7 Days to Die

Vores maver skriger efter mad, mens vi gennemsøger hver en centimeter i det forladte hus. Uret sniger sig langsomt tættere og tættere på midnat, men før viseren rammer 12-tallet, må vi tilbage til vores base. Der er den! En boks med chilibønner gemte sig på den nederste højre skuffe. Men hvis vi spiser denne, vil vi dehydrere 10 points - noget vi ikke har råd til lige nu, eftersom vores dysenteri-effekt kører for fulde drag. Vi gemmer dåsen til senere i vores rygsæk og går ud af fordøren.

I dag har været en god dag. Vores rygsæk er fyldt med våben og ressourcer. Men hvad er det for en lyd?! En zombie?! Hvor er den?! Der er intet at spotte i miles omkreds. Men pludselig popper en Infected Nurse Zombie op lige foran os. Vi trykker løs på "angrib-knappen" og håber, at vi kan få sat et afsluttende slag ind, inden den ting stjæler det sidste stykke af vores liv-barometer. Vores gennemsømmede baseballbat synes ikke at ramme én eneste gang, skærmen fryser, og vi ligger pludseligt døde på jorden. Så er det tid til at starte forfra.

Et sådant scenarie oplever vi ret ofte gennem vores tid med 7 Days to Die. The Fun Pimps' survival/crafting-spil er sat i en semirealistisk verden, hvor du må leve, som var det virkeligt. Du skal spise, drikke, bygge et sted at søge ly, lave tøj og våben; det er alt sammen en del af oplevelsen. Et interessant koncept, men desværre lider det under forældet grafik, store tekniske problemer og en manglende polering af oplevelse.

For det første så er grafikken forfærdelig. Karaktererne og miljøerne kunne sagtens forveksles med et 15 år gammelt spil. Alt er udvasket og har skarpe kanter, og så er der masser af abrupte animationer. Og som om det ikke var nok, så er frame-raten på PlayStation 4 udgaven allerbedst tvivlsom og vil på nogle tidspunkter ligefrem fryse helt i flere sekunders tid. Når man overvejer, at de endda har forsøgt at undgå dette ved at tilføje et tykt lag tåge, som dækker alt, der er mere end 20 meter foran dig, så er det jo bare grusomt.

Med problemer som disse ville vi forevente en meget detaljeret og fængslende verden, men områderne er ekstremt kedelige. Vi kan ikke lade være med at sammenligne det med Davy Jones' Locker i Pirates of the Caribbean: At World's End. Vær forberedt på at se kilometer efter kilometer af disse livsløse, flade områder uden nogen variationer.

Heldigvis er det hele ikke så slemt, når det kommer til gameplayet. Dit mål er enkelt nok; overlev så længe du kan. Som nævnt ovenfor så er zombierne ikke din eneste bekymring. Stort set enhver del af miljøet kan høstes og bruges på masser af måder. For at undgå sult og tørst må du jage dyr og samle grøntsager eller gennemsøge forladte bygninger for dåser med kødboller eller lignende. Temperaturen påvirker dig også, så du må klæde dig efter omstændighederne. For koldt? Så må du lave dig noget varmere tøj ud af dyreskind eller bomuldsblomster. For varmt? Så må du tage dit armor af eller bygge noget, der kan give dig en smule skygge. Hvis du ikke lytter til, hvad din krop har brug for, vil dine stats falde. Hvis du stadig ikke hører efter, så dør du.

Sygdomme og skader er også en bekymring. Gennem vores tid med spillet formåede vi at dø af en infektion, dysenteri og andre trælse sygdomme, som du ikke vil have i en verden, hvor antibiotika er sjældent. Det er bestemt en funktion, der vil skille vandene. Nogle vil hade det, andre vil elske det; vi finder det ret medrivende. At have et barometer, der tæller ned til din død, hængende over dit hoved, mens du kæmper dig igennem en horde af zombier for at komme frem til medicinen, det giver bare oplevelsen en ekstra kant.

Noget, der dog langt fra er medrivende, er kampene. Der er kun én angrebs-animation, og selv når man lander et godt slag, mangler det en vis gennemslagskraft. Når dette kombineres med et kontrolsystem, der ikke synes at reagere, så får det altså kampene til at virke klodsede og ensformige. Eftersom variationen af fjender er så godt som ikke-eksisterende, så bliver man altså træt af at kæmpe med zombier efter bare et par timer. Selv dit ret omfattende arsenal af våben kan ikke redde dig nu. Når du ikke kan mærke forskel på, om du slår med en trækølle eller en mukkert, så må du jo kigge på det rodede menu-system for at se, hvilken en der gør mest skade. Og du bruger i forvejen al for meget tid i menuerne, selv hvis du ikke skulle tjekke dine våbens stastikker.

En controller har kun så mange knapper, så du er bundet af nogle meget få genveje. Det betyder, at du må navigere dig hele vejen igennem flere sider, hvis du vil crafte noget som helst. For at kunne crafte noget må du første finde en lang række ting, vælge disse i menuen, og derefter gå ind i en anden menu og vælge "Craft". Det er utroligt tidskrævende og meget dødeligt, eftersom spillet ikke pauser, mens du gør dette. Det er meget åbenlyst, at 7 Days to Die blev lavet til PC, og at udviklerne ikke kunne finde en god måde at overføre menusystemet til konsol.

Det er dog ikke kun gennem kampe, at du kan overleve. 7 Days to Die lader dig også ødelægge stort set alt for at få ressourcer, og derefter kan du crafte alt, du har brug for, for at kunne forsvare dig selv. Våben, ammunition, bygninger, møbler, vinduer, tøj, måltider og alt andet må du crafte ud af dine sparsomme ressourcer. Du kan ikke bygge alt, hvad du kan forestille dig, men vi har dog set nogle ret imponerende fæstninge. Mange spillere har forsøgt at overleve zombieudbruddet ved at bygge uigennemtrængelige lejre, hvilket er en forståelig taktik, når man har så mange forskellige objekter til rådighed i craftingmenuen.

Noget af det, som vi ser som ulemper ved dette aspekt af spillet, er, at placeringen af objekterne i spillet er baseret på firkanter. Derfor kan du kan opnå det præcise design, som du måske gik efter.

At give spillere muligheder har tydeligvis været et stor fokus for The Fun Pimps. Ikke blot når det kommer til overlevelse, men også i de fundamentale regler i spillet. Du kan selv tilpasse, hvor lange dagene og nætterne skal være, hvor aggressive zombierne er, hvor meget loot, de taber, når de bliver dræbt, effekterne af sygdomme og meget mere. Det er ret fedt, at det er inkluderet, men det hjælper desværre ikke meget på de klager, vi har nævnt (selvom denne funktion nok bliver handy for streamere, og hvis du gerne vil spille online eller på split-screen). Vi synes da i det mindste, at det var sjovere at spille med vores venner, så vi da kunne grine af de tekniske aspekter i spillet sammen.

7 Days to Die har utallige mekanikker der er centreret omkring overlevelse i fjendtlige miljøer og mange af disse ville også have været ganske underholdende, hvis ikke den tekniske side af spillet spændte ben for dem. Det er et survival/crafting-spil på enhver tænkelig måde. At kæmpe for overlevelse er sjovt nok, hvis du kan se bort fra den forældede grafik og de voldsomme frame-rate problemer. Desværre er områderne man færdes i usandsynligt kedelige, og kampene føles bare ensformige og monotone allerede efter nogle timer. Lige nu føles det rigtig meget som en Early Access-titel (hvilket det stadig er, hvis du spiller på PC). Hvis du er desperat efter at spille et nyt survival/crafting-spil og kan se bort fra denne titels mangler, så kan det være, du skal prøve det. Men hvis du ikke er desperat, så anbefaler vi, at du gør det samme, som hvis du virkelig mødte en horde af zombier: hold dig væk.