille hyggeprojekt, der endte med at blive et af Xbox 360'erens mest kritikeroste spil. Det er sådan det kan gå, når man ender på en sidevej.

Med APB har aldrig rigtigt været pakket væk, og da forhandlingerne med Microsoft omkring en fortsættelse af Crackdown gik i hårdknude, havde de mere end 200 medarbejdere allerede knoklet sig gule og blå i hovedet over grundformen til onlinespillet. Men hvad er ideen med APB? Vi lader Jones forklare:

"Jeg har spillet en del klassiske online spil, der alle sammen har været rollespil. Og man er nødt til at sætte sig ned med dem, for at forstå, hvad det er der holder folk til ilden. Folk elsker at være unikke. Jeg tænder slet ikke på alle statestikkerne og tallene i den slags spil. Hele ideen med at bruge 100 timer på at blive ligesom alle andre har aldrig tiltalt mig, så ideen med All Points Bulletin var at fjerne det element fra udregningen. Jeg vidste godt, at folk ville være specielle og unikke i deres udseende og evner, så det var en af grundstenene i udformningen af projektet - men de er ikke baseret på en masse tal."

Dette er en annonce:

Og APB handler i høj grad om evnen til at skræddersy ens egen online-bølle ned til mindste detalje. Håret kan sættes op, barberes af eller farves. Kroppen kan trænes indtil du ligner et senet vaskebræt eller ølmaven glider ud over bæltekanten. Skal der fængselstusser på kroppen, er dette også en mulighed. APB's karakterskaber er nærmest uudtømmelig og tillader stort set enhver tænkelig retning.

Med frisk kød på gaderne i den fiktive storby, går jagten så ind på at skaffe en bil, noget lækkert tøj og ikke mindst bedre håndvåben. Uanset om du er en del af forbryderkartellet eller ordensmagten, er det vigtigt at ligne en million, når du indtager de to distrikter Waterfront og Commercial, hvor hovedparten af APB foregår. Det er her du og resten af dit hold modtager missioner - opgaver, der kan skulle få byen til at tippe enten den ene eller anden vej. En slags World of Warcraft, men smidt ned over en Grand Theft Auto-skabelon. Dave Jones fortæller:

"For os handler det om action i en vedvarende online-verden. World of Warcraft er et fremragende spil, der tiltrækker masser af mennesker, men lad os være helt ærlige; der er langt flere der sidder derhjemme og spiller Grand Theft Auto og Call of Duty online, så hvorfor ikke kombinere disse ting? De elsker online-spil, og de bruger al deres tid på dem, men der er ingen udvikler derude, der rigtig har forsøgt, at tage elementerne til det næste niveau og tilbyde langt flere muligheder for personlig udfoldelse gennem karakteropbygning, matchmaking og en levende, vedvarende verden. Det er det vi nu forsøger"

All Points Bulletin, der er udset til udgivelse i begyndelsen af år 2010, har været i lukket beta længe, både hos det næsten 230 mand store hold i Dundee, men også hos udvalgte testere verden over - og resultaterne er indtil videre enormt positive. Men det har overrasket mange, at All Points Bulletin ikke bare et Grand Theft Auto i en online-verden. I sin grundessens er APB nemlig mere et MMORPG, men uden de irriterende tal og statistikker. Det er en række servere med konstante instances kørende, hvor op til hundrede spillere kan angribe hinanden, enten som Enforcers eller Criminals. Jonas forklarer:

Dette er en annonce:

"Folk tror, det er som at spille Grand Theft Auto online, hvor der kan skydes på alt og alle, men det ville resultere i et totalt kaos. Hvis alle kan skyde alle, så ville byen være vendt på den anden ende indenfor ti minutter, og så ville der herske ren anarki. Hvis alle kunne køre og skyde hinanden til plukfisk, så er der intet spil mere. I stedet er det lavet sådan, at kun dem der deltager i missionen, kan skades. På den måde har vi masser af historier kørende sideløbende uden at det hele bare sejler."

Når man fokuserer så ensidigt på de kriminelle og politiet som de eneste to fraktioner i spillet, var der en vis frygt for (selv hos Real Time Worlds) at serverne ville blive overrendt med skurke, der alle tiltede spilverdenen i retning af komplet kaos, men dette har Jonas og resten af holdet blødt op for på flere måder. I stedet for, som med Warhammer Online, at være afhængige af en vis balance, har man sat visse kriminelle bander op mod andre, så uanset om ordensmagten er i mindretal, så er der altid lige bøllerne fra næste blok at holde øje med. Samtidig har politiet en række ekstra ting til deres rådighed, der ikke går igen hos forbryderne, her i blandt muligheden for en anholdelse - noget der efterlader den kriminelle med en længere ventetid, før der igen kan deltages i løjerne. Det skulle gerne ende med at være lige så sjovt, at være lovens lange arm, som at skabe sig åndssvag og røve en butik. Om det så er det, må tiden vise.

All Points Bulletin er for omfattende til at samle i en beta-test, så jeg vil ikke engang forsøge. Når spillet udkommer, vil det indeholde ufattelige mange forskellige missioner, et utal af våbentyper, muligheden for at ende med en pris på dit hoved, dannelsen af karteller, der hver især styrer forskellige dele af byen og en hulens masse andet. Dertil kommer aftalen med Last.fm om musik til spillet, og de utallige partnere som Real Time Worlds allerede ligger i forhandlinger med, der skal hjælpe med alt fra biler til våben og in-game reklamer. Hvis alt går efter Jones' hoved, så er 2010 året, hvor vi stopper med at dagdrømme og i stedet lever drømmene ud - online.

APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded
APB Reloaded

Relaterede tekster

All Points BulletinScore

All Points Bulletin

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Er det mon efterhånden muligt at trække MMO-genren i nye retninger, og er Realtime Worlds i så fald den rette udvikler til at gøre det? Du kan læse vores anmeldelse lige her...

0
APB Reloaded er udkommet på Xbox One

APB Reloaded er udkommet på Xbox One

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

Free-to-play spillet APB Reloaded, der udkom i 2010 til PC, er nu landet på Xbox One. Spillet er en form for et MMO, hvor du laver en karakter, og derefter vælger at...



Indlæser mere indhold