Der er nu blevet solgt 18 millioner banepakker til Call of Duty: Black Ops, meddeler spillets udgiver Activision i en samtale med deres investorer. Eric Hirshberg nævnte også et interessant tal: I gennemsnit har spillerne brugt $76 på spillet, eller omkring 18 procent mere end det kostede at købe som nyt.
Black Ops slår både World at War og Modern Warfare 2, der solgte henholdsvis 9 og 11 millioner banepakker i løbet af sine første ni måneder.
"Der er over 30 millkoner unikke spillere af Black Ops, der sammenlagt har spillet mere end utrolige 2,3 milliarder timer", fortæller Hirshberg.