Age of Conan: Hyborian Adventures

Følgende anmeldelse dækker udelukkende de første fyrre niveauer af Age of Conan. Online rollespil udvides konstant med nyt indhold og rettelser, og derfor bringer vi endnu en anmeldelse af spillet om godt og vel et halvt år, som kommer til at dække spillets endgame-indhold, samt rejsen fra niveau 40 til niveau 80.

Locan sniger sig henover det glohede sand. Bag ham løber floden Styx igennem det øde ørkenlandskab. Solen står nådesløst højt på himlen og fremkalder svedperler på hans pande, men det bemærker han ikke, for foran ham står to cimmerianere med ryggen til. Den ene skuer udover en øde dal, mens den anden lader sin vandflaskes gyldne dråber dulme den ulidelige tørke der har fundet bo i hans hals. Locan trækker sine knive, og med et jager han dem i ryggen på de intetanende cimmerianere, som et splitsekund efter falder til jorden - stendøde. Det virker måske en smule brutalt, men sådan er hverdagen når man er snigmorder. Locan samler cimmerianerens vandflaske op, lægger den i sin rygsæk, og sniger sig videre under den glohede sol.

Det er et faktum, at der allerøverst i denne tekst står, at dette er en anmeldelse. Det er heller ikke helt forkert. At anmelde et online rollespil er dog nær ved umuligt, især når man kun har fået kæmpet sig igennem de første fyrre ud af firs niveauer, så derfor kommer denne anmeldelse udelukkende til at dække halvdelen af spillets niveauer. Jeg kommer heller ikke til at vurdere spillets endgame-indhold; måske kommer jeg til at snuse lidt til det - men en dybdegående vurdering af dette vil først være at finde her på sitet om godt og vel et halvt års tid.

Lad os begynde.

Age of Conan er norske Funcoms helt store satsning. Hvis du ikke lige har hørt om dem før, så får det måske nogle klokker til at ringe, når jeg siger Anarchy Online. På trods af, at dette Sci-Fi online rollespil fik en hård medfart, gik det rent faktisk hen og blev umådeligt anmelderrost lang tid efter spillets officielle udgivelse. Jeg fornemmer en gentagelse af mønstret; Age of Conan er i dets nuværende stadie en broget landhandel - selve spillets launch forløb nærmest uden gnidninger, men det produkt, jeg sidder med mellem hænderne, er fyldt til randen med fejl og problemer.

Hvis du ikke allerede har læst min enorme artikel omhandlende spillet, så bør du gøre dette omgående. Denne anmeldelse kommer ikke til at ridse diverse fakta op - i stedet bliver det en stærkt subjektiv vurdering af det, jeg har oplevet - de pinsler jeg har måtte kæmpe mig igennem, og de vidunderlige øjeblikke, hvor jeg har tænkt, at sådan bør ethvert fremtidigt online rollespil i sandhed se ud!

Locan. Det hedder min snigmorder. Han er en mørk sydlændig med mellemlangt, kulsort hår. Han kunne godt være højere, og han kunne helt sikkert også have været i bedre fysisk form - men snige sig, det kan han. Han var engang en slave, men pludselig en dag blev det skib, som han befandt sig på, sænket. Af uforklarlige årsager overlevede han druknedøden og skyllede i stedet op på en kyst, hvor en gammel mand ved navn Kalanthes hjalp ham på benene. Locan fandt vej til Tortage, piraternes højborg, en by styret af den onde Strom, og sammen med den lokale modstandsbevægelse, styrtede han Strom af tronen, hvorefter han atter kunne rejse til sit hjemland, Stygia, og fortsætte sine eventyr. De første tyve niveauer i Age of Conan, som foregår i og omkring Tortage, er de mest fantastiske tyve niveauer jeg har oplevet i et online rollespil - nogensinde. Selvom der er stor fokus på singleplayer-delen og det narrative, så er der også rig mulighed for at opleve en god bid af historien med sine venner. Og det skal jeg da også love for, at jeg fik gjort, med min allerbedste kammerat, Brian, ved min side. Allerede nu savner jeg vores eventyr på White Sands Isle, og vores episke tur til Underhalls under Tortage.

Jeg savner dog allermest alle de små detaljer, der var kælet for, inden jeg forlod Tortage og drog til Khemi. Stemmeskuespillet forsvandt da jeg drog sydpå, historien blev mere eller mindre ligegyldig, og jeg gad da i hvert fald ikke sidde og læse kedelige dialoger, når stemmeskuespillet med et var pist væk. Jeg var faktisk temmelig skuffet. Endnu mere skuffet blev jeg, da jeg var omkring niveau tredive, og drog til Wild Lands of Zelata. Dette område er decideret ufærdigt og upoleret. Rundt omkring fandt jeg buske og træer, der alligevel ikke var buske og træer, men derimod teksturer trukket udover trekantede geometriske figurer, og som osede langt væk af at være såkaldte placeholders indtil spillet reelt set var færdigt.

Problemet er bare, at spillet er færdigt. Den 23. maj blev spillet officielt tilgængeligt for masserne, selvom jeg og andre forudbestillere allerede kunne spille det fra d. 17. maj. Men det er ikke kun eventyrzonerne, der oser af at være ufærdige. De såkaldte instances - primært indendørs eventyrområder, som du kan udforske med en gruppe, er i skrivende stund ikke særlig indbydende. Du bør i hvert fald holde dig fra blandt andet Pyramid of the Ancients i Khopshef Province, for i denne pyramide går alt, der kan gå galt, galt.

De mange karakterklasser står det også ilde til med. Personligt spillede jeg udelukkende assassin, altså snigmorder, og denne klasses færdigheder er groft sagt ubrugelige. I Age of Conan tjener man specielle færdighedspoint når man gennemfører missioner. Disse færdighedspoint kan man så vælge at smide i... ja, færdigheder. Problemet er så bare, at der ikke er nogen forskel på om man har 1 eller 300 færdighedspoint i for eksempel løbehastighed og perception - en kæmpe fejl, som Funcom bare har at rette op på snarest.

Når man som snigmorder benytter sig af sin usynlighed (okay, det er et knapt så fyldestgørende ord), så er man temmelig synlig. Jeg er stor tilhænger af, at Funcom har gjort det således, at man ikke kan snige sig rundt uset i dagslys. Men derfor bør man stadig kunne benytte sig af skygger, og derfor bør man stadig kunne snige sig op bagfra uden at blive opdaget. I kan nok gætte, hvad jeg skal til at sige nu; man kan ikke snige sig op bagfra i dagslys - af en eller anden grund har de computerstyrede monstre en 6. sans, som ikke engang knægten, der kan se døde mennesker i The Sixth Sense, har. Usynligheds-færdigheden er med andre ord, i MMORPG-fagterm "i stykker". Og det er virkelig en skidt ting. Endnu værre er det, når man af en eller anden årsag overhovedet ikke kan snige sig rundt selvom det er nat og kulsort omkring en, og selvom man har smidt et maksimalt antal point i sin snige-færdighed.

Dem af os, der elsker at gå på eventyr og opleve spillet med en ven eller to, bliver måske nok en smule skuffet. Går du på eventyr med et par venner, så får du absolut intet ud af dine strabadser; dræber du monstre, så deles erfaringspointene blot op folk imellem, uden at der er nogen egentlige gruppebonusser at komme efter. Funcom har, for at prøve at redde holdspillere, indført såkaldte episke zoner, som er nøjagtig mage til almindelige zoner, bortset fra monstrenes sværhedsgrad. Monstrene bærer dog rundt på nøjagtig de samme elendige genstande og våben, så lige p.t. er det bestemt ikke besværet værd at spille med nogen andre end sig selv. Desværre.

Lad mig dog slå fast, at jeg stadig nyder at spille Age of Conan, og at jeg ser et kæmpe potentiale i spillet. Jeg er forelsket i spillets kampsystem, der foregår i realtid. Jeg er ligeledes forelsket i spillets ekstremt blodige fatality-system, der lader mig jage knive igennem min fjendes strube, samt halshugge og partere lemmer - med en dejlig bonus til følge. Alt dette har Gaute Godager og co. leveret til den helt store guldmedalje, og det er da også et af de mest vigtige elementer i spillet.

Desværre har Funcom langt fra holdt, hvad de har lovet. For det første lovede de os en gulerod i forhold til spillets PvP-system. De lovede os belønninger, når vi viste vores magt overfor andre spillere. Spillet er nu ude i butikkerne, og der er ikke skyggen af et belønningssystem for PvP-entusiaster. Der er heller ingen understøttelse af DirectX 10, som ellers var spillets helt store salgsargument. Ej heller er der nogen former for auktionshuse; de blev nemlig fjernet 1 dag efter spillets early access program startede, og de er stadig ikke kommet tilbage endnu. 'Loot', altså magiske våben, smykker og rustninger er der heller ikke rigtig noget af, når man kæmper mod monstre - og den smule man får fatter man ikke, hvad man skal bruge til, fordi genstandenes attributter ikke er særlig pædagogisk beskrevet. Locan er nu niveau 40, og han render stadig rundt med ting han fik fra missioner i startområdet omkring Tortage. Kedeligt.

Et UI er alfa og omega i forhold til om man får hovedpine eller ej, når man spiller et online rollespil. Desværre er brugerinterfacet i Age of Conan støvet, arkaisk og ubrugeligt - og det er lige nu umuligt at justere farver og andet i forhold til spillets chatvindue, hvor en hel del vigtig kommunikation foregår. Dette har Funcom dog sat allerøverst på deres liste, så mon ikke vi en af dagene får en opdatering, der retter på det?

Den største fejl i Age of Conan er desværre noget af en spildræber. Fejlen har enten noget med netkoden at gøre, eller også er det bare på grund af overbelastning af serveren. Jeg tror dog ikke på sidstnævnte, da jeg har haft problemet lige siden den lukkede betatest - og der var der ikke ligefrem mange mennesker på serverne. Jeg, og et utal af andre spillere, møder dagligt en fejl når vi træder ind i en ny zone; vores ping-tid farer i vejret, og den eneste måde vi kan løse problemet er ved at skifte zone et par gange, hvorefter den nok engang er stabil og omkring 50ms. Det er en aldeles utilgivelig fejl i netkoden, som Funcom endnu ikke har anerkendt, og som de gang på gang skyder på en international internetleverandør ved navn Level3. Indtil videre er der ikke gjort noget ved denne spildræbende fejl, der virkelig har sat min tålmodighed på prøve gang på gang. Age of Conan sans denne fejl ville have været til et lille otte-tal.

Missionerne post startområdet i Tortage virker enormt sjælløse. Men værre endnu, så er de opbygget på ulogisk vis. En mission tvinger dig til at tage fem kilometer sydpå, mens en anden vil have dig ti kilometer nordpå, og en anden vil have dig seks kilometer vestpå. Dette betyder, at der er uhyggeligt meget renden frem og tilbage, og eftersom Age of Conan er opbygget sådan, at langt de færreste forhindringer kan forceres, så er der kun ganske få veje og stier til dit mål. Derfor bruger man snildt mange ekstra minutter på at finde netop den sti, der fører op ad et bjerg, således at man kan snakke med en eller anden gut, der så sender en til den anden ende af verden. Og hvad er så belønningen? En lille smule erfaringspoint, som man nemt kunne have tjent ind ved at dræbe et par monstre i stedet.

Nu er jeg kun niveau 40, men det forlyder sig, at missionerne begynder at tynde ud som man når op i niveauerne. Dette erfarede jeg faktisk allerede omkring niveau 35, hvor jeg til tider måtte 'grinde', altså dræbe monstre i en uendelighed, for lige at få den sidste smule erfaringspoint inden det næste niveau. I 'Det Der Andet MMORPG', som vi ikke nævner her i anmeldelsen, er der i det mindste masser af begavede missioner hele vejen igennem, som tilmed er pædagogisk placeret nogenlunde i nærheden af hinanden. Har Funcom pludselig fået så travlt, at de ikke kunne nå at lave flere missioner? Ja, siger jeg.

Det er tydeligt, at man har holdt pistolen for panden på Funcom. Indholdsmæssigt mangler Age of Conan bare det der ekstra pust, som så mange andre online rollespil har lige fra starten af. Jeg har spillet mere end tredive online rollespil, så jeg er udmærket godt klar over, at online rollespil først sådan rigtig topper omkring et halvt til et helt år efter udgivelsen, og det er da også derfor, at vi her på redaktionen bringer nok en anmeldelse om et halvt år. Denne anmeldelse kommer også til at indeholde vurderinger af spillets raid-indhold, og et dybdegående kig på spillets belejrings-del, hvor det er muligt at overtage fjendtlige laugs fæstninger med katapulter, mammutter og andet isenkram.

Min vurdering af spillets PVP-indhold foreløbig er dog ganske positiv. Bortset fra, når jeg plages af spillets utallige fejl, naturligvis. Kampsystemet fungerer fremragende, og når man først har lært at eksekvere sine combos rigtigt, så bider fjenden hurtigt i støvet. I hvert fald når man hedder Locan og er snigmorder. Dejligt. PVP-minispillene vil jeg dog så vidt som muligt holde mig fra; jeg har altid været mest til at kæmpe i den store, åbne verden...

... som desværre ikke er særlig åben. Hele spillet er nemlig delt op i zoner, og disse zoner er så tilmed delt op i kopier af sig selv. Hver kopi af en given zone indeholder x antal spillere, så hvis der er mange mennesker online, så er der måske ti udgaver af Tortage. En smule skuffende, hvis du spørger mig - især fordi Funcom ikke har meldt ud omkring dette før spillets udgivelse. Det gør det selvsagt også en smule vanskeligt at jagte sin ærkerival, hvis han befinder sig i Khopshef Province #2 og man selv er i #8. Og ja, det dræber i høj grad indlevelsen og følelsen af at være en del af en stor verden i et online rollespil - uanset, hvordan man vender og drejer det. Kopier af zoner er ikke min favoritsmag.

Alligevel er et syvtal min endelige bedømmelse. Der kunne sagtens have stået et sekstal, men jeg har valgt at være generøs af den simple årsag, at Age of Conan har et kæmpe potentiale. Om få måneder vil langt de fleste børnesygdomme være kureret, og om et halvt år vil spillet højst sandsynligt være at anbefale for alle jer derude. Havde den spildræbende netkode været en smule mere stabil, så havde karakteren nok fået et nøk opad. Age of Conan byder på et vidunderligt kampsystem, en relativt stor verden, og en hel del lovende endgame-indhold, som vi af gode grunde endnu ikke har prøvet kræfter med. Men det lugter langt væk af at være blevet udgivet for tidligt - og kunne under alle omstændigheder godt have klaret et par måneder mere på tegnebrættet. Mine første fyrre niveauer i Hyboria har været langt fra et fantastisk eventyr - lad os bede til, at de sidste fyrre og frem bliver meget, meget bedre.