Dansk
Gamereactor
artikler
World of Warcraft: Shadowlands

Alene i Shadowlands - WoW's endgame set fra en enkelt spillers perspektiv

Fra 10 til 60 både i PvP og PvE, vi har nydt World of Warcrafts seneste udvidelse uden en guild eller faste grupperinger.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Helt fra start af, så lad os lige slå absolut fast, at World of Warcraft så absolut er bedre med venner, og at det at deltage i Raids, Dungeons og i PvP med en gruppe faste kammersjukker, eller bare Guild-medlemmer, er direkte fantastisk. Men for at være helt ærlig, så fik jeg nok af den slags for lang tid siden, og har været igennem hele møllen, så da World of Warcraft: Shadowlands udkom ønskede jeg mere end noget andet bare at vende tilbage til spillet uden presset om at skulle indgå i en klikke, eller give efter for andres utålmodighed. Jeg ønskede at opleve WoW i mit ehelt eget tempo. Netop derfor blev det til et slags eksperiment, hvor jeg ville se hvor langt jeg kunne nå i Shadowlands uden at søge faste alliancer med andre spillere via Guilds eller faste kontakter. Jeg brugte dermed spillets Group Finder, og jeg nåede faktisk, ganske overraskende, langt - meget langt.

Fra 10 til 50
Jeg skabte min karakter omkring jul, og vi kan vel på sin vis kalde det et "projekt", som jeg gerne har ville lave i noget tid, nemlig en Mag'har Orc Death Knight. Mag'har-orkerne er en Horde Allied-race, som betyder at du skal gennemføre en række missioner og få en række Achievements med en anden karakter for at du kan låse op for dem. Efter at have opfyldt disse krav fik jeg endelig skabt min Mag'har-ork, Maxcavalera, som er en reference til den tidligere Sepultura- og Soulfly-vokalist.

En af de små mærkværdigheder der er ved Allied Races, er at deres karakterer starter i level 10 af en eller anden årsag, selv når man spiller som Death Knight. Du skal kun gennemgå en relativt kort sekvens hvor Lich King Bolvar byder dig velkommen til Allied Races. I dag lader World of Warcraft dig bestemme hvordan du vil stige i level, og jeg valgte Warlords of Draenor-udvidelsen, da denne udvidelse har en stor forbindelse til netop Mag'har-orkernes historie. På bare få dage ramte jeg level 50, fik min Heritage Armour som kun Allied Races får, og så var det afsted til Shadowlands.

Dette er en annonce:
World of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: Shadowlands
World of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: Shadowlands

Fra 50 til 60
Da jeg først landede i Shadowlands fik jeg hurtigt gennemført introsekvensen i The Maw, og ramte Oribos. Her skulle jeg træffe en afgørende besltuning - skulle jeg gentage hele historiekampagnen eller hoppe direkte til valget af Covenant. Jeg valgte at springe lidt i det, og svor en alliance med Necrolords of Maldraxxus, et folk af udøde soldater der var perfekte for min Death Knight. Han er jo trods alt også... udød.

Jeg greb også muligheden om at få et bedre og dybere indblik i det centrale område af kortet, altså Oribos, som har en række kuriøse distraheringer, skulle man have tid til det. Eksempelvis, vidste du at Acquirer Ta'gosh sælger potions der kan forvandle dig til en sky, som gør at du kan falde lange distancer uden at tage skade? Eller at Acquirer Ta-wah har en drink kaldet "Sargeras Sangria" som beskrives som "an atypical alcoholic drink"? Før jeg forlod Oribos besluttede jeg mig for at blive Blacksmith, da det senere hen kunne hjælpe mig med at lave bedre grej, og til sidst kreere Runecarver-grej, der er Legendary.

Dette er en annonce:

Efter det drog jeg ud på mit eventyr, og selvom jeg ikke behøvede at genspille hovedkampagnen, så skulle jeg stadig lige fra level 50 til level 60, og det skete bare ved at gennemføre en række af de missioner der er spredt ud over de fire hovedområder af Shadowlands. Det er kun efter level 60 at du faktisk virkelig begynder at låse op for pontentialet på din Covenant, og får adgang til mange muligheder i spillets "endgame".

Dit Covenant
Efter at have ramt level 60 besluttede jeg mig for at gennemføre min Covenents hovedkampagne. Det er imponerende at Blizzard har kreeret distinkte historier for hver af disse faktioner, som tillader spillere at genopleve karakterer fra spillets lange historie, samtidig med at de lærer nyt om deres Covenant og naturligvis låser op for ret fantastisk grej. I den forbindelse tog jeg også ned i et par Dungeons, men stort set al det vigtige grej blev opnået netop igennem Covenant-kampagnen og World Quests.

Lige nu har jeg et Item Level på 177, som inkluderer en Legendary og seks Epic. Det har været muligt netop takket være en specifik feature, der lader dig opgradere dit Covenant-grej i bytte for Anima. Med andre ord; har du nok Anima, så kan du forvandle Rare-grej til Epic-grej, og det er udelukkende ved at gennemføre missioner og World-indhold.

Jeg arbejder samtidig på at styrke mit Sanctum, som indbefatter en slags station hvor man kan bygge Abominations (som i sig er et slags minispil, hvor du kan bygge din egen Abomination der kan akkompagnere dig på dine eventyr). I virkeligheden er det et netværk af portaler på tværs af Maldraxxus, en mekanisme der kan låse op for hemmeligheder rundt omkring i verdenen - tænk på det som et taktisk minispil.

Derudover arbejder jeg også (der er meget at lave) på at forbedre mine forhold til de tre karakterer som man kan skabe et såkaldt "Soul-Link" med, som låser op for nye evner. Jeg har også vunder to Mounts, kosmetiske tilføjelser og masser af guld, og det er kun ved at spille alene igennem Covenant-indholdet. Og med det guld på lommen besøgte jeg auktionen og købte ting og sager, for så at bevæge mig videre til værste sted i Shadowlands - The Maw.

World of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: Shadowlands
World of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: Shadowlands

The Maw, Torghast og Runecrafteren
Der er andre paralelle historier der finder sted i Shadowlands, der er direkte forbundet til karakterer der er fanget i Torghast Tower, som er Cairne Bloodhoof, Jaina Proudmoore, Thrall og Anduin. Selve tårnet er opdelt i forskellige sektioner, der roterer hver eneste uge, og hver eneste sektion inkluderer otte etager, hvor sværhedsgraden stiger gradvist som du bevæger dig opad. De mere avancerede niveauer kan være ret svære, men jeg har faktisk formået at gennemføre meget af det selv, og har i den forbindelse låst op for nye partnere på vejen. Og vi har også indsamlet særlig aske...

Denne aske kan bruges til at skabe Legendary-grej sammen med Runecrafteren, men du skal samle en række ting inden da. Heldigvis kan du finde dem alle ved at spille helt alene, selv hvis det kræver et besøg på auktionshuset. Til sidst har vi The Maw, der har sine egne sidemissioner, og Ve'nari, en mystisk karakter som hjælper spilleren, og har sit eget Reputation-system. Dog er denne karakters intentioner endnu skjulte.

Og som om at alt det ikke er nok, så kan du også bevæge dig ned i Dungeons eller spille PvP, og alt dette kan let tilgås igennem Group Finderen, ja selv selve raidet, Castle Nathria, kan gennemføres med en tilfældigt genereret gruppe, dog med lidt værre belønninger, som nok er fair nok.

Og her til sidst...
Det står klart at i Shadowlands, mere end i nogen anden udvidelse til dato, giver spilleren friheden til at opleve World of Warcraft på den måde man selv synes er hyggelig og underholdende, og det inkluderer også at opleve det hele helt alene. Det er ikke ved et uheld at spillet er mere populært nu end det har været i mange, mange år, og det er netop fordi det ikke bare er tilgængeligt for mange forskellige slags spillere, men at der er dybde, både narrativt og mekanisk, ligegyldig hvem du er. Jeg har elsket min rejse ind i Shadowlands, og opfordrer dig til at gøre det samme.

World of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: Shadowlands
World of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: Shadowlands
World of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: Shadowlands
World of Warcraft: ShadowlandsWorld of Warcraft: Shadowlands

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold