Tre er det magiske nummer. I hvert fald når det kommer til Age of Empires. Med denne tredje titel har vi en triologi fyldt med historisk indhold, der er blevet forbedret med en masse "quality of life"-forbedringer. Jeg har spilllet og nydt de to første definitive editions udgaver af Age of Empire, og efter næsten 15 år vender det tredje spil i serien nu tilbage til PC i en Definitive Edition-udgav.
Det første du vil lægge mærke til, er den nye grafik. Definitive Edition-udgaven af AOE3 ligner fuldstændig - ligesom dets forgængere - spillet, som du husker det, bortset fra at vi selvfølgelig er kommet ret langt på den front det sidste halvandet årti. Det ser imponerende flot ud i 4K, og alt fra verdenskortet til de små arbejdere har fået en kærlig behandling. Når bygningerne stiger, ting eksploderer eller to hære smadrer ind i hinanden, kan du ikke andet end at sidde tilbage og beundre det. Soundtracket har også fået en remaster, og det spiller virkelig godt op af billedsiden.
Fordi spillet kommer med begge af de to store udvidelser, med mere end 50 kampagne missioner. Jeg kunne ikke nå at spille alle i tid til denne anmeldelse, men jeg nød alle dem jeg spillede. For mig er der mere værdi i missionerne end eksempelvis en normal skirmish, fordi det giver incitament og drive, når jeg har et mål, jeg skal opnå. Der er også en fin grad af variation i gameplayet, når du spiller kampagner - selvom det selvfølgelig er indenfor rammerne af spillets gameplay. Min erfaring er, at det altid er bedst at vente med at gå i kamp til, at du er overvældende kraftfuld. På den måde er spillet enkelt. Det handler om, at finde den helt rigtige vægt mellem økonomisk og militær magt.
Der er bestemt også en masse sjov at hente i skirmish kampene, og det var også her, jeg fik mulighed for at tjekke de nye civilisationer, der er blevet tilføjet: svenskere og inkaer. Jeg kunne selvfølgelig ikke holde mig fra svenskerne, der viste sig at have en meget agressiv side. Der er simpelthen så meget indhold at gå igennem. Maps, civilationer - ja, selv en scenario editor.
Jeg nåede ikke at prøve andre sværhedsgrader end standard, men det skal jeg i fremtiden, for AIen var af varierende kvalitet. Det er klart, at spillet er balanceret efter, at du skal have det sjovt, men på lavere sværhedsgrader er modstanderen ikke andet end en boksepude. Det giver tilgengæld mulighed for at have nogle hyggelige base-bygnings sessions.
Der er en Home City mekanik, hvor du kan indrette de enkelte civilisationers Home City ved at bruge optjente point. Det forekommer dog at være en ret overfladisk funktion, der ikke bidraer med særlig meget. Hvad der er mere interesant ved denne feature, er at du kan låse op for bonusser, der kan blive sejlet til dig i et spil.
Selvom Age of Empires III: Definitive Edition er et spil i sin egen ret, så kan det heller ikke slippe for at være det tredje spil i en serie, og spillere vil have en stor fordel af at have spillet de to forrige spil. Når det så er sagt, så synes jeg det er en virkelig interessant overbygning på de principper der gjorde de to forrige spil så gode. AOE3 er en interessant real-time strategi oplevelse, der er propfyldt med indhold, gameplay og udseende er blevet forbedret med kærlig hånd. Og så kommer det endda til en fristende pris, når man tænker på, hvor mange timers underholdning, der gemmer sig i pakken.