Der er gang i markedet for håndholdte Windows-konsoller, og Acer vil også være med.
Acers bud hedder Nitro Blaze 7, og på trods af det lidt mærkværdige navn har den et par ret heftige specifikationer. Den bruger en 8-kernet AMD Ryzen 7 7840HS - en CPU, der normalt anvendes i bærbare computere, og derfor er ret kraftig i forhold til konkurrenterne. Derudover har den et indbygget AMD 780M grafikkort.
Der er 16 GB DDR5X RAM som standard, og du kan få op til 2 TB NVMe-lagerplads. Den har to USB-C-porte, MicroSD-slot, hovedtelefonstik og et batteri på 50 Whr.
Udover moderne AMD-opskalering får du en 7" HD IPS-skærm med 500 nits, 144 Hz opdateringshastighed og fuldt touch-display.
Det hele er baseret på Windows 11 med Acer Game Space-appen som brugerflade.
Nitro Blaze 7 er udstyret med, hvad der bedst kan betegnes som faktiske controllere, inklusive D-pad, bumpers og Hall-effekt-aftrækkere. Det burde også indikere en væsentligt bedre ergonomi end hos konkurrenterne.
Den vejer 670 g, har Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.3 og ser ganske lovende ud - men vi frygter lidt, om den holder sig under $800.