Aliens: Colonial Marines

På papiret er Aliens: Colonial Marines en fremragende ide. Man tager en af de bedste og mest elskede actionfilm nogensinde, og viderefører den i spilform, som en slags officiel efterfølger. Sender spilleren på opdagelse i de ikoniske omgivelser, og lader dem både genopleve og finde nye sider af fortællingen og universet. Åh, det kunne have været så godt.

Men virkeligheden er desværre en helt anden. Udviklingsprocessen har været lang og problematisk. Oprindeligt sagde Gearbox, at spillet ville udkomme i 2009, og er siden da blevet forsinket et utal af gange. Og når man sidder med det endelige produkt, får man næsten det indtryk, at udgiveren Sega har sagt "nu er det nok, få så lortet ud af døren", uanset om spillet reelt var klar til udgivelse eller ej.

For uanset hvor stort et potentiale, Aliens: Colonial Marines havde, så er det tydeligt at Gearbox har ramt langt ved siden af målskiven. Både på den designmæssige og den tekniske front. ACM føles ganske enkelt ufærdigt, i en grad så man bliver i tvivl om hvorvidt man spiller det endelige spil eller en tidlig betaversion.

Her er bugs og glitches i hobetal. Figurer svæver henover jorden. Døde Xenomorphs (i folkemunde kendt som Aliens) bliver hængende i loftet og breakdancer. Fysikken får til tider epileptiske anfald. Holdkammerater teleporteres for øjnene af en, når man krydser usynlige streger i gulvet. Scriptede events bliver ikke altid aktiveret. Det er skidt.

AI'en er miserabel. Ens holdkammerater står nogle gange og stirrer ud i luften, selvom der er fjender lige foran dem. Jeg har sendt fjendtlige lejesoldater tømme deres magasiner ind i vægge, fordi der var et mål på den anden side. Nogle gange stopper xenoerne bare op midt i det hele og tager sig en slapper, mens man lystigt skyder på dem.

Men problemerne begrænser sig som sagt ikke kun til de tekniske aspekter. Selve spildesignet i Aliens: Colonial Marines er grundlæggende skudt helt forbi mål. I starten føles det som om spillet åh så gerne vil være Call of Duty, og sætter et absurd højt tempo. Der skal hele tiden ske noget. Ting eksploderer og slår en omkuld, xenoer hopper ud af væggene, man haster hele tiden fra et sted til det næste. Der levnes ingen plads til at opbygge spænding eller stemning, og i stedet falder spillet over sig selv i forsøget på at skabe action.

Samtidigt betyder xenoernes konstante tilstedeværelse, at de aldrig føles som en trussel. De kommer altid i flok, og man dræber dem let og ubesværet hver eneste gang. De føles mest af alt som zombiehorder fra andre spil (der ganske vist kan kravle på vægge og loft), der skal ekspederes som en formsag - vi er langt fra de glubske og rædselsfulde væsener, vi kender fra filmene.

Og så hjælper det ikke ligefrem, at deres animationer nogle gange er komisk ringe. Når de løber frem mod en på bagbenene for at angribe, bevæger de sig mest af alt som en to-årig, der vil have et kram.

Visuelt halter spillet også andre steder end animationerne. Ansigter ser døde og plastikagtige ud, og man oplever tekstur-pop-ins i omgivelserne i en grad, så man skulle tro de havde en konkurrence om hvem der kommer sidst. Hver gang du træder gennem en dør eller ind i et nyt område, bliver du mødt af udtværede farver og overflader, der lige er et par sekunder om at blive skarpe.

Retfærdigvis skal det siges, at gameplayet bliver bedre, når man kommer et stykke længere ind i spillet. Der bliver mere plads til temposkift og stemning, og her er steder, hvor vi kommer helt tæt på nogle af de allermest ikoniske omgivelser fra filmserien.

I disse øjeblikke lægger Aliens: Colonial Marines an til at leve op til sit enorme potentiale.

Men det understreger også bare hvor skuffende, resten af produktet er, og selv i sine bedste øjeblikke bliver Aliens: Colonial Marines aldrig mere end middelmådigt. Det er dog også hovedsageligt grundet sidste halvdel af spillet, at den lige sniger sig op på en middel-karakter.

Det er svært at begribe, at det er samme studie, der har lavet Borderlands-serien, som står bag dette rod. Gearbox har åbenbart ikke haft sit A-hold på denne titel, der hverken imponerer grafisk, teknisk, lyd- eller designmæssigt. Lad os håbe folkene fra Creative Assembly kan få noget bedre ud af licensen i stedet.