
Man behøver ikke at kende meget til computere for at kunne se, at Alienwares nyeste topmodel er lavet med spillere i tankerne. De skarpe kanter ser ud til at være lånt fra et Stealth-bombefly, de mange indhug fra 2005-versionen af en Ford Mustang, og de mange lys fra undersiden af en af de biler, der tilbage i 2001 forsøgte at narre os alle til at tro at The Fast and the Furious var en gennemført fed film.
Computeren, der har fået navnet M17XR4, ligner med andre ord lidt af et sammenskudsgilde, hvor ingredienserne alle er udgjort af elementer, som på en eller anden måde tiltaler det teenager-marked den så tydeligt er designet til. Faktisk bliver man næsten skuffet over at den ikke automatisk spiller generisk dubstep, så snart man åbner op for den. Hvorvidt man kan lide alt dette er naturligvis en smagssag, men man bør have det med i tankerne inden et køb, for designet er så markant at det er umuligt at ignorere.
Uanset hvad man synes om designet, er der dog meget at kunne lide ved M17XR4, specielt når man snakker hardware. Den model, vi har fået stillet til låns, er således udstyret med en Intel i7 3610QM 2.30Ghz (3.30Ghz med Turbo Boost)-processor, som må siges at udgøre et særdeles solidt fundament for en bærbar lavet til spil.
Skærmen er ikke overraskende på 17,3", understøtter 1080p (1920x1080), og nyder yderligere godt af at Dell forstår at skrue en god skærm sammen. Personligt er jeg ikke helt vild med at skærmen er af den slags der giver masser af genskin, da det kan give problemer under nogle lyssætninger.
Med 8Gb ram er der også nok hukommelse til de fleste applikationer, og så er der blevet kælet lidt for pladsen på computeren ved at udstyre den med to harddiske, hvoraf den største er en ganske almindelig mekanisk en af slagsen (465Gb), men den anden er en lynhurtig og strømbesparende SSD-disk (50Gb). Yderligere har vores model fået smidt et Blu-ray-drev med i pakken, hvilket naturligvis altid er en lækker bonus.
Hverken processor eller plads er dog nok til at sikre en silkeblød billedhastighed i de nyeste spil, og derfor har Alienware udstyret M17XR4 med to forskellige grafikkort. Som nogen måske ved, inkluderer Intels nyeste processorer også grafikkort, og det er dette Alienware-computeren vælger at slå over til, så snart der ikke kræves de helt store hestekræfter. Når det i stedet er krævende spil der kører over skærmen, er bæstet også blevet udstyret med et AMD Radeon 7970M, hvilket på nuværende tidspunkt er et af de stærkeste mobile solo-grafikkort på markedet.
Ideen med at skifte mellem de to grafikkort er god, men desværre er løsningen endnu ikke helt gnidningsfri. AMD's egen Catalyst-programpakke har det derfor med at spørge hvilket program du vil bruge til det pågældende spil, når du første gang har lukket ned for det. Det betyder at man nærmest altid tvinges til at åbne et spil for derefter at lukke det med det samme, vælge det rigtige grafikkort og starte det hele op igen. Egentlig er det jo AMD, der ikke har lavet en særlig god løsning, men når nu man betaler kassen for en computer som M17XR4, havde det været rart hvis Alienware selv havde lavet en bedre løsning.
Med hardware som denne kan forvente fornem grafik og billedhastighed, nærmest uanset hvad man vælger at køre igennem maskineriet. Crysis 2 (DirectX 11, Ultra-setting, Highres textures) skøjtede således over skærmen med 43 billeder i sekundet, mens Witcher 2 stadig var spilbart med 22 billeder i sekundet, selvom vi gjorde brug af den hardware-knusende Ultra-indstilling. Med Unigines populære benchmark-værktøj Heaven var resultaterne ikke mindre imponerende, og systemet tvang således 1647 points og en gennemsnitshastighed på 65,4 billeder i sekundet ud af testen.
Det siger dog næsten sig selv, at den slags hardware i en bærbar enhed har en pris, og det gør sig også gældende her. Med sin kampvægt på knap 4,5kg er det her nærmere en slæbbar computer end en bærbar, og som om det ikke er nok, er strømforsyningen samtidigt den største jeg nogensinde har set til en ikke-stationær computer. Længde og bredden passer nogenlunde med en mursten, hvilket dog heldigvis ikke kan siges for hverken vægten eller højden.
Ligeledes bør det heller ikke komme som nogen overraskelse, at her ikke er tale om et lydløst system. I almen brug er det ikke meget man hører til det sorte monster, men tvinger man hardwaren til at yde, kan man også forvente et par minutter senere at skulle betale i form af at lægge øre til særligt hidsige kølere. Kølerne er af den aggressive slags, der ofte først rigtig træder til når det går hårdest for sig, hvilket betyder at støjen fra ét øjeblik til det næste kan blive ret voldsom. Heldigvis står det sjældent på i særlig lang tid, og man fornemmer at Alienware har forsøgt at vælge den mindst smertefulde og prisvenlige vej ud af problemet.
Det er nok de færreste der køber en computer som M17XR4 for rent faktisk at bruge den i områder, hvor der ikke er en strømkilde i nærheden, og den slags kan da også give lidt problemer med batterilevetiden. I let brug, hvor det måske er en gang tekstbehandling eller lignende der fylder skærmen, påstår computeren selv at kunne præstere op til fem timers brug uden en stikkontakt. Beslutter du dig i stedet for at presse den til det yderste uden en stikkontakt, skal du nok nærmere regne med noget i nærheden af en times brug fra batteriet.
Alienware M17XR4 er lidt af et hardwaremonster, og det reflekteres i prisen, der i den anmeldte opsætning ligger på omkring 16.000kr. Ikke kun er det virkelig mange penge for en bærbar computer, det er også et godt stykke over hvad man betaler for konkurrerende systemer fra blandt andet Asus og Msi, og det er ganske enkelt for dårligt.
Det er ikke mange år siden at Alienware var et sikkert valg, hvis man skulle investere i en bærbar spillecomputer, men siden da er konkurrencen blevet væsentlig højere. Samtidigt gør firmaet det ikke nemmere for sig selv ved at levere et system, hvor små fejl og mangler ikke er blevet helt elimineret, hvilket jeg mener er rimeligt at forvente fra produkt i denne prisklasse.