Guitar Hero Live - det nyeste skud på Guitar Hero stammen udviklet af FreeStyle Games for Activision - blev officielt annonceret for et par uger siden (her kan du læse vores preview af Guitar Hero Live). Nu har Activision annonceret de første 10 sange via Guitar Hero Live's officielle Facebook side.
Som du kan se er der fire tracks som er lette, tre medium og tre svære. Activision og FreeStyle Games lover at der vil være "hundredevis af sange" tilgængelige fra dag ét af udgivelsen.
Guitar Hero Live udkommer senere i år, dog er der ikke kommet en officiel udgivelsesdato.