Age of Empires III

Endelig! Jeg har ventet længe på dette spil, efterfølgeren til det hæderkronede Age of Empires II, som ikke alene har stjålet meget af min nattesøvn, men også har gjort det muligt for mig at ydmyge vennerne på den historiske slagmark (dog ikke Kristoffer, men jeg er sikker på at groft snyderi spiller ind). Spillet var en forrygende blanding af både krig og bygherre, da man både skulle sørge for kost og logi til sine borgere, alt imens man sendte ungersvende i krig i fjerne lande.

I modsætning til mange andre spil i genren, så har AoE-serien formået at have en god balance mellem disse to aspekter, hvilket også er tilfældet i tredje ombæring. Og først og fremmest kan man jo ikke lade være med, at dåne over den fabelagtige grafik, der sprudler med saft og kraft lige op i ansigtet på én. Det mildest talt flade 2D-landskab er blevet erstattet med et levende og troværdigt et af slagsen i alle tre dimensioner, hvor udviklerne generøst har pøset med alt lige fra partikeleffekter til fysikmotor.

Kendetegnet ved Age of Empires, er at ens enheder og bygninger udvikler sig gennem forskellige tidsaldre, hvis du regerer dit kongerige rigtigt. Det samme gælder med AoEIII, hvor udgangspunktet dog er af lidt nyere dato, da man starter i Amerika i den periode, hvor flere lande søgte ejerskab over området - deriblandt Spanien, England, Portugal, Frankrig osv. Alle har et par enkelte af deres egne særpræg, som man kender det fra forgængeren, men i det store hele er siderne ikke skelsættende forskellige. For eksempel har Spanien en stærkere hær end England, som udgangspunkt, men England har en stærkere økonomi og kan derved købe flere tropper osv. Derved udligner det sig selv generelt set. I sidste ende drejer det sig mest om, hvilket land du bedst kan lide - skal du være de frø-spisende franskmænd eller de snobbede englændere, valget er dit.

Jo dygtigere du er som hærfører og borgmester, desto hurtigere udvikler dit virtuelle samfund sig - så flere og mere avancerede bygninger, våben og andet kan fremstilles. En sjov lille tilføjelse, nu hvor man er en koloni er, at man kan få spædet lidt til ens kaffekasse, og bede om forsyninger fra sit transatlantiske hjemland. Med dette i bagagen begav jeg mig ud i en omfattende kampagne. AoEIII indeholder som forventet en rimelige omfattende kampagne, der starter i det små og senere hen eskalerer sig til en større redelighed med konflikter og andet det hører sig til. Der er absolut tale om et strategi-spil af den gamle skole, på godt og ondt, hvor alle med erfaring fra genren og tidligere Age of Empires-spil vil føle sig øjeblikkelig tilrette.

Da min altoverskyggende begejstring havde lagt sig, så opdagede jeg dog hurtig lig i lasten. I starten prøvede jeg ihærdigt at fornægte, at AoEIII egentlig blot var gammelt øl på nye flasker, men lidt sørgmodigt må jeg meddele, at det i høj grad er tilfældet. Der er selvfølgelig en række nye ting at komme efter, men grundpillen er stort set uberørt, hvorfor spillet i hovedtræk føles som blot en grafisk overhaling af sin forgænger. "Men er der noget galt i det?", vil mange sikkert spørge. Nej, langt hen ad vejen er der rigtig, rigtig mange gode timers underholdning at komme efter, men set i lyset af hvor lidt der er sket på gameplay-fronten, så er der lidt af en kold tyrker at få efter seks års venten.

Det kluntede kampsystem har man ikke rigtig gjort noget ved, så ens hær klumper stadig sammen på en underlig facon, når man marcherer mod fjendtligt territorium. I stedet for store katapulter og blider, er det nu blot oftere kanoner og deslige der traskes rundt med. Derfor er mange af de små uhensigtsmæssigheder, som jeg vitterlig havde regnet med var fjernet, desværre stadig at finde. Indrømmet, jeg elskede forgængeren trods disse ridser i lakken, men vi skriver i dag år 2005, så Ensemble Studios burde måske have kigget udviklerne bag de glimrende strategi-titler som Rise of Nations, Empire Earth og Total War-serien over skulderen. Dette havde muligvis gjort, at AoEIII havde været et mere friskt, innovativt og ikke mindst tidssvarende spil.

Nu skal jeg passe på med at lyde for negativ, det er slet ikke det jeg mener. Age of Empires III er i mange henseender et blændende godt spil, ligesom sin forgænger, men for mig er der sket for lidt med gameplayet til, at vi er helt oppe og ringe i den sublime ende af skalaen. Som inkarneret fan af serien vil jeg ganske givet tilbringe utallige timer fremover med de nye imperier, men for pokker hvor er jeg fortørnet når jeg tænker på, hvor godt et spil det kunne være blevet til.