Dansk
Gamereactor
anmeldelser
A Plague Tale: Innocence

A Plague Tale: Innocence

Asobo forsøger at give os en meget anderledes historie, og selvom studiet er småt, så er ambitionerne skyhøje...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Der er bare noget ved en historie hvor to følgesvende rejser igennem et barskt landskab sammen, og lærer hinanden, omgivelserne og dem selv lidt bedre at kende, er der ikke? Om det så er The Last of Us, Enslaved: Odyssey to the West eller Bioshock Infinite, så rør disse historier om venskab der styrkes igennem en hård, lang rejse noget i os, og det er præcis det som A Plague Tale: Innocence forsøger at gøre, men omgivelserne? Ja, de er lidt anderledes i denne omgang.

Er du ikke bekendt med dette ambitiøse spilprojekt, så kommer det fra et relativt lille studio i Focus Home Interactive-familien ved navn Asobo, der godt nok har hjulpet til på en række store produktioner som The Crew 2 og ReCore igennem kontraktarbejde, men endnu ikke har forsøgt sig med en stor produktion der er helt og holdent deres egen. Det gør de nu her, et eventyrspil i tredjeperson der foregår i 1300-tallets pesthærgede Frankrig, hvor sygdom, død og intolerance lurer om hvert et gadehjørne. Midt i denne brutale verden finder vi to børn, der sammen skal rejse på tværs af ubarmhjertige land for at finde tryghed og sikkerhed.

Lad os lige slå fast her til at starte med, at dette ikke er noget let spil at starte med som studie. Det kræver ressourcer, eftertænksomhed og smart design at gå efter en så virkelighedstro, detaljerig og mest alt narrativt dreven oplevelse, men Asobo har tydeligvis satset hele butikken - så har deres satsning betalt sig?

Dette er en annonce:

Ja, som sagt foregår A Plague Tale: Innocence i 1349 i Frankrig, der både er plaget af sygdom og fattigdom, og landet er desuden hærget af Hundredeårskrigen og religiøse inkvisationer, der dræber alle der sætter spørgsmålstegn ved den etablerede status quo. Med andre ord er det en verden der tager dit liv hvis du er uopmærksom i bare ét sekund, og igennem denne verden skal vore to hovedpersoner, Amicia og Hugo navigere efter en tragisk oplevelse tvinger dem fra hus og hjem. Men det kan blive værre, for pesten står for døren, og smitten kommer fra en ukendt front - rotter. Historien, og forholdet imellem disse to søskende, er uden tvivl A Plague Tales største ès i ærmet, og fra start til slut formår spillet at fastholde din opmærksomhed takket være velskrevet dialog, et velsammensat tempo og troværdige omgivelser. Ja, portrætteringen af rotterne har det med at overgå til fantasy, snarere end seriøs historisk afbildning, men udover det holder spillet sin kadence med et relativt lineært narrativt design, der kommer historien til gode.

A Plague Tale: Innocence
A Plague Tale: InnocenceA Plague Tale: InnocenceA Plague Tale: Innocence

Det er ikke for sjov at vi nævner et spil som The Last of Us, for der er draget relativt megen strukturel inspiration fra Naughty Dogs storslåede eventyr. Du er Amicia, og med relativt få mekanikker til rådighed skal du navigere de barske omgivelser, og passe på Hugo samtidig. Du tænker allerede; "ej, skal jeg babysitte Hugo?", og det er ganske interessant for netop spil som disse har i løbet af de sidste år forsøgt at fjerne ansvaret fra dig, og i stedet præsenteret din kompagnon som et aktiv snarere end en byrde. Ideen er sådan set god, men netop denne dynamik afhænger af at du som Amicia føler et konstant ansvar for Hugos sikkerhed. Heldigvis kommer Asobo ud af denne designmæssige kattepine ved stort set at binde karakteren sammen. Ved at trykke L2 (spillet er testet på PS4 Pro) tager du Hugo i hånden, og så bevæger I jer samlet. I visse dele af spillet bliver du nødt til at slippe Hugo, og sætte ham til eksempelvis af åbne en dør, men efterlader du ham så dør han - han er trods alt bare en dreng, og ikke en toptrænet dræbermaskine. Hans sikkerhed afhænger udelukkende af dig.

Dette er en annonce:

Spillet handler hovedsageligt om at undgå fare, og det sker ved primært at snige sig forbi vagter ved at kaste med krukker og sten for at lokke dem væk. Der er desuden puslespil at løse, og kun momentvis introduceres der kampe, men disse fungerer nærmest som puslespil hvor du ved at undgå fjendtlige angreb og din slangebøsse kan fælde dine fjender. Igen siger spillet med store, tydelige bogstaver, at det her handler om at beskytte Hugo, og det gør du ved at fordufte og forblive skjult så meget som muligt. Men det at gemme sig hjælper ikke når det gælder rotterne.

Ja, som tidligere nævnt er spillets primære antagonist ikke bare inkvisationen der er efter Hugo, men også de pestbefængte rotter, der ofte kravler ud af huller og vægge, og danner store sorte søer af sygdom omkring dig. De er dog bange for lyset, og her kommer de førnævnte puslespil ind i billedet, for det er hovedsageligt her at du skal positionere bestemte lyskilder, så du kan komme uskadt igennem de nok millioner af rotter, der danser omkring dig (nissen tæt i ring).

Du kan igennem spillet samle bestemte ressourcer op, såsom svovl og læder, som kan bruges til at opgradere Amicias grej. Er du opmærksom kan du igennem det cirka 10 timer lange spil få plads til flere ressourcer, reducere tiden der tager at tage sigte med slangebøssen og bevæge dig hurtigere når du er på hug, og selvom det er overfladisk, så giver det motivation til at udforske nogle de mere åbne dele af spillets verden.

A Plague Tale: Innocence ved godt at det er historien, omgivelserne og karaktererne du er kommet for at se, og derfor gør det kun lige præcis nok for at fastholde interessen ved at præsentere dig for få men velsammensatte mekanikker, der gør at du føler en forbindelse til spillet. Det er med andre ord et spil der kender sig selv, sine styrker og svagheder, og det er en fryd at se et relativt nyt hold brydes med en ny genre, og være så godt tilpas i det. Nogle vil dog mangle en dybere mekanisk tilknytning, og det kan man umuligt afskrive helt. Spillet er bare en mekanisk fjervægter.

Asobo præsenterer dig desuden for en udsøgt visuel oplevelse, og det er tydeligt fra start til slut, at det at kunne præsentere et realtisk og detaljeret billede af denne verden har været en stor prioritet. Heldigvis er det stort set lykkedes. Omgivelserne er mildest talt fantastiske, og særligt de franske landsbyer er udført i så udsøgt en detaljegrad, at man skulle tro at spillet kom fra et langt, langt større studie. Desværre følger ansigtsanimationerne slet ikke trop, og de formår ikke helt at vise den følelse, den narrative nerve som spillet så ihærdigt forsøger at frembringe. Det er Asobo selv der satser på en perspektiv der er helt tæt på karakterernes ansigter, og selvom de har prøvet, så lykkedes det altså bare ikke helt. Dog er det visuelt spektakulært når rotterne bryder ud af jordens overflade i dynger på flere tusinder rotter ad gangen - det bliver man ikke træt af at se på.

A Plague Tale: Innocence
A Plague Tale: InnocenceA Plague Tale: Innocence

Og klagepunkterne over teknikken stopper desværre ikke der. På PlayStation 4 Pro led oplevelsen under til tider katastrofale mængder screen tearing, altså formåede spillet at sidde fast imellem diverse frames, som gør at billede "går fra hinanden". Særligt under den første halve time, hvor du bevæger dig igennem en frodig skov, var dette problem tilnærmelsesvis kvalmende, men forsvandt efter noget tid. Man kunne forestille sig at dette ikke er et problem på PC, og heller ej på de almindelige konsoller, hvor opløsningen ikke er 4K, men det er vigtigt at pointere, at oplevelsen til tider, fra et teknisk synspunkt, var undervældende og mildest talt skuffende.

Hvad der dog virkelig, virkelig ikke skuffede var spillets musik. Komponist Olivier Deriviere leverer en suite af smukke strygere, der med hurtige taktslag og brummende intensitet leverer en af de mest mindeværdige symfoniske stykker musik i lang tid, og A Plague Tale: Innocence er nærmest pengene værd bare i musikken alene. Stemmeskuespillet er ligeledes acceptabelt, men takket være lidt skidt synkroniseringen med animationen af læberne, så falder det en kende til jorden.

Asobo har rakt ud efter stjernerne, og selvom dette ikke kan stå sammen med netop The Last of Us, så er dette en uhyre imponerende oplevelse, og man kan mærke at det er skabt med kærlighed og eftertænksomhed. Ja, der var tekniske problemer, og rent mekanisk er det måske lidt lettere end de fleste synes om, men det ændrer ikke at A Plague Tale: Innocence er din opmærksomhed værd, og det er svært ikke at glæde sig til at hvad Asobo kan gøre i fremtiden.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Smuk og brutal verden, solide karakterer, gudeskøn musik, fine mekanikker.
-
Måske lidt for overfladisk for nogle, slemme tekniske fejl i perioder.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold