Dansk
Gamereactor
nyheder
Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp

Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp bringer strategisk krigsførelse fra en svunden tid til Nintendo Switch

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nintendos Wars-serie udkom første gang som Famicom Wars tilbage i 1980'erne på den japanske konsol, men serien havde utvivlsomt sin storhedstid på Game Boy Advance.

Her kunne håndholdte spillere nyde to glimrende strategiske eventyr i form af Advance Wars og Advance Wars 2: Black Hole Rising. Nu kommer de to spil til Nintendo Switch i en samlet pakke kaldet Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp.

Spillet indeholder remastered udgaver af de originale kampagner, og ligesom dengang vil du også være i stand til at udfordre op til 3 venner. Tilbage i Game Boy advance tiden skulle man bruge et link-cable for at spille sammen, men nu er lokal multiplayer dog heldigvis en smule mere strømlignet, da man blot tilkobler endnu en controller eller endnu en Nintendo Switch. Der er desværre ikke online-multiplayer.

Spillets udvikler Intelligent Systems har siden fået stor succes med Fire Emblem, der ligeledes er et turbaseret strategispil, og fans af denne serie vil uden tvivl føle sig hjemme med Advance Wars.

Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp udkommer den 3. december.

HQ
Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp
Advance Wars 1+2: Re-Boot CampAdvance Wars 1+2: Re-Boot Camp

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold