Siden udgivelsen af den massive udvidelsespakke Heart of Thorns til Guild Wars 2 i sidste uge har udviklerne fra ArenaNet allerede foretaget nogle ændringer i blandt andet spillets pint-system. I et nyligt blog-indlæg på spillets officielle hjemmeside, findes der en gennemgang af ændringerne.
Udviklerne har selv kaldt udgivelsen for den den mest fejlfrie i Guild Wars' historie, men har alligevel lyttet til feedback fra spillerne, og har nedsat omkostningerne for elite-specialiseringer fra 400 Hero Points til 250. Spillerne fik øjeblikkelig adgang til alle de nye specialiseringer i udvidelsens beta-test, og meget kunne tyde på, at de var skuffede over at skulle arbejde så hårdt for at få adgang til dem i den endelige udgivelse.
For at læse mere om ændringerne, kan du slå en smut forbi den officielle blog lige her.